Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2790637_0001.png
Transportministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
30. november 2023
2023-5059
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 6. november stillet mig føl-
gende spørgsmål (BEU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 40:
Vil ministeren oplyse baggrunden for, at Bygningsstyrelsen tilsyne-
ladende målrettet udpeger virksomheder, som har overtrådt reg-
lerne om håndtering af asbest
minimum to gange og samlet set
mindst 37 gange siden 1. januar 2018
til at stå for nedrivningen
af asbestholdige minkfarme? Der henvises til artiklen "Nabo til
minkfarm frygter at blive udsat for byge af asbest", bragt i Fagbla-
det 3F, den 26. oktober 2023.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bygningsstyrelsen, som har svaret
følgende:
”Bygningsstyrelsen
har ikke målrettet udpeget firmaer, som har
overtrådt reglerne om håndtering af asbest. Styrelsen har, for at
løse opgaven med nedrivning af minkerhvervets produktionsan-
læg, indgået to nedrivningsrammeaftaler, som har været i EU-ud-
bud i medfør af reglerne i udbudsloven.
Der er i udbuddet af nedrivningsrammeaftalerne valgt udbudsfor-
men udbud med forhandling, hvilket indebærer, at udbuddet er
opdelt i en række forskellige faser, der overordnet består af præ-
kvalifikation (udvælgelse af tilbudsgivere), indledende tilbud, for-
handling samt sidste og bedste bud.
I prækvalifikationen har Bygningsstyrelsen stillet en række mind-
stekrav for at kunne blive prækvalificeret til at afgive tilbud på
rammeaftalerne. Disse krav har været finansielle mindstekrav og
knyttet sig til virksomhedernes årsomsætning samt soliditetsgrad.
Ud af de firmaer der overholdt mindstekravene har Bygningsstyrel-
sen udvalgt og dermed prækvalificeret på baggrund af relevante re-
ferencer, og der er lagt vægt på i hvor høj grad referencerne doku-
menterer erfaring med arbejder i hovedentreprise, opgaver for of-
fentlige organisationer som bygherre, om referencerne minder om
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om baggrunden for, at Bygningsstyrelsen tilsyneladende målrettet udpeger virksomheder, som har overtrådt reglerne om håndtering af asbest – minimum to gange og samlet set mindst 37 gange siden 1. januar 2018 – til at stå for nedrivningen af asbestholdige minkfarme
2790637_0002.png
Side 2/2
den udbudte opgave, herunder nedrivning af landbrugsejen-
domme, håndtering af miljøsanering og jordarbejder, gentagende
samarbejder, anvendelse af Nedbrydningsbranchens Miljøkontrol-
ordning (NMK96) samt udførelse af nedrivningsopgaver af en vis
volumen. På den baggrund prækvalificerede Bygningsstyrelsen
hhv. 9 og 6 virksomheder på rammeaftale vest og øst til at afgive
tilbud.
I tilbuddene har Bygningsstyrelsen bl.a. bedt tilbudsgiverne om en
beskrivelse af deres særlige tiltag, ud over overholdelse af gæl-
dende lovkrav, for at sikre det gode fysiske og psykiske arbejds-
miljø, herunder for at optimere sikkerheden under arbejdets udfø-
relse. Tilbudsgiverne har ligeledes beskrevet, hvorledes de vil
håndtere nedtagning af asbesttage på minkstalde. Bygningsstyrel-
sens vurdering af ovenstående beskrivelser er tillagt betydning ift.,
hvilke virksomheder styrelsen har tildelt nedrivningsrammeafta-
lerne. Virksomhederne, der skal løse nedrivningsopgaven, har såle-
des været gennem en omfattende udvælgelses- og tildelingsproces,
hvor en lang række relevante forhold er tillagt betydning, herunder
håndtering af asbest.
Ved at indgå rammeaftaler, hvor Bygningsstyrelsen har gentagne sam-
arbejder med de samme entreprenører, har styrelsen mulighed for lø-
bende at have dialog med entreprenørerne omkring udførelsen af ned-
rivningerne og følge op der, hvor det måtte blive nødvendigt.
Hvis Bygningsstyrelsen oplever eller konstaterer, at nedrivningsentre-
prenørerne ikke overholder kravene til arbejdsmiljø eller for særligt
farligt arbejde, er der mulighed for at udelukke det relevante firma fra
at byde på de løbende miniudbud, og i yderste konsekvens kan Byg-
ningsstyrelsen hæve kontrakten med den pågældende entreprenør.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen