Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2899481_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Anni Matthiesen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024
4003
J.nr. 2024-6299
29. august 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
374 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem Anni Matthiesen (V) (MFU).
Spørgsmål nr. 374:
”Ministeren
bedes redegøre for mulige årsager til, at forlængelse af en fleksjobkon-
trakt afvises hos Ankestyrelsen, trods dokumentation fra arbejdsgiver på 12 måne-
ders ansættelse på særlige vilkår med henblik på fastholdelse. Kommunen har god-
kendt dokumentation og tilmed vurderet, at borgeren kan arbejde 16 timer ugent-
ligt.”
Svar:
Som minister kan jeg ikke udtale mig om konkrete sager, og jeg kan derfor ikke
udtale mig nærmere om den enkelte borgers sag.
Jeg vil dog gerne redegøre for de særlige betingelser for fastholdelsesfleksjob, der
blev aftalt ifm. reform af førtidspension og fleksjob i 2012 (S, V, SF, RV, LA og
KF). Fastholdelsesfleksjob er en betegnelse for fleksjob, der oprettes hos den ar-
bejdsgiver, hvor man senest har været ansat forud for visitationen til fleksjob. De
særlige betingelser gælder for personer med mere end 6 år til folkepensionsalderen.
Forud for ansættelse i et fastholdelsesfleksjob skal personen først og fremmest op-
fylde de almindelige betingelser for fleksjob. Det betyder bl.a., at personen skal
have varige og væsentlige begrænsninger i sin arbejdsevne. Herudover skal ar-
bejdsgiveren have forsøgt at fastholde medarbejderen i mindst 12 måneder på sær-
lige vilkår, inden der kan tilkendes et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.
Aftalen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen skal være skriftlig, og arbejdsgi-
veren skal dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende
ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Der er ikke nogen form-
krav til den skriftlige aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen, men aftalen
skal indeholde oplysninger om, hvilke funktioner der er svære for medarbejderen at
udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt. På den måde kan jobcente-
ret sikre sig, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne for et fast-
holdelsesfleksjob er opfyldt.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 374: MFU spm., om at redegøre for mulige årsager til, at forlængelse af en fleksjobkontrakt afvises hos Ankestyrelsen, trods dokumentation fra arbejdsgiver på 12 måneders ansættelse på særlige vilkår med henblik på fastholdelse
De særlige betingelser for fastholdelsesfleksjob gælder ikke for ansatte, som har
været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og hvor det er åbenbart formåls-
løst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens soci-
ale kapitler eller på særlige vilkår.
Jeg vil gerne understrege, at personer, der opfylder de almindelige betingelser for
at blive visiteret til fleksjob, men som ikke opfylder de særlige betingelser for at
blive ansat i et fastholdelsesfleksjob, ikke af den grund mister retten til at være i
fleksjobordningen. Personen kan i stedet blive ansat i et fleksjob på en anden ar-
bejdsplads.
Det er kommunen, der træffer afgørelse om visitation til fleksjob, herunder fasthol-
delsesfleksjob, efter indstillingen fra kommunens rehabiliteringsteam. Kommunens
afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2