Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2905327_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Charlotte Munch (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
12. september 2024
J.nr. 2024-4196
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
378 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Char-
lotte Munch (DD).
Spørgsmål nr. 378:
”Vil
ministeren
i forlængelse af svar på BEU alm. del spørgsmål 140
redegøre
for de økonomiske konsekvenser ved at fjerne modregningen af lønindtægt i efter-
lønnen for de personer, som får udbetalt efterløn, og hvor udbetalingen er startet
før den 1. januar 2024, og ikke blot for dem, der har et efterlønsbevis? Beregningen
bedes desuden omfatte det estimerede øgede arbejdsudbud og skatteprovenu.”
Svar:
Der er taget udgangspunkt i personer, som har haft en efterlønsudbetaling før 2024.
For sammenlignelighedens skyld omfatter besvarelsen, som i BEU 140, personer
født i perioden 1957-1959, selvom personer født i 1. halvår 1957 nåede folkepensi-
onsalderen i 1. halvår 2024.
Det skal indledningsvist bemærkes, at et medlem af en a-kasse, der har ret til at gå
på efterløn, har mulighed for at optjene en skattefri præmie. Det er i svaret lagt til
grund, at målgruppen for ændringen skitseret i spørgsmålet også omfatter personer,
der optjener skattefri præmie.
Det følger af reglerne om skattefri præmie i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
at der højst kan medregnes 5.772 timer til optjening af præmien. I det timetal fra-
drages bl.a. de timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn. Timer med efter-
løn, der udbetales samtidig med arbejde, nedsætter således antallet af timer, der
maksimalt kan medregnes til optjening af den skattefri præmie.
Med den skitserede ændring vil beskæftigelse ikke medføre fradrag i efterlønnen,
men vil på den anden side heller ikke medføre optjening af den skattefri præmie,
såfremt man får udbetalt efterløn, jf. ovenstående.
De økonomiske konsekvenser af forslaget består af et dødvægtstab vedr. dem der
allerede i dag vælger at arbejde og en eventuel adfærdseffekt.
Dødvægtstabet udgøres af de direkte ydelsesmæssige nettomerudgifter til personer,
som uden lempelsen i modregning alligevel ville have arbejdet i efterlønsperioden.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at fjerne modregningen af lønindtægt i efterlønnen for de personer, som får udbetalt efterløn, og hvor udbetalingen er startet før den 1. januar 2024, og ikke blot for dem, der har et efterlønsbevis
Dødvægten består dels af
merudgifter
til efterløn dels af
mindreudgifter
til skattefri
præmie. Det vurderes, at merudgifterne er væsentlig større end mindreudgifterne.
Det skønnes på baggrund af de berørtes beskæftigelsesomfang i 2023 og en bereg-
ningsteknisk fremskrivning heraf, at forslaget samlet set over perioden 2024-2026
vil medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb på i størrelsesorden 130
mio. kr. svarende til merudgifter efter skat og tilbageløb på i størrelsesorden 50
mio. kr. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed.
Udgiftsskønnet tager udgangspunkt i de berørtes beskæftigelsesomfang ved gæl-
dende regler for modregning. Hertil må der forventes en afledt adfærdsvirkning på
beskæftigelsesomfanget af, at modregningen i efterlønsydelsen afskaffes. Adfærds-
virkningen dækker imidlertid over to modsatrettede effekter, som samlet set vurde-
res at være små og omtrent neutrale for de offentlige finanser. Det er dog ikke på
nuværende grundlag muligt konkret at skønne over arbejdsudbudsvirkningen. De
modsatrettede effekter afspejler, at forslaget på den ene side vil indebære en lavere
sammensat marginalprocent af arbejdsindkomst, hvilket vil øge arbejdsudbuddet.
På den anden side vil personerne opleve en indkomstfremgang ved samme arbejd-
somfang, hvilket kan få nogle til at arbejde mindre, da de kan få samme disponible
indkomst for en lavere arbejdsindsats.
Når de skønnede offentlige merudgifter er markant højere, end skønnet i forbin-
delse med fx fjernelse af modregning af arbejdsindkomst i efterløn for medarbej-
dere i sundhedsvæsenet og plejesektoren i 2023 og 2024, skal det blandt andet ses i
sammenhæng med selve sektorafgrænsningen, og at det alene er overarbejde, der
ikke fører til modregning, hvis ansættelsesforholdet er påbegyndt før 2023.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2