Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2900668_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Charlotte Munch (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 3684
2. september 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. juni stillet følgende spørgsmål nr. 336
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte
Munch (DD).
Spørgsmål nr. 336:
”Vil
ministeren oplyse, hvorfor der er forskel på, hvornår man hhv. som selvstæn-
dig og lønmodtager er berettiget til barselsdagpenge, hvor selvstændige skal ar-
bejde mindst 18,5 timer om ugen i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måne-
der og skal have arbejdet den sidste måned før orloven, men en lønmodtager har
større fleksibilitet og kan nøjes med at arbejde 40 timer om måneden i tre af de se-
neste fire måneder, dvs. ca. 9,3 timer pr. uge mod 18,5 timer for selvstændige, og at
timetallet for lønmodtagere i øvrigt opgøres månedsvist, hvilket sikrer større fleksi-
bilitet?”
Svar:
I forhold til at opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge kan jeg hen-
vise til mit svar på BEU-spørgsmål 334 alm. del (folketingsåret 2023-24 (1. sam-
ling)).
Beskæftigelseskravene for lønmodtagere og selvstændige skal afspejle, at man har
en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af et vist omfang. Det er derfor ikke alle
forældre, som har ret til dagpenge efter barselsloven.
Der er i de nuværende regler forskel på beskæftigelseskravet for henholdsvis løn-
modtagere og selvstændige. Forskellene afspejler bl.a., at selvstændiges og løn-
modtageres vilkår ikke er ens, fx i forhold til grundlaget for opgørelsen af arbejds-
tiden og beregning af barselsdagpengene.
I modsætning til beskæftigelseskravet for lønmodtagere kan beskæftigelseskravet
for selvstændige ikke opgøres ved hjælp af et register, idet der ikke er registre med
oplysninger om selvstændiges arbejdstid. I stedet skal Udbetaling Danmark tage
udgangspunkt i den selvstændiges egne oplysninger om arbejdstiden, og ikke fore-
tage nogen dyberegående kontrol. Er der konkrete forhold, som kan give anledning
til tvivl, skal disse dog undersøges nærmere. Dette fremgår af vejledningen om be-
skæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om hvorfor der er forskel på, hvornår man hhv. som selvstændig og lønmodtager er berettiget til barselsdagpenge
Derudover kan en selvstændig, der opfylder beskæftigelseskravet, uanset arbejdsti-
den få udbetalt fulde barselsdagpenge, hvis arbejdsfortjenesten ved virksomheden
berettiger til det. Det vil sige, at der vil kunne udbetales fulde barselsdagpenge til
en selvstændig, der f.eks. arbejder 20 timer om ugen, hvis arbejdsfortjenesten er
høj nok. Desuden kan en selvstændig, der opfylder beskæftigelseskravet i barsels-
loven, forsikre sig til at få udbetalt 2/3 af det fulde barselsdagpengebeløb, uanset
om arbejdsfortjenesten berettiger til det.
Beskæftigelseskravet for lønmodtagere er også et udtryk for, at der skal være en
aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af et vist omfang for at opnå ret til barsels-
dagpenge. Den aktuelle tilknytning sikres ved, at lønmodtageren dagen før fraværet
eller på første fraværsdag skal være i beskæftigelse. Omfanget sikres ved kravet
om mindst 160 timers beskæftigelse inden for de seneste 4 afsluttede kalendermå-
neder forud for fraværsperioden med mindst 40 timer i de af 3 af månederne. Dette
beskæftigelseskrav opgøres som udgangspunkt på baggrund af indberetninger om
timer i indkomstregisteret. Derfor skal det være afsluttede kalendermåneder, så op-
lysningerne kan nå at blive indberettet i registret.
En lønmodtager kan få barselsdagpenge for det timetal, personen skulle have arbej-
det under fraværet. En lønmodtager, som f.eks. er ansat til at arbejde 37 timer om
ugen, vil opfylde beskæftigelseskravet, og vil kunne få udbetalt barselsdagpenge
for 37 timer, dvs. maksimale barselsdagpenge, hvis lønnens størrelse berettiger her-
til. En lønmodtager, der f.eks. er ansat til at arbejde 20 timer om ugen vil ligeledes
opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, men vil uanset hvor me-
get, den pågældende tjener, alene få udbetalt barselsdagpenge for 20 timer, dvs.
maksimalt 20/37-dele af det højeste barselsdagpengebeløb.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2