Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2900688_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Charlotte Munch (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 3684
2. september 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
334 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Char-
lotte Munch (DD).
Spørgsmål nr. 334:
”Vil
ministeren oplyse, om der er udfordringer i forhold til barselsdagpengesyste-
met for en selvstændig erhvervsdrivende, der har et deltidsjob som lønmodtager ift.
at vedkommende er ringere stillet end en person, der alene er lønmodtager og i så
fald hvordan?”
Svar:
Der er ved besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at spørgsmålet omhandler bar-
selslovens beskæftigelseskrav.
Man skal opfylde et beskæftigelseskrav for at få ret til barselsdagpenge. Man kan
opfylde beskæftigelseskravet som selvstændig eller som lønmodtager.
Retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er betinget af, at
der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i
mindst 18 �½ time om ugen i mindst seks måneder, heraf i den seneste måned forud
for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måne-
der, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager. Be-
skæftigelseskravet for selvstændige fremgår af barselslovens § 28.
Beskæftigelseskravet for lønmodtagere fremgår af lovens § 27. En af måderne at
opfylde kravet på er, at lønmodtageren dagen før fraværet eller på første fraværs-
dag er i beskæftigelse
og
har været beskæftiget i mindst 160 timer inden for de se-
neste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden, og i mindst 3 af
disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Ved opgørel-
sen af de 160 timer indgår timer, hvor lønmodtageren har:
1) arbejdet som lønmodtager,
2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som
lønmodtager, og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 28,
3) modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge efter denne lov,
4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
5) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, eller
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om det er korrekt, at en selvstændig ikke kan holde barsel, hvis vedkommende har holdt ferie den sidste måned op til orlovens start, herunder om det har betydning om vedkommende har udbetalt løn til sig selv under ferien eller ej
6) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.
Arbejde som selvstændig og lønmodtager opgøres hver for sig, og man kan som
udgangspunkt ikke lægge timerne sammen. Dvs. at man godt både kan have ret til
at få udbetalt barselsdagpenge som selvstændig og som lønmodtager på én gang,
hvis man opfylder begge beskæftigelseskrav. Den samlede udbetaling kan dog ikke
overstige barselslovens ugemaksimum.
Det betyder omvendt, at man kan risikere ikke at opfylde nogen af kravene, eller
f.eks. kun få barselsdagpenge for sit arbejde som selvstændig, men ikke for eventu-
elt lønmodtagerarbejde ved siden af. En selvstændig med deltidsjob kan således
være ringere stillet end en lønmodtager med samme arbejdstid.
Til gengæld vil en selvstændig, der arbejder 18,5 timer om ugen modtage 100 pct.
barselsdagpenge, såfremt indkomsten berettiger til det, mens en lønmodtager, der
arbejder 18,5 timer om ugen, kun vil modtage barselsdagpenge for det specifikke
antal timer.
Tilsvarende gælder på sygedagpengeområdet, hvilket Ankestyrelsen har beskrevet i
principmeddelelse 23-22 fra juni 2022.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2