Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Charlotte Munch (DD)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
12. september 2024
J.nr. 2024-4196
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
378 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Char-
lotte Munch (DD).
Spørgsmål nr. 378:
”Vil
ministeren
–
i forlængelse af svar på BEU alm. del spørgsmål 140
–
redegøre
for de økonomiske konsekvenser ved at fjerne modregningen af lønindtægt i efter-
lønnen for de personer, som får udbetalt efterløn, og hvor udbetalingen er startet
før den 1. januar 2024, og ikke blot for dem, der har et efterlønsbevis? Beregningen
bedes desuden omfatte det estimerede øgede arbejdsudbud og skatteprovenu.”
Svar:
Der er taget udgangspunkt i personer, som har haft en efterlønsudbetaling før 2024.
For sammenlignelighedens skyld omfatter besvarelsen, som i BEU 140, personer
født i perioden 1957-1959, selvom personer født i 1. halvår 1957 nåede folkepensi-
onsalderen i 1. halvår 2024.
Det skal indledningsvist bemærkes, at et medlem af en a-kasse, der har ret til at gå
på efterløn, har mulighed for at optjene en skattefri præmie. Det er i svaret lagt til
grund, at målgruppen for ændringen skitseret i spørgsmålet også omfatter personer,
der optjener skattefri præmie.
Det følger af reglerne om skattefri præmie i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
at der højst kan medregnes 5.772 timer til optjening af præmien. I det timetal fra-
drages bl.a. de timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn. Timer med efter-
løn, der udbetales samtidig med arbejde, nedsætter således antallet af timer, der
maksimalt kan medregnes til optjening af den skattefri præmie.
Med den skitserede ændring vil beskæftigelse ikke medføre fradrag i efterlønnen,
men vil på den anden side heller ikke medføre optjening af den skattefri præmie,
såfremt man får udbetalt efterløn, jf. ovenstående.
De økonomiske konsekvenser af forslaget består af et dødvægtstab vedr. dem der
allerede i dag vælger at arbejde og en eventuel adfærdseffekt.
Dødvægtstabet udgøres af de direkte ydelsesmæssige nettomerudgifter til personer,
som uden lempelsen i modregning alligevel ville have arbejdet i efterlønsperioden.