BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om antallet af personer, der kommer til at opleve en stigning contra et fald i indkomst som konsekvens af regeringens politik på kontanthjælpsområdet

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

19. september 2024

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 333

(alm. del) af 27. juni 2024

Spørgsmål

Vil ministeren, i forlængelse af svar på BEU alm. del

–

spørgsmål 290, skønne

over antallet af personer, der kommer til at opleve en stigning contra et fald i

indkomst som konsekvens af regeringens politik på kontanthjælpsområdet,

hvor der både tages højde for de tre aftaler på kontanthjælpsområdet af den

13. oktober 2023 og afskaffelsen af det midlertidige børnetilskud? Tallene be-

des opgjort i forhold til hhv. danske statsborgere, vestlige indvandrere og ikke-

vestlige indvandrere.

Svar

I spørgsmålet henvises til svar på BEU alm. del spørgsmål 290, som indehol-

der en opgørelse over personer, der stiger eller falder i disponibel indkomst

som følge af de tre kontanthjælpsaftaler af 13. oktober 2023. I svaret er virk-

ningen af kontanthjælpsaftalerne opgjort i forhold til gældende regler på kon-

tanthjælpsområdet (altså uden det midlertidige børnetilskud) i 2026 og 2045.

Det er lagt til grund for besvarelsen, at der efterspørges en opgørelse, der viser

virkningen af kontanthjælpsaftalerne set i forhold til et scenarie, hvor både det

eksisterende kontanthjælpssystem og det midlertidige børnetilskud var gæl-

dende.

Lov om midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere

blev i december 2019

vedtaget af den daværende S-regering og SF, Radikale Venstre, Enhedslisten

og Alternativet. Tilskuddet blev første gang udbetalt i januar 2020 med tilba-

gevirkende kraft fra august 2019. Det midlertidige børnetilskud var et skatte-

frit børnetilskud til børnefamilier med børn under 15 år, hvor en eller begge

forældre er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller integrationsydelsen. Tilskud-

det udgjorde 755 kr. (2024-priser) pr. måned pr. barn af ydelsesmodtagere på

SHO-ydelse samt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, 649 kr. pr.

barn af enlige og 594 kr. pr. barn af øvrige personer i målgruppen. Derudover

fik enlige forsørgere et supplerende tilskud på 700 kr. månedligt uafhængigt af

antallet af børn. Tilskuddet var endvidere udformet således, at modtagerne

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om antallet af personer, der kommer til at opleve en stigning contra et fald i indkomst som konsekvens af regeringens politik på kontanthjælpsområdet

ikke kunne få mere i ydelse, end de havde mistet som følge af indførelsen af

kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. Det midlertidige børnetilskud

blev udbetalt sidste gang i 1. kvartal 2023.

Der henvises i spørgsmålet til virkningen af følgende aftaler på kontanthjælps-

området af 13. oktober 2023:

•

Aftale om nyt kontanthjælpssystem

–

flere i arbejde, enklere regler og

færre børn i lavindkomst

Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp

Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssy-

stemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

I besvarelsen indgår virkningen af

Aftale om nyt kontanthjælpssystem

–

flere

i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst

Aftale om skærpede

optjeningsregler for kontanthjælp,

som vurderes at have direkte virkning på

de disponible indkomster. Fx indgår fritidstillægget som en del af den direkte

virkning.

Det skal bemærkes, at der i opgørelsen ikke er indregnet virkningen af tilpas-

ningstillægget gældende i 2025-2027, som isoleret set øger den disponible ind-

komst for de berørte. Hertil kommer, at der ikke er indregnet en virkning af

øvrige elementer, såsom øget medicintilskud, afklaringsret, ferieret, som ikke

indgår i opgørelsen af den disponible indkomst.

Med

Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssy-

stemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

skærpes sammenhængen mellem

ret og pligt ved at stille endnu tydeligere krav om, at man skal bidrage for sin

ydelse. Arbejdspligten kommer til at gælde for alle personer, der ikke opfylder

kravene om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskrav) og

fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2�½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskra-

vet) i kontanthjælpssystemet, hvilket hovedsageligt skønnes at omfatte perso-

ner med ikke-vestlig herkomst. Alle personer, som er omfattet af arbejdsplig-

ten, skal i udgangspunktet bidrage op til 37 timer om ugen, for at de kan få de-

res fulde ydelse på mindstesats. Såfremt ydelsesmodtagere ikke lever op til

indsatsen i arbejdspligten, fordi de har uretmæssigt fravær, vil de gå ned i

ydelse som følge af sanktionering. Eventuelle virkninger af arbejdspligten ind-

går ikke i opgørelsen.

I overensstemmelse med de sædvanlige regneprincipper er der i opgørelsen

indregnet de direkte virkninger, dvs. før adfærdsvirkninger, af aftalerne i for-

hold til gældende regler. Med

Aftale om nyt kontanthjælpssystem

–

flere i ar-

bejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst

øges incitamentet til at tage

småjobs, således at flere kontanthjælpsmodtagere vil øge deres indkomst gen-

nem beskæftigelse, som konsekvens af det lempede indkomstfradrag. Den for-

ventede adfærdsændring og tilhørende indkomststigning indgår ikke i opgørel-

sen.

Side 2 af 5

Opgørelsen er baseret på oplysninger om personer, der modtager kontant-

hjælp i løbet af året, samt befolkningssammensætningen i 2019. Det skyldes, at

2019 er seneste år med fuldstændige og tilgængelige oplysninger om udbeta-

ling af kontanthjælp på individniveau. 2026 er første hele år, hvor ændrin-

gerne er trådt i kraft. Der er korrigeret for, at andelen af kontanthjælpsmodta-

gere, som ved gældende regler ikke skønnes at være omfattet af beskæftigelses-

kravet, er mindre i 2026 end i 2019. Tilsvarende er det beregningsteknisk lagt

til grund for opgørelsen, at alle i kontanthjælpssystemet ved gældende regler

er omfattet af beskæftigelseskravet på lang sigt (2045). Det skal i øvrigt be-

mærkes, at opgørelsen ikke kan fortolkes som en prognose, idet der ikke er

indregnet virkninger af ændringer i befolkningssammensætning og migrati-

onsmønstre mv. i fremtidige år.

Da det midlertidige børnetilskud blev udbetalt første gang i 1. kvartal 2020,

findes der ikke registeroplysninger over hvilke kontanthjælpsbørnefamilier,

der modtog tilskuddet i 2019, og det har således været nødvendig at modelbe-

regne udbetalingen af det midlertidige børnetilskud på baggrund af satser og

loftreduktioner i kontanthjælpssystemet i 2019. Idet det midlertidige børnetil-

skud er modelberegnet vil usikkerheden forbundet med opgørelsen af de for-

delingsmæssige konsekvenser øges en smule.

Som i besvarelsen af BEU alm. del spørgsmål 290 tages der udgangspunkt i

ændringer i familiernes samlede årlige disponible indkomst som følge af æn-

dringerne i kontanthjælpssystemet. Da personer kan modtage kontanthjælps-

ydelser i en kortere periode eller skifte mellem ydelsestyper, vil opgørelsen

omfatte indkomstændringer for personer, der ikke modtager kontanthjælp

hele året. Eksempelvis indgår kontanthjælpsmodtagere, der befinder sig i kon-

tanthjælpssystemet i en enkelt måned. Antallet af berørte personer, der indgår

i opgørelsen, overstiger derfor antallet af berørte

helårs

kontanthjælpsmodta-

gere.

Det bemærkes, at der vil være en betydelig variation i ændringen i disponibel

indkomst for familier i grupperne, der går op eller ned i disponibel indkomst

(dvs. familier med en skønnet indkomstændring over +/- 25 kr. pr. måned).

Eksempelvis vil mange kontanthjælpsmodtagere opleve en væsentlig nedgang i

ydelsen med

Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp,

hvoraf

ca. 90 pct. skønnes at have ikke-vestlig herkomst.

I 2026 er 39 pct. af danskere i kontanthjælpsfamilier i en familie med en hø-

jere disponibel indkomst, mens 47 pct. oplever et fald i familiens disponible

indkomst, når der tages udgangspunkt i et kontanthjælpssystem med midlerti-

digt børnetilskud,

jf. tabel 1.

Til sammenligning er 28 pct. af ikke-vestlige ind-

vandrere og efterkommere i kontanthjælpsfamilier i en familie med højere di-

sponibel indkomst i 2026, mens 60 pct. er i en familie med lavere indkomst.

Side 3 af 5

Tabel 1

Personer i familier, som stiger eller falder i årlig disponibel indkomst som følge af kontant-

hjælpsaftalerne set i forhold til et kontanthjælpssystem med midlertidigt børnetilskud, opdelt på her-

komst

2026

Lavere

disponibel

indkomst

Uændret

disponibel

indkomst

Højere

disponibel

indkomst

Antal

Dansk

Vestlige indvandrere og efterkommere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Alle

Andel, pct.

Dansk

Vestlige indvandrere og efterkommere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Alle

88.100

3.800

53.400

145.200

26.600

1.000

10.300

37.900

72.700

3.500

25.300

101.500

2045

Lavere

disponibel

indkomst

Uændret

disponibel

indkomst

Højere

disponibel

indkomst

Antal

Dansk

Vestlige indvandrere og efterkommere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Alle

Andel, pct.

Dansk

Vestlige indvandrere og efterkommere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Alle

86.700

3.700

43.700

134.100

27.200

1.100

12.900

41.200

73.400

3.600

32.400

109.400

Anm.: Familier med en uændret disponibel indkomst udgør familier med en ændring i årlig disponibel indkomst på mindre en +/- 25

kr. pr. måned i 2024-priser. Der er korrigeret for andelen af kontanthjælpsmodtagere, som ved gældende regler ikke er omfat-

tet af beskæftigelseskravet, således at andelen i gruppen i 2026 og 2045 svarer til Beskæftigelsesministeriets skøn. Der er

ikke taget højde for udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere frem mod 2045.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

En større andel af personerne med ikke-vestlig baggrund i kontanthjælpsfami-

lier skønnes at være i en familie, der går op i indkomst i 2045 end i 2026. Det

skal ses i lyset af, at alle indvandrere allerede ved gældende regler skønnes at

være omfattet af beskæftigelseskravet i 2045.

Tabel 2 viser virkningen på de

personlige

disponible indkomster blandt kon-

tanthjælpsmodtagere. Overordnet set er andelene med lavere og højere dispo-

nibel indkomst inden for herkomstgrupperne ikke væsentligt forskellige fra ta-

bel 1.

Side 4 af 5

Tabel 2

Kontanthjælpsmodtagere, som stiger eller falder i personlig disponibel indkomst som følge

af kontanthjælpsaftalerne set i forhold til et kontanthjælpssystem med midlertidigt børnetilskud, op-

delt på herkomst

2026

Lavere

disponibel

indkomst

Uændret

disponibel

indkomst

Højere

disponibel

indkomst

Antal

Dansk

Vestlige indvandrere og efterkommere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Alle

Andel, pct.

Dansk

Vestlige indvandrere og efterkommere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Alle

39.700

1.700

19.000

60.600

5.900

300

5.400

11.700

32.900

1.400

7.600

42.300

2045

Lavere

disponibel

indkomst

Uændret

disponibel

indkomst

Højere

disponibel

indkomst

Antal

Dansk

Vestlige indvandrere og efterkommere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Alle

Andel, pct.

Dansk

Vestlige indvandrere og efterkommere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Alle

39.000

1.600

13.800

54.700

6.400

400

7.900

14.800

33.100

1.500

10.200

45.100

Anm.: Personer med en uændret personlig disponibel indkomst udgøres af personer med en ændring i personlig disponibel ind-

komst på mindre en +/- 25 kr. pr. måned i 2024-priser. Der er korrigeret for andelen af kontanthjælpsmodtagere, som ved

gældende regler ikke er omfattet af beskæftigelseskravet, således at andelen i gruppen i 2026 og 2045 svarer til Beskæftigel-

sesministeriets skøn. Der er ikke taget højde for udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere frem mod 2045.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det skal desuden bemærkes, at der i opgørelsen i tabel 2 tages udgangspunkt i

oplysninger om kontanthjælpsmodtagere i november 2019. Den opgjorte virk-

ning af kontanthjælpsaftalerne vurderes at være sammenlignelig med virknin-

gen for

helårs

kontanthjælpsmodtagere.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Økonomiminister

Side 5 af 5