Folketingets Beskæftigelsesudvalg
MF Morten Messerschmidt
Beskæftigelsesudvalget har ved brev af 30. juli 2024 (BEU alm. del
–
spørgsmål
nr. 373) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 420485
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
”Spørgsmål
373
Vil ministeren oplyse, om der er planer om at revidere lovgivningen for præ-
ster, så de kan fortsætte med at arbejde efter det fyldte 70. år, hvis både præ-
sten selv og arbejdsgiveren (biskoppen/provsten og menighedsrådet) er enige
om en forlængelse af ansættelsen, da dette potentielt kunne afhjælpe præste-
manglen og tillade erfarne og velfungerende præster at fortsætte deres virke til
gavn for menighederne?”
Svar:
Som det også fremgår af mit svar på BEU alm. del, spørgsmål 372, så vælger
langt de fleste præster at gå på pension, inden de fylder 70 år, og har også efter
pensioneringen mulighed for at søge ansættelse som præst på overenskomst-
vilkår fx i tidsbegrænsede vikariater eller i deltidsstillinger. En forhøjelse eller
afskaffelse af den pligtige afgangsalder bidrager derfor næppe væsentligt til at
løse rekrutteringsudfordringen.
Jeg kan dog oplyse, at der arbejdes aktivt på flere måder for at modvirke
rekrutteringsudfordringerne, der særligt viser sig i landdistrikterne. For ek-
sempel
arbejder projektet ”Læs teologi og bliv præst –
rekruttering og fasthol-
delse af præster i folkekirken” bl.a. på, at teologistudiet og folkekirken som ar-
bejdsplads bliver synliggjort over for unge, der skal vælge uddannelse, og for
teologistuderende, der skal vælge karrierevej. Projektet har også til formål at
motivere nuværende præster til at fortsætte livet som præst, og til at finde in-
spiration og fællesskab i hinandens præsteliv og -virke.
Den såkaldte § 1 a-ordning indeholder desuden en supplerende adgangsvej for
akademikere uden teologisk kandidatgrad til at kvalificere sig til at kunne søge
præstestillinger i folkekirken.
Hvis der er ønske om det fra Folketinget, så indgår jeg gerne i en dialog om lov-
ændringer på området, under inddragelse af de relevante kirkelige aktører.
Dato: 27. august 2024