Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2905647_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
13. September 2024
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
381 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 381:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse fra borger om Arbejdsskadestyrelsens
behandling af arbejdsskadesager, jf. BEU alm. del - bilag 238?”
Svar:
Det er vigtigt for mig som minister, at vi har et velfungerende arbejdsskadesystem,
der griber de borgere, der er kommet til skade eller er blevet syge i forbindelse med
deres arbejde. Derfor berører det mig også at læse om det svære sygdomsforløb,
den pågældende borger har været igennem. Som minister kan jeg ikke gå ind i en
vurdering af den konkrete sag, men jeg har bedt Arbejdstilsynet oplyse om de gæl-
dende regler på arbejdsskadeområdet, som er relevante for sagen.
Arbejdstilsynet kan oplyse følgende:
”Af
henvendelsen fremgår det, at borgeren gennem sit arbejde i landbruget har
brugt jodsprit til navledesinfektion af smågrise. Borgeren har ligeledes oplyst, at
arbejdet med jodsprit har medført kræftsygdom og vejrtrækningsbesvær, men sa-
gen er ikke blevet anerkendt som en arbejdsskade. En erhvervssygdom kan aner-
kendes som en arbejdsskade, hvis sygdommen og påvirkningerne fra arbejdet står
på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Fortegnelsen baserer sig på lægefaglig vi-
den og opdateres løbende af Erhvervssygdomsudvalget, som overvåger forsknin-
gen på området. Hvis en sygdom ikke er på fortegnelsen, vil den efter omstændig-
hederne kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis
det i den konkrete sag kan dokumenteres, at sygdommen skyldes påvirkninger i
forbindelse med den tilskadekomnes arbejde eller de forhold, som arbejdet er ud-
ført under.
Yderligere fremgår det af henvendelsen, at borgeren har fået tilkendt en méngodt-
gørelse for et brækket haleben, som har medført varige mén på 5 pct. Det er ar-
bejdsskadesikringsloven, der fastsætter rammerne for, hvornår en skade kan aner-
kendes som en arbejdsskade. Hvis en arbejdsskade bliver anerkendt og medfører
helbredsmæssigt varigt mén på mindst 5 pct., som påvirker den tilskadekomnes
hverdag, kan der gives godtgørelse. Størrelsen af denne godtgørelse fastsættes ved
hjælp af en méntabel, som indeholder vejledende ménprocent for en given skade
eller sygdom. I méntabellen står det angivet, at méngraden for skader på halebenet
som udgangspunkt fastsættes til 5 pct.
J.nr.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 381: Spm. om kommentar til henvendelse fra borger om Arbejdsskadestyrelsens behandling af arbejdsskadesager
2905647_0002.png
Borgeren beskriver ydermere en række følgevirkninger som resultatet af den svære
sygdom og skade, borgeren har lidt. En forværring af symptomer eller senere op-
ståede følgevirkninger af en anerkendt skade vil også kunne danne grundlag for er-
statning og godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven, såfremt der er den for-
nødne årsagssammenhæng.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Jeg er meget optaget af, at man som tilskadekommen får den erstatning, man har
ret til. Derfor er jeg også glad for, at der i september 2022 blev indgået en bred po-
litisk aftale på arbejdsskadeområdet, som skal medvirke til at forbedre arbejdsska-
desystemet, så vi kan sikre de bedste rammer for behandlingen af arbejdsskadesa-
ger i Danmark.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2