BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm., om de provenumæssige konsekvenser ved at udvide forældres ret til fri under barns sygdom, således at hver forælder får ret til 10 dages fri årligt dog med den undtagelse, at børn antages at være syge i henholdsvis a) 9 dage og b) 18 dage ud over de 1-2 dage, som forældrene allerede har ret til at holde fri i

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024-4229

30. september 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 17. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr.

370 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 370:

”Vil

ministeren skønne over de provenumæssige konsekvenser (med og uden æn-

dret adfærd) ved at udvide forældres ret til fri under barns sygdom, således at hver

forælder får ret til 10 dages fri årligt under barns sygdom, når barnet er under 12

år? Ministeren bedes i sit skøn forudsætte følgende: I familier med mere end 2 børn

tildeles hver forælder ret til 15 dages fri årligt. 1. og 2. sygedag (afhængig af over-

enskomst) afholdes med fuld løn, som i dag. De resterende dage afholdes på dag-

pengeniveau. Børn er i gennemsnit syge i 4 dage ud over de 1-2 dage, som foræl-

drene allerede har ret til at holde fri i. Forældrene gør fuld brug af retten til at holde

fri med dagpenge for at passe barnet i disse 4 dage.”

Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at ret til fravær i forbindelse med barns

sygdom reguleres af arbejdsmarkedets parter i de kollektive overenskomster. Det er

en hjørnesten i den danske model, at parterne forhandler fastlæggelsen af løn- og

arbejdsvilkår.

På baggrund af de forudsætninger, som fremgår af spørgsmålet, er der udarbejdet et

regneeksempel. Regneeksemplet er baseret på, at hver forælder får ret til at passe

deres syge børn under 12 år ved almen akut opstået sygdom i op til 10 dage årligt. I

familier med mere end to børn får hver forælder ret til fravær i 15 dage. I tråd med

spørgsmålet antages det, at børnene i gennemsnit er syge i fire dage om året, og at

forældrene gør brug af retten til at passe deres barn i disse dage. Såfremt foræl-

drene har ret til fravær på barnets første og anden sygedag, ligger antallet af syge-

dage ud over dette. Det forudsættes desuden, at forældrene har ret til fravær med en

ydelse på niveau med dagpenge, men ikke ret til løn under fraværet. I forlængelse

deraf antages ordningen kun at omfatte forældre i beskæftigelse. Beskæftigelsesmi-

nisteriet har ikke foretaget en vurdering af de opstillede antagelser i spørgsmålet.

Det lægges til grund for beregningerne, at forældrene kun benytter sig af fire dage

med ydelse for hvert barn, selvom de med forslaget har ret til i alt 10 eller 15 dage

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm., om de provenumæssige konsekvenser ved at udvide forældres ret til fri under barns sygdom, således at hver forælder får ret til 10 dages fri årligt dog med den undtagelse, at børn antages at være syge i henholdsvis a) 9 dage og b) 18 dage ud over de 1-2 dage, som forældrene allerede har ret til at holde fri i

alt efter antallet af børn i familien. Derudover er der lagt til grund, at alle forældre

til børn i alderen otte måneder til og med 11 år omfattes af ordningen. Det skyldes,

at forældre i barnets første år i stort omfang vil have ret til barselsdagpenge.

Lægges disse antagelser til grund, vurderes det at give anledning til mere end 2,1

mio. ekstra fraværsdage til pasning af syge børn. Det svarer til, at knap 10.000

fuldtidspersoner årligt holder fri med dagpenge for at passe deres syge børn.

Det forudsættes, at forældrene får udbetalt en årlig sats på ca. 244.000 kr. svarende

til den maksimale sats på barselsdagspenge i 2024. For at beregne virkningen på

skatteindtægter og tilbageløb er der taget udgangspunkt i en gennemsnitslønning

for personer i de aldersgrupper, der får børn, som antages at svare til indkomsten

for modtagere af barselsdagpenge. På den baggrund vurderes ordningen at inde-

bære offentlige merudgifter i størrelsesordenen 3 mia. kr. årligt efter skat og tilba-

geløb.

Der er en række forhold, som regneeksemplet ikke tager højde for. Fx at nogle for-

ældre kan have særlige muligheder for pasning mv., eller at virksomhederne vil be-

tale mindre i skat som følge af en reduceret beskæftigelse.

De økonomiske konsekvenser ved den foreslåede ordning vil afhænge af det fakti-

ske antal sygedage for børn, forældres indkomstniveau, udnyttelse af ordningen

samt den konkrete udmøntning af en sådan ny ordning. Herunder blandt andet

hvilke persongrupper der omfattes af ordningen, og hvilke betingelser der skal

være opfyldt for at være omfattet.

Jeg skal understrege, at regneeksemplet er behæftet med betydelig usikkerhed.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen