Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2910331_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 977
Offentligt
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. juni 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Anna Michelsen
2024-06499
3297877
Besvarelse af spørgsmål nr. 977 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 977 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 321: MFU spm. om at gøre det muligt at samkøre NSK’s liste over registrerede rockere og bandemedlemmer i Politiets Efterforskningsstøttedatabase med kommunernes oplysninger i forbindelse med tilkendelse af førtidspension og andre sociale ydelser
Spørgsmål nr. 977 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der står i vejen for, at
kommuner kan få adgang til oplysninger om, hvem der er i
Politiets Efterforskningsstøtte Database (Bandelisten)?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det følger af § 1, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Politiets
Efterforskningsstøttedatabase (PED), at PED er et internt
arbejdsredskab for politiet, og at behandlingen af
personoplysninger i PED alene kan finde sted i det omfang, det
er nødvendigt for løsningen af politimæssige opgaver inden for
de områder, der er undergivet systematisk, politimæssig
monitering.
PED indeholder sensitive oplysninger om, hvilke navngivne
personer fra kriminelle miljøer politiet monitorerer, og en
videregivelse af disse oplysninger bekræfter således, hvilken
viden politiet har, herunder hvilke personer der efter politiets
vurdering tilhører bandemiljøet. Videregivelse af oplysninger
fra PED indebærer derfor en risiko for kompromittering –
tilsigtet eller utilsigtet – af politiets indsats mod de miljøer, der
monitoreres. Det gælder også, selv om oplysningerne
videregives fortroligt.
I den sammenhæng kan Rigspolitiet oplyse, at politiets egen
behandling af oplysninger i PED er underlagt høje
sikkerhedskrav for netop at undgå kompromittering af politiets
indsats på de kriminalitetsområder, der monitoreres, herunder
navnlig indsatsen mod bandemiljøet. Der gælder således særligt
strenge krav til it-sikkerheden og de personer, der autoriseres
som brugere af databasen, og det er kun personale, som
varetager særlige funktioner i politiet, der kan få adgang til at
tilgå oplysningerne i databasen.
Politiet kan i fornødent omfang bl.a. videregive oplysninger fra
PED til en anden offentlig myndighed, når videregivelsen er
nødvendig for myndighedens virksomhed eller påkrævet for en
afgørelse, som myndigheden skal træffe. I den forbindelse
lægger politiet bl.a. vægt på karakteren og omfanget af
oplysninger, der ønskes videregivet, og om videregivelsen
understøtter politiets arbejde inden for de områder, der er
undergivet systematisk, politimæssig monitering. I forbindelse
Side 2/3
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 321: MFU spm. om at gøre det muligt at samkøre NSK’s liste over registrerede rockere og bandemedlemmer i Politiets Efterforskningsstøttedatabase med kommunernes oplysninger i forbindelse med tilkendelse af førtidspension og andre sociale ydelser
med konkrete straffesager, hvor det kan være relevant at
inddrage sensitive oplysninger fra PED, skal politiet altid
overveje, om sagen i stedet kan belyses i tilstrækkelig grad på
baggrund af oplysninger fra andre kilder, herunder eksempelvis
oplysninger i Kriminalregisteret (KR), således at politiet undgår
at blotlægge oplysningerne fra PED.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at politiet i medfør af Al
Capone-samarbejdet
inden
for
rammerne
af
retshåndhævelsesloven
og
PED-bekendtgørelsen
kan
videregive oplysninger om navne og personnumre vedrørende
personer, som efter politiets opfattelse er rockere eller
bandemedlemmer (herunder oplysninger fra PED) til
kommunerne og skattemyndighederne, hvis der er grund til at
antage, at de pågældende uretmæssigt modtager offentlige
ydelser eller lever på en måde, der ikke harmonerer med det
forhold, at de samtidig har forfalden gæld til det offentlige.
Politiet vil i den forbindelse – med henblik på at undgå
kompromittering af PED og de oplysninger, der er registreret
heri – imidlertid ikke videregive oplysninger om, hvilken
gruppering en rocker eller et bandemedlem er tilknyttet, eller
øvrige oplysninger fra PED, herunder om hvad politiets
vurdering baseres på.”
2.
Bekæmpelse af bandekriminalitet er en helt central prioritet for
regeringen. Bandernes vold skaber utryghed i lokalsamfundene og for helt
almindelige borgere. Det er derfor vigtigt, at myndighederne har de
redskaber, som de har brug for til effektivt at kunne bekæmpe banderne.
Som det fremgår af Rigspolitiets udtalelse, er der allerede mulighed for
deling af oplysninger fra PED med bl.a. kommuner, når det er nødvendigt
for myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe, ligesom politiet i medfør af Al Capone-
samarbejdet kan videregive visse oplysninger til kommunerne og
skattemyndighederne. Når det er sagt, skal vi naturligvis løbende være
opmærksomme på, om vi kan give myndighederne endnu bedre værktøjer
til at kunne bekæmpe bandekriminalitet.
Jeg vil derfor drøfte problemstillingen på næste forligskredsmøde i kredsen
bag flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden, som jeg forventer at
afholde inden sommerferien.
Side 3/3