Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2910570_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-55650/ 2024 -
4411
25. september 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
393 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 393:
”Vil ministeren redegøre for forslag nr. 94 i bilag 1 til ”Aftale om kommunernes
økonomi for 2025” indgået mellem Regeringen og KL, hvor
der foreslås en afskaf-
felse af krav om at der skal bruges ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver ved un-
dersøgelsespåbud om psykisk arbejdsmiljø, herunder redegøre for om det ikke er i
direkte modstrid med Bekendtgørelse om påbud om undersøgelse af det psykiske
arbejdsmiljø (BEK nr. 1842 af 19. december 2023)?”
Svar:
”Aftale om kommunernes økonomi for 2025”
indeholder en række konkrete for-
slag, som bl.a. skal understøtte et reduceret ressourceforbrug for kommunerne.
Afskaffelsen af kompetencepåbud indgik som en del af Arbejdsmiljøaftalen (2023)
om forenkling af Arbejdstilsynets reaktionstyper og virkemidler. Reaktionstypen
kompetencepåbud er således allerede afskaffet med virkning fra 1. februar 2024.
Hermed bortfaldt Arbejdstilsynets mulighed for at påbyde fx kommuner brug af
autoriserede arbejdsmiljørådgivere til at
løse og
forebygge arbejdsmiljøproblemer.
Der er forsat krav til brug af en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Ar-
bejdstilsynet afgiver påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Påbud
om undersøgelse fx i tilfælde med komplicerede sager om krænkende handlinger
eller sager, hvor der er uenighed mellem ansatte og ledelsen om forholdenes karak-
ter, eller i sager, hvor arbejdsgiveren selv er direkte part.
Reglerne om krav til brug ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgivning ved påbud om
undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, er fastsat i bekendtgørelsen om undersø-
gelse af det psykiske arbejdsmiljø og er derfor ikke omfattet forslag 94.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister