Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2914251_0001.png
Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Emma Thorup Bech
2024-07859
3335191
Besvarelse af spørgsmål nr. 320 (Alm. del) fra Folketingets
Beskæftigelsesudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 320 (Alm. del), som
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 12.
juni 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 320: MFU spm. om Folketinget kan få præcise tal på, hvor mange registrerede rockere og bandemedlemmer, der modtager førtidspension
Spørgsmål nr. 320 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren agter at sikre, at
Folketinget kan få præcise tal på, hvor mange registrerede
rockere og bandemedlemmer, der modtager førtidspension? Der
henvises til besvarelse af REU alm. del – spørgsmål 671.”
Svar
:
En opgørelse af antallet af rockere og bandemedlemmer, der modtager en
bestemt type af social ydelse, kræver en særdeles ressourcekrævende
manuel gennemgang af et større antal personer. I lyset af TV 2’s dokumentar
’Den Sorte Svane’, der har belyst, hvordan nogle rockere og
bandemedlemmer modtager førtidspension, imens de begår alvorlig og
samfundsundergravende kriminalitet, og til brug for overvejelser om mulige
regelændringer, har jeg dog anmodet Rigspolitiet om at foretage en særskilt
opgørelse over antallet af rockere og bandemedlemmer, der modtager
førtidspension.
Rigspolitiet har til brug for opgørelsen indhentet et bidrag fra National
enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der har udarbejdet en opgørelse på
baggrund af oplysninger modtaget fra Skattestyrelsen til brug for Al
Capone-samarbejdet. NSK har oplyst, at det skønnes, at 146 personer, som
pr. 1. februar 2024 var registrerede i Politiets Efterforskningsstøttedatabase
(PED) som rocker- eller bandemedlemmer, modtog senior- eller
førtidspension i 2023. NSK har i den forbindelse bemærket, at det ikke er
muligt at skelne mellem folke-, senior- og førtidspension fra Udbetaling
Danmark, hvorfor personer, som på baggrund af deres alder på
udbetalingstidspunktet er vurderet berettigede til folkepension, er taget ud
af opgørelsen.
Side 2/2