Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2910959_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4435
26. september 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
400 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 400:
”Vil
ministeren
i forlængelse af svar på BEU alm. del spørgsmål 211
redegøre
for rimeligheden i, at Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere ni-
veau kun kan tages 2 gange om året, hvilket reelt kan betyde, at man må vente i op
til 10 måneder før man har mulighed for at bestå en prøve, og at denne ventetid
langt overstiger den tid, de fleste dimittender er ledige.”
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg finder det rimeligt, at dimittender
står til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvis de ønsker at modtage dagpenge
på dimittendvilkår. For at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked er et af kra-
vene, at man kan dokumentere, at man har de fornødne danskkundskaber. Det skyl-
des, at det er en forudsætning for arbejdet i mange brancher, at man kan begå sig på
dansk. Derfor omfatter sprogkravet ikke dimittender, der har gennemført en dansk-
sproget uddannelse, da de ved deltagelse i uddannelsen har dokumenteret, at de kan
begå sig på dansk.
Det er korrekt, at Prøve i Dansk 2 afholdes to gange årligt. Det er dog muligt at
tage andre danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau for at dokumentere
danskkundskaber. Det betyder bl.a., at dimittender, ud over en bestået Prøve i
Dansk 2, kan dokumentere deres danskkundskaber ved at bestå:
FVU-dansk trin 2 eller højere
1
.
Prøve i Dansk 3 eller danskprøve på tilsvarende eller højere niveau.
Angående prøver i regi af FVU har Beskæftigelsesministeriet indhentet bidrag fra
Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM), der har oplyst følgende:
Prøver på Forberedende Voksenundervisning (FVU) afholdes løbende. Der laves
to unikke prøvesæt på hvert trin for en testperiode over et halvt år (1.okt -
1
FVU-læsning ændrede navn til FVU-dansk per 1.august 2020.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om rimeligheden i, at Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau kun kan tages 2 gange om året, hvilket reelt kan betyde, at man må vente i op til 10 måneder før man har mulighed for at bestå en prøve, og at denne ventetid langt overstiger den tid, de fleste dimittender er ledige
31.mar/1.apr - 30.sep). De to prøvesæt kan kombineres, så der i alt er seks sæt til
rådighed, idet et sæt består af flere delopgaver, hvor nogle kan kombineres.
Udbyderne af FVU fastlægger selv, hvornår prøver afholdes. FVU-uddannelsen
udbydes over hele landet af voksenuddannelsescentre (VUC) og andre uddannel-
sesinstitutioner efter indgåelse af driftsoverenskomst med VUC.
Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøve som
selvstuderende. Det er en forudsætning, at en selvstuderende opfylder adgangskra-
vet til uddannelsen. Det er muligt at gå til prøve i FVU-dansk efter hvert trin. Prø-
vematerialet udarbejdes af BUVM. Der er ikke noget gebyr forbundet med prøver i
regi af forberedende voksenuddannelse (FVU).
Ud over Prøve i Dansk 2, som kan tages to gange årligt, er der således mulighed for
løbende at tage andre danskprøver på tilsvarende eller højere niveau til brug for do-
kumentation af danskkundskaber på det påkrævede niveau.
Jeg kan henvise til §30, stk. 2 i Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelses-
kravet for ret til dagpenge for en udførlig liste over uddannelser, der sidestilles med
bestået prøve i Dansk 2.
Såfremt studerende ventes at få brug for dagpenge på dimittendvilkår efter afsluttet
uddannelse, kan de begynde at forberede sig på at skulle opfylde et sprogkrav, når
de i dag påbegynder studiet. De kan også som alternativ til sprogkravet få ret til
dagpenge som dimittend ved at have arbejdet i et vist omfang under studierne.
Beskæftigelseskravet for en fuldtidsforsikret er mindst 600 løntimer fordelt på 12
måneder i løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden.
Der er således flere muligheder for dimittender til enten at dokumentere deres
danskkundskaber og opfylde sprogkravet eller alternativt få ret til dagpenge via be-
skæftigelse under studierne.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2