Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2900102_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
30. august 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 344 (Alm. del) af
1. juli 2024 stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF)
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at Danmark er et af de OECD-lande, hvor der er sket den
største udhuling af købekraften af pensionen i 2022? Ministeren bedes begrunde
sit svar.
Svar
I de fleste OECD-lande følger den årlige regulering af de sociale pensioner udvik-
lingen i forbrugerpriserne
1
. I Danmark reguleres pensionerne svarende til lønud-
viklingen. Regulering svarende til udvikling i priserne indebærer, at pensionernes
købekraft fastholdes, mens regulering svarende til lønudviklingen sikre, at pensio-
nerne følger med indkomstudviklingen i samfundet.
Under normale omstændigheder stiger lønningerne mere end priserne. Det skyl-
des, at vi generelt set bliver stadig mere effektive i produktionen, hvilket afspejler
sig i en generel velstandsfremgang i samfundet. Reguleringen af folkepensionen,
så den følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked, betyder, at folkepensi-
onister også får del i denne velstandsfremgang.
Med løn- og inflationsforventninger i en normal konjunktursituation på hhv. 3
pct. og knap 2 pct.
2
vil folkepensionsydelsen til enlige (ekskl. supplerende pensi-
onsydelse) over en 10-årig periode være knap 23.400 kr. højere ved lønregulering
end ved prisregulering. Det svarer til en fremgang i købekraft på ca. 10¾ pct.
Det umiddelbare fald i realværdi som følge af en pludselige høj prisstigning vil ty-
pisk hurtigt blive indhentet
–
enten via efterfølgende overenskomstforhandlinger
eller som følge af realvækst i lønnen. Faldet i købekraft vil således typisk være af
midlertidig karakter og håndteres derfor også bedst med midlertidige initiativer og
ikke ved at ændre på de grundlæggende principper for den årlige regulering.
Stort set alle grupper, herunder såvel beskæftigede som overførselsmodtagere,
tabte købekraft i 2022 som følge af først forsyningsudfordringer for
Jf.
https://www.oecd.org/content/dam/oecd/en/publications/reports/2023/12/pensions-at-a-glance-
2023_4757bf20/678055dd-en.pdf
2
Baseret på gennemsnit fra 2030-80 i Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om ministeren er enig i, at Danmark er et af de OECD-lande, hvor der er sket den største udhuling af købekraften af pensionen i 2022
Side 2 af 2
verdenshandlen udløst af Covid19 og siden de markante energiprisstigninger ud-
løst af konflikten med Ruslands efter invasionen af Ukraine.
Der har været gennemført markante tiltag for at holde hånden under de ind-
komstgrupper, der økonomisk set har være mest presset af de øgede priser. Det
gælder ikke mindst initiativerne i
Aftale om kompensation for stigende energipriser
fra juni
2022 og
Aftale om inflationshjælp
fra februar 2023. Det skal i forlængelse heraf be-
mærkes, at for at en kompensation skal have den ønskede effekt, kræver det, at
hjælpen ikke blot sætter sig i øget inflation.
En udhuling af købekraften kan for nogle også modgås ved en øget indsats på ar-
bejdsmarkedet. Regeringen har ønsket at understøtte en sådan beslutning og har
bl.a. derfor sammen med et bredt flertal i folketinget gennemført, at arbejdsind-
komst fra og med 2023 ikke længere fører til modregning i folkepensionens
grundbeløb og pensionstillæg. Tilsvarende vil en eventuel partners arbejdsindtægt
fra og med 2023 ikke føre til modregning i social pension, herunder heller ikke i
den supplerende pensionsydelse.
Endelig kan det nævnes, at en fordel ved en regulering af den sociale pension sva-
rende til indkomstudviklingen på arbejdsmarkedet er, at reguleringen dermed iso-
leret set ikke bidrager til at ændre på incitamentet til tilbagetrækning.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister