Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2899477_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Anni Matthiesen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024
4003
J.nr. 2024-6299
29. august 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af [dato på det modtagne brev] stillet følgende
spørgsmål nr. 375 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-
medlem Anni Matthiesen (V) (MFU).
Spørgsmål nr. 375:
”Vil
ministeren kortlægge de videre muligheder for en borger, der har fået afvist
forlængelse af fleksjobkontrakt hos Ankestyrelsen, på trods af at vedkommende har
fulgt vejledningen fra kommunen?”
Svar:
Ankestyrelsen er den øverste administrative klageinstans i sager om retten til fleks-
job. Når Ankestyrelsen behandler en sag om fleksjob, og klagen også omhandler
spørgsmål om vejledning, kan Ankestyrelsen i forbindelse med sagen tage stilling
til, om den vejledning, kommunen har givet borgeren, herunder en eventuelt forkert
vejledning, har haft betydning for sagen.
Det er ikke muligt at klage over Ankestyrelsens afgørelse til anden administrativ
myndighed. Man har dog mulighed for at få prøvet sin sag ved domstolene, hvortil
der kan søges om fri proces. Man kan også klage til Folketingets Ombudsmand,
som kan kritisere og anbefale myndigheder at behandle en sag igen og eventuelt
ændre deres afgørelse.
Jeg kan endvidere oplyse, at hvis kommunen træffer afgørelse om at frakende
fleksjobbet, fordi den oprindelige tilkendelse af fleksjob har været forkert, kan rets-
virkningen af den nye afgørelse om at frakende personen fleksjobbet alene ske med
virkning for fremtiden og ikke med tilbagevirkende kraft. Afgørelsen om at fra-
kende fleksjob har som udgangspunkt virkning fra meddelelsen af afgørelsen til
borgeren, medmindre der er et hensyn til borgerens retsbeskyttelse, og det derfor
eventuelt skal overvejes, om borgeren skal have et rimeligt varsel, inden fleksjob-
bet standses.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister