BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 28/8-24 om de Økonomiske Vismænds kritik af regeringens aftaler på kontanthjælpsområdet fra oktober 2023, jf. BEU alm. del

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd M/N/O om kritik af arbejdspligten,

mv. i Det Økonomiske Råds forårsrapport

(28. august 2024, kl. 13.00-14.00)

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål M, stillet af Victoria Velasquez (EL)

”Vil

ministeren forholde sig til kritikken, som de Økonomiske Vismænd retter mod

regeringens aftaler på kontanthjælpsområdet fra oktober 2023, jf. »Aftale om et nyt

og mere gennemskueligt kontanthjælpssystem«, »Aftale om en ny arbejdspligt« og

»Aftale om skærpede optjeningsregler«? Ministeren bedes herunder konkret

forholde sig de Økonomiske Vismænds vurdering af, at den aftalte arbejdspligt

ventes at indebære nye administrative udgifter for kommunerne, samtidig med at

arbejdspligten forventes at have meget begrænset effekt på beskæftigelsen. Der

henvises til De Økonomiske Råds rapport »Dansk Økonomi, forår 2024« fra maj

2024.”

Samrådsspørgsmål N, stillet af Victoria Velasquez (EL)

”Vil

ministeren forholde sig til, at de Økonomiske Vismænd fremhæver, at analyser

viser, at en reduktion i ydelsen kan medføre utilsigtede konsekvenser i form af f.eks.

øget kriminalitet og fattigdom blandt målgruppen, hvorfor det ifølge vismændene

ikke vurderes at være hensigtsmæssigt, at en del arbejdspligten finansieres ved at

omlægge danskundervisningen, så niveauet for undervisningen forringes. Der

henvises til De Økonomiske Råds rapport »Dansk Økonomi, forår 2024« fra maj

2024.”

Samrådsspørgsmål O, stillet af Victoria Velasquez (EL)

”Mener

ministeren, ovenpå vismændenes kritikpunkter om, at arbejdspligten

rammer målgruppen forkert, potentielt skaber fattigdom og får kriminaliteten til at

stige, fortsat, at det er forsvarligt at gennemføre aftalen om arbejdspligt? Der

henvises til De Økonomiske Råds rapport »Dansk Økonomi, forår 2024« fra maj

2024.”

12. august 2024

J.nr. 2024 - 3635

CAP

Anne-Sophie Sørup Wandall

Nicholas Isak Jørgensen

[Indledning]

Tak for invitationen til samrådet i dag.

Det er et samråd, som handler om den nye

arbejdspligt og de skærpede betingelser for

kontanthjælp.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 28/8-24 om de Økonomiske Vismænds kritik af regeringens aftaler på kontanthjælpsområdet fra oktober 2023, jf. BEU alm. del - samrådsspm. M-O

Det er to vigtige initiativer, som har en stor og

meget principiel betydning for regeringen.

Med initiativerne skærper vi både indsatsen og

kravene til en gruppe borgere, der er markant

overrepræsenteret i ledighedsstatistikken.

Selvom beskæftigelsen buldrer afsted, så er faktum

stadigvæk, at en alt for stor andel af

kontanthjælpsmodtagerne har ikke-vestlig

baggrund. Det gælder især for kvinderne, som har

været på kontanthjælp i mere end 10 år.

Det vidner om, at det underste sikkerhedsnet - for

nogle borgere - er blevet ensbetydende med en

passiv hverdag i hjemmet.

Det hverken kan eller vil vi acceptere. Alle, der

kan, skal arbejde og forsørge sig selv. Det er både

rimeligt for samfundet og værdigt for den enkelte.

Men initiativerne i de enkelte aftaler står ikke

alene. De indgår i en bredere reform af

kontanthjælpsområdet, som på en lang række

områder forbedrer forholdene for den samme

gruppe af borgere. Det skal jeg vende tilbage til

senere.

Derfor er det vigtigt, at man har øje for den

samlede reform af kontanthjælpsområdet

–

og at vi

ikke fokuserer snævert på effekten af de enkelte

initiativer.

Jeg vil besvare samrådsspørgsmålene M til O i

kronologisk rækkefølge. Derefter ser jeg frem til

en god politisk drøftelse.

[Svar på samrådsspørgsmål M]

Samrådsspørgsmål M handler om de

administrative udgifter og beskæftigelseseffekten,

som er forbundet med arbejdspligten.

Lad mig starte med at understrege, at jeg er helt

klar over, at vi beder kommunerne om at løfte en

stor opgave, når de skal implementere

arbejdspligten.

Og jeg forstår godt, at det kan virke

selvmodsigende at indføre en arbejdspligt, når vi

samtidigt ønsker at fjerne bureaukrati og

proceskrav i den aktive beskæftigelsesindsats.

Men virkeligheden er, at vi har parkeret en stor

gruppe af borgere på passiv forsørgelse.

Det kan vi ikke være bekendt, og denne regering

kommer ikke til at acceptere den passive

forsørgelseslogik.

I stedet ønsker vi at føre en aktiv

beskæftigelsespolitik, som skal understøtte, at

indvandrere og flygtninge kommer i arbejde; en

politik som er baseret på ret og pligt.

Til gavn for den enkelte, som oplever at gøre en

forskel og være en del af et forpligtende

fællesskab.

Og til gavn for deres børn, som spejler sig i

forældrene, og som har brug for nogle positive

forbilleder.

(…)

Derfor prøver vi noget nyt. Vi skruer op for

indsatsen, og vi stiller krav om, at borgere i

arbejdspligten skal bidrage i op til 37 timer om

ugen. Hvis de har uberettiget fravær, bliver de

trukket i deres ydelse.

Vi har ikke gjort det her før, og derfor kan vi ikke

fremlægge dokumentation for, hvordan det virker.

Men vi har heller ikke bevis for det modsatte.

Jeg tror på, at arbejdspligten kan være med til at

bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet.

Nytteindsats bliver en central del af arbejdspligten,

og jeg tror på, at kommunerne kan skabe tilbud,

som giver mening for borgerne.

Senest har Ankestyrelsen undersøgt, hvordan

kommunerne i dag arbejder med at oprette

nytteindsatser, og hvilke erfaringer de og borgerne

har med tilbuddet.

Ankestyrelsen fandt bl.a., at de borgere, som

medvirkede i undersøgelsen, har haft positive

oplevelser med nytteindsatser.

Borgerne beskriver for eksempel, at nytteindsatsen

giver dem

”inspiration til nye karriereveje”, og at

tilbuddet

”fungerer som en jobtræningsbane”, hvor

de får en ”struktureret hverdag og lærer at indgå på

en arbejdsplads og i et arbejdsfællesskab”.

Jeg synes også, det er vigtigt at have fokus på, at

arbejdspligten kan sammensættes af andet end

nyttejob. For eksempel kan indsatsen også bestå af

ordinære timer i småjobs, virksomhedspraktik eller

løntilskud.

Med aftalen om et nyt kontanthjælpssystem giver

vi borgerne i arbejdspligten mulighed for at tjene

op til 5.000 kr. om måneden, uden der sker fradrag

i ydelsen.

Så det bliver langt mere attraktivt at tage få timer,

som vi ved kan være en vigtig trædesten til fast

beskæftigelse.

Det kan for eksempel være borgere i

arbejdspligten, som starter i en nytteindsats på et

plejehjem, en genbrugsstation eller i en sportshal.

Borgerne kan bruge nytteindsatsen som en

jobtræningsbane, der giver dem en struktureret

hverdag og erfaring med at indgå i et

arbejdsfællesskab.

På sigt kan nytteindsatsen forberede borgerne til at

tage vikartimer eller ordinære timer. Det er timer,

som også bliver medregnet i arbejdspligten, og

som kan erstatte nogle af de timer, hvor borgeren

for eksempel ellers skulle være i nytteindsats.

Uanset hvad man kan skønne på forhånd, så kan

regeringen ikke acceptere et alternativ, hvor vi

stiltiende affinder os med, at en stor gruppe

mennesker er kommet hertil uden at finde fast

arbejde og uden at bidrage til samfundet.

[Svar på samrådsspørgsmål N]

Jeg vil nu gå videre til samrådsspørgsmål N, som

handler om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at

omlægge danskuddannelsen til voksne udlændinge

som led i finansieringen af arbejdspligten.

Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at den

tid, som borgerne bruger på danskuddannelse eller

til danskundervisning, vil indgå i arbejdspligten.

Nytilkomne udlændinge vil fortsat have pligt til at

følge danskuddannelse, hvis det er en del af deres

program efter integrationsloven.

Derudover kan borgere, som har mere end fem års

ophold, stadigvæk få bevilget yderligere

danskundervisning, hvis kommunen mener, at der

er et konkret behov.

(…)

Vi har valgt at finansiere en del af arbejdspligten

ved at afskaffe ét af seks moduler i

Danskuddannelse 1. Der er altså tale om mindre

omlægning af danskuddannelsen.

Omlægningen skal understøtte, at niveauet på

Danskuddannelse 1 i højere grad bliver målrettet

den kursistgruppe, der går på danskuddannelsen.

Det er ikke ensbetydende med, at regeringen ikke

prioriterer danskundervisningsområdet.

Tværtimod. Vi har indgået flere trepartsaftaler

med arbejdsmarkedets parter, som skal styrke

danskundervisningen

–

for eksempel som led i

integrationsgrunduddannelsen.

Derudover har vi nedsat en arbejdsgruppe, der skal

se på dansktilbuddene til voksne generelt, og som

skal komme med anbefalinger til, hvordan vi bedst

udformer tilbuddene fremover.

Og så er det vigtigt at understrege, at dansk ikke

kun skal læres på skolebænken. Vi skal have de

nytilkomne ud på arbejdspladserne, hvor der bliver

talt dansk, og det understøtter vi med

arbejdspligten.

[Svar på samrådsspørgsmål O]

Til sidst vil jeg svare på samrådsspørgsmål O, som

handler om, hvorvidt det er ansvarligt at indføre

arbejdspligten

–

i lyset af kritikpunkter om, at

arbejdspligten skulle skabe fattigdom og øget

kriminalitet.

(…)

Ja, jeg mener helt afgjort, at det er forsvarligt at

indføre arbejdspligten.

Som jeg har sagt tidligere, så kommer vi ikke til at

acceptere den passive forsørgelseslogik, som

desværre findes i dele af vores samfund.

Pointen er ikke, at borgerne skal i arbejdspligt for

arbejdspligtens skyld. Pointen er, at borgerne skal

ud i meningsfulde arbejdsfællesskaber, så de kan

bryde med den passive forsørgelse.

Derfor mener jeg, at det er sundt, at vi stiller krav

om, at de, der kan, skal bidrage for deres ydelse

–

ligesom man arbejder for sin løn på

arbejdsmarkedet.

Samtidig sikrer vi, at flere børn oplever, at deres

forældre står op og bidrager til samfundet.

Og så mener jeg, at det er vigtigt, at man ser

indførelsen af arbejdspligten i sammenhæng med

de andre aftaler, som regeringen har indgået på

kontanthjælpsområdet.

(…)

Med den store reform af kontanthjælpssystemet

indfører vi en række tiltag, som kommer til at

hjælpe de borgere, der bliver omfattet af

arbejdspligten og ikke mindst deres børn.

Vi indfører et lempeligere indkomstfradrag, som

gør det lettere for borgerne at arbejde få timer i fx

småjobs og tjene lidt ekstra ved siden af

kontanthjælpen.

Vi udvider adgangen til børnetillægget, så alle

forsørgere i kontanthjælpssystemet fremover kan

få gavn af tillægget

–

uanset deres satsniveau, eller

om de har et eller flere børn boende.

Vi indfører et nyt fritidstillæg, der skal understøtte,

at alle børn i kontanthjælpssystemet kan have et

aktivt fritidsliv i sunde fællesskaber.

Og vi sikrer gratis tilskudsberettiget medicin til

alle børn i kontanthjælpssystemet

–

og til alle

voksne, der har modtaget kontanthjælp i 12 ud af

de seneste 18 måneder.

De tre kontanthjælpsaftaler hænger tæt sammen,

fordi de påvirker forholdene for den samme

gruppe af mennesker.

Arbejdspligten er et udtryk for et vigtigt princip

om ret og pligt. Det nye kontanthjælpssystem

rydder op i årtiers knopskydning med nye regler

og særordninger

–

og har fokus på børnene.

Og til syvende og sidst er det bedste, der kan ske

for børnene, at mor og far kommer ind i

arbejdsfællesskabet. Det understøtter vi med

aftalerne her.

Tak for ordet.