Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Nick Zimmermann (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 3602
22. august 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
330 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 330:
”Vil
ministeren redegøre for, om ministeren kan og vil tilvejebringe lovhjemmel
til, at sager om førtidspension automatisk genoptages til fornyet behandling, hvis
modtageren idømmes en fængselsstraf, med henblik på at vurdere, om de begåede
kriminelle forhold, f.eks. indbrudstyveri, røveri eller vold, kan indikere, at modta-
geren ikke er så syg og svækket som først antaget?”
Svar:
Kommunerne har en generel forpligtigelse til løbende at holde sig underrettet om
pensionisternes forhold med henblik på at vurdere, om der fortsat er ret til den til-
kendte førtidspension, det vil sige om arbejdsevnen fortsat er væsentlig og varigt
nedsat.
Kommunerne skal foretage en konkret helhedsvurdering af alle relevante forhold.
Ved vurderingen vil kriminelle forhold kunne indgå i det omfang omstændighe-
derne omkring den begåede kriminalitet indeholder oplysninger, der har betydning
for bedømmelsen af pensionistens arbejdsevne og mulighed for at blive selvforsør-
gende ved indtægtsgivende arbejde.
Med
Aftale om en Jobplan
indgået mellem den daværende regering (Venstre og
Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre (28. februar
2008) blev reglerne om frakendelse af førtidspension afskaffet for alle, der er til-
kendt pension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2003 (gammel ord-
ning). Reglerne trådte i kraft 1. juli 2008.
Normalt vil kommunen kunne frakende en førtidspension tilkendt på den nye ord-
ning, det vil sige efter 1 januar 2003, hvis der foreligger dokumentation for, at ar-
bejdsevnen mod forventning er forbedret siden tilkendelsen. Det kan imidlertid
ikke ske i perioden fra 1. januar 2023 til 31. december 2025, medmindre der fore-
ligger særlige omstændigheder, fx hvis den pågældende bevidst har givet urigtige
oplysninger ved tilkendelsen af førtidspension. Det har et bredt flertal i folketinget
(S, DF, SF, RV og KD) besluttet med aftalen
hurtigere i job og et stærkere ar-
bejdsmarked.