Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4304
5. September 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
380 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 380:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorvidt den overenskomstbestemte fridag 1. maj
2026 ugyldiggøres jf. Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som
helligdag (LOV nr. 214 af 6. marts 2023), idet store bededag falder fredag den 1.
maj 2026?”
Svar:
Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag indebærer,
at bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage i bl.a. kollek-
tive overenskomster ikke finder anvendelse for så vidt angår store bededag.
Loven omfatter ikke andre overenskomstbestemmelser om fridage, f.eks. i forbin-
delse med 1. maj, selvom denne dato måtte falde den fjerde fredag efter påske.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister