Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 024-55650/ 2024 -
4411
25. september 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
392 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 392:
”Vil ministeren redegøre for forslag nr. 51 i bilag 1 til ”Aftale om kommunernes
økonomi for 2025” indgået mellem Regeringen og KL,
hvor der foreslås et øget
brug af virtuelle møder i arbejdstilsynet som erstatning for fysiske tilsynsbesøg,
herunder redegøre for hvordan det forventes at påvirke tilsynets mulighed for at
konstatere problemer i arbejdsmiljøet både fysisk og psykisk?”
Svar:
”Aftale om kommunernes økonomi for 2025”
indeholder en række konkrete for-
slag, som bl.a. skal understøtte et reduceret ressourceforbrug for kommunerne i for-
bindelse med tilsyn. For så vidt angår forslag 51 om virtuelle tilsyn, er der tale om
mindre justeringer og en videreudvikling af Arbejdstilsynets værktøjer ifm. tilsyns-
afvikling inden for rammerne af arbejdsmiljøaftalen (2023).
Arbejdstilsynet har positive erfaringer fra forsøg med brug af virtuelle tilsyn på ud-
valgte tilsyn. Konkret kan de virtuelle møder bruges i tilfælde, hvor det ikke er
nødvendigt at være fysisk til stede på virksomheden for at afdække arbejdsmiljøet.
Eksempelvis kan et virtuelt møde erstatte et fysisk tilsynsbesøg, som ellers ville
have foregået i et mødelokale. Virtuelle tilsyn kan ligeledes lette afviklingen af et
tilsyn for fx. kommunale enheder.
Forslaget i aftalen går på at arbejde videre med virtuelle tilsyn og kan understøtte
en effektiv afvikling af tilsynsbesøg mv. Med afsæt i erfaringerne fra forsøg arbej-
der Arbejdstilsynet bl.a. med at afsøge, hvordan de virtuelle tilsyn konkret skal
fungere og i hvilke sammenhænge, de virtuelle tilsyn er relevante bruge.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister