Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2900108_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
30. august 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 342 (Alm. del) af
1. juli 2024 stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for udviklingen i folkepensionisters købekraft efter skat
fra 2019 til 2024 sammenlignet med hhv. en arbejders og funktionærs købekraft?
Udviklingen bedes opgjort fra år til år og samlet for hele perioden 2019-2024 (for
2024 med forventet udvikling i løn og priser) for en folkepensionist, der får fuld
folkepension og ældrecheck, og en folkepensionist, der får fuld folkepension, men
ikke modtager ældrecheck pga. for stor likvid formue.
Svar
De markante prisstigninger i 2022 fik købekraften (realværdien af den disponible
indkomst) til at falde med ca. 4-5,3 pct. for såvel personer på arbejdsmarkedet
som for folkepensionister. Fra 2022 til 2023 oplevede den enlige pensionist med
supplerende pensionsydelse dog en stigning i købekraften på 2,3 pct., mens købe-
kraftsfremgangen for arbejderen og funktionæren var relativ beskeden på et ni-
veau omkring �½ pct. og den enlige pensionist uden supplerende pensionsydelse
oplevede et fortsat fald i købekraften på 0,3 pct.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Realudvikling i den disponible indkomst for udvalgte typer af enlige, 2019-2024
2020
Arbejder
Funktionær
Folkepensionist
- Med supplerende pensionsydelse
- Uden supplerende pensionsydelse
2,4
2,5
-0,6
-0,7
-4,1
-5,3
2,3
-0,3
-2,9
1,0
-3,0
-3,0
0,9
2,1
2021
2,1
0,5
2022
-4,2
-4,0
2023
0,4
0,6
2024
3,3
3,4
2019-24
2,4
2,3
Anm.: Opdeling af udviklingen for hhv. arbejderen og funktionæren skal tolkes varsomt, idet der fra 2022 og frem
er antaget samme lønstigning for arbejdere og funktionærer, svarende til den samlede lønstigning, der er
opgjort i grundlaget for lov om en satsreguleringsprocent.
Kilde: Beregninger på basis af Økonomiministeriets Familietypemodel baseret på forudsætninger i Økonomisk
Redegørelse fra maj 2024.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om udviklingen i folkepensionisters købekraft efter skat fra 2019 til 2024 sammenlignet med hhv. en arbejders og funktionærs købekraft
Side 2 af 2
At den enlige pensionist med supplerende pensionsydelse havde en købekrafts-
fremgang fra 2022 til 2023 skal ses i sammenhæng med
Aftale om kompensation for
stigende energipriser
fra juni 2022 og
Aftale om inflationshjælp
fra februar 2023, som in-
debar, at modtagere af den supplerende pensionsydelse modtog ekstra 2.500 kr.
skattefrit i 2022 og 7.500 kr. skattefrit i 2023.
Set over perioden fra 2019 til 2024 er den typiske enlige folkepensionists købe-
kraft faldet med 3 pct. I 2026 ventes folkepensionistens købekraft dog igen at
være højere end i 2019,
jf. svaret på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 343.
Indhentning af den negative købekraften i 2024 frem mod 2026 afspejler at folke-
pensionssatserne reguleres svarende til lønudviklingen på det private arbejdsmar-
ked to år tidligere. Dvs. i 2023 og 2024, hvor der er aftalt relativt pæne lønstignin-
ger.
Lønstigningerne i 2023 og 2024 ventes at indebære, at prisstigningernes indfly-
delse på købekraft for arbejdere og funktionærer vil være indhentet allerede i
2024, mens det for folkepensionister først vil være tilfældet i 2026. Set over perio-
den fra 2019 til 2024 ventes en samlet fremgang i købekraften på knap 2�½ pct. for
arbejderen og funktionæren.
Det skal bemærkes, at den opgjorte udvikling i købekraften for hhv. arbejdere,
funktionærer og folkepensionister er opgjort for en typeperson, som år efter år er
i samme situation. Det indgår således ikke i opgørelsen, at en given person på ar-
bejdsmarkedet i 2019 kan have oplevet en lønfremgang, der som følge af fx anci-
ennitet er større end udviklingen i timelønnen. Omvendt er der indregnet virknin-
ger af regelændringer over perioden (fx skattesatser og beløbsgrænser) afledte
virkninger på fx boligstøtte. Opgørelsen afspejler således den overordnede sam-
fundsmæssige udvikling og i mindre grad individuelle ændringer, den enkelte kan
have oplevet i over perioden.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister