Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2928731_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 385
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Alex Ahrendtsen (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4677
20. september 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
385 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Alex
Ahrendtsen (DF) (MFU).
Spørgsmål nr. 385:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange penge Odense Kommune vil kunne spare, så-
fremt beskæftigelsen blandt borgere fra MENAPT-landene i kommunen var tilsva-
rende landsgennemsnittet?”
Svar:
Beskæftigelsesfrekvensen var 76,3 pct. på landsplan i 2022 opgjort ved den regi-
sterbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Blandt borgere med baggrund i ME-
NAPT-landene i Odense Kommune var den 49,5 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er
opgjort som beskæftigelsen som andel af befolkningen mellem 16 og 66 år.
Hvis beskæftigelsesfrekvensen blandt borgere med baggrund i MENAPT-landene i
Odense Kommune var på niveau med landsgennemsnittet, ville ca. 3.100 flere per-
soner være i beskæftigelse i kommunen.
Den gennemsnitlige gevinst for den offentlige saldo ved, at én ekstra person i
denne gruppe overgår til fuldtidsbeskæftigelse, er beregningsteknisk forudsat til
310.000 kr. pr. fuldtidsperson i 2024-niveau. Under disse antagelser vil det svare til
en forbedring af de samlede offentlige finanser med ca. 1 mia. kr. årligt efter skat
og tilbageløb, hvis 3.100 personer overgår til fuldtidsbeskæftigelse. Det antages så-
ledes, at alle 3.100 personer i gruppen finder fuldtidsbeskæftigelse, hvorfor skønnet
givetvis vil være et overkantsskøn.
De samlede mindreudgifter omfatter mindreudgifter til forsørgelse og aktivering
samt øgede indtægter fra skat og tilbageløb. Der er tale om en illustrativ potentiale-
beregning baseret på en række beregningstekniske antagelser, hvor der i den gen-
nemsnitlige gevinst tages udgangspunkt i et gennemsnit på tværs af de ydelser, som
borgere med baggrund i MENAPT-landene i Odense Kommune modtager. Bereg-
ningen er derfor behæftet med væsentlig usikkerhed.
Dertil bemærkes, at virkningen på de offentlige finanser ikke er svarende til gevin-
sten for Odense Kommune, idet de samlede offentlige mindreudgifter fordeler sig
mellem kommunerne og staten. Kommunernes forsørgelsesudgifter er således bl.a.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 386: MFU spm. om , hvor mange penge Odense Kommune bruger på overførselsindkomster til personer fra MENAPT-landene
omfattet af statsrefusion og kun en del af de mulige øgede skatteindtægter er kom-
munale.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2