Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2907028_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Dina Raabjerg (KF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-8046
18. September 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
383 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina
Raabjerg (KF).
Spørgsmål nr. 383:
”Vil
ministeren oplyse, hvor stor en andel af de borgere, der har modtaget hhv. tid-
lig pension og efterløn, der har været ledige på ansøgningstidspunktet?”
Svar:
Tidlig pension er en rettighedsbaseret tilbagetrækningsordning, som gør det muligt
for folk med lange arbejdsliv at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til 3 år
før folkepensionsalderen. Det har været muligt at søge om tidlig pension siden den
1. august 2021, og det har været muligt at overgå til ordningen siden januar 2022. I
perioden januar 2022 til juni 2024 er i alt 20.232 personer overgået til tidlig pen-
sion, og har dermed fået udbetalt ydelsen på et tidspunkt i løbet af perioden.
Blandt dem, som er overgået til tidlig pension i perioden januar 2022 til juni 2024,
var 1.144 personer ledige på ansøgningstidspunktet for tidlig pension,
jf. tabel 1.
Det svarer til 6 pct. af de personer, der har modtaget tidlig pension på et tidspunkt
over perioden. Langt størstedelen af dem, der var ledige på ansøgningstidspunktet,
modtog dagpenge.
Tabel 1
Antal og andel som på et tidspunkt har modtaget hhv. tidlig pension og efterløn, der var ledige på an-
søgningstidspunktet for tidlig pension hhv. tidspunktet for udstedelse af efterlønsbeviset, januar 2022-
juni 2024.
Antal som har haft modtaget ydelsen
Tidlig pension
Efterløn
20.232
71.147
Antal ledige
1.144
6.286
Andel, pct.
6
9
Anm.: Ledigheden er opgjort ugen før ansøgningstidspunktet om tidlig pension hhv. udstedelsen af efterlønsbe-
viset. Det er opgjort for modtagere af tidlig pension og efterløn på et tidspunkt i løbet af perioden januar
2022-juni 2024. Opgørelsen af ledighed følger den registerbaserede ledighedsstatistik og indeholder a-
dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere.
Kilde: SAL, FLEUR, DREAM og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om hvor stor en andel af de borgere, der har modtaget hhv. tidlig pension og efterløn, der har været ledige på ansøgningstidspunktet
For at kunne gå på efterløn er det bl.a. et krav, at man er medlem af en a-kasse og
har betalt efterlønsbidrag i 30 år. Der er intet krav om tidligere beskæftigelse, men
historisk set er størstedelen af efterlønsmodtagerne overgået til efterløn fra beskæf-
tigelse.
Der foreligger ikke en registrering af ansøgningstidspunktet for efterløn. Derfor er
der i opgørelsen taget udgangspunkt i tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbevi-
set. Efterlønsbeviset er en tilkendegivelse af, at personen har mulighed for at gå på
efterløn, og beviset bliver udstedt af a-kassen, når personen lever op til kravene for
at gå på efterløn. Man modtager sit efterlønsbevis fra a-kassen den dag, hvor man
opnår efterlønsalderen, medmindre man ikke opfylder betingelserne for at gå på ef-
terløn, eller a-kassen mangler oplysninger. I så fald modtager man efterlønsbeviset,
når man opfylder betingelserne for at gå på efterløn, eller a-kassen har de nødven-
dige oplysninger.
I perioden januar 2022 til juni 2024 har i alt 71.147 personer været registreret som
efterlønsmodtagere og har i kortere eller længere tid i denne periode fået udbetalt
efterløn. I alt var 6.286 efterlønsmodtagere ledige på tidspunktet for udstedelsen af
efterlønsbeviset,
jf. tabel 1.
Det svarer til 9 pct. af de 71.147 efterlønsmodtagere i
perioden januar 2022 til juni 2024.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2