Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2801751_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
18. december 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 32 (Alm. del) af
31. oktober 2023 stillet efter ønske fra Nikoline Erbs Hillers-
Bendtsen (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse påvirkningen af de offentlige finanser, hvis den supplerende
arbejdsmarkedspension (SUPP) inkl. statens bidrag udvides med mulighed for
yderligere frivillig indbetaling på henholdsvis 100, 200, 300, 400 og 500 kr.?
Svar
Den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP) er en frivillig ordning, der giver
førtidspensionister (både på gammel og ny ordning) og seniorpensionister mulig-
hed for i lighed med lønmodtagere med arbejdsmarkedspensioner, at optjene et
supplement til folkepensionen. I 2023 er bidraget til ordningen 576 kr. pr. måned,
hvor førtidspensionisten/seniorpensionisten betaler 1/3 af bidraget og staten ind-
betaler 2/3 af bidraget. Af bidraget bliver der trukket 8 pct. i arbejdsmarkedsbi-
drag, fordi pensionen sidestilles med en arbejdsmarkedspension.
Tabel 1 viser virkningen på de offentlige finanser i 2030 og på lang sigt (gennem-
snit fra 2095 til 2100), hvis bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension
(SUPP) øges med henholdsvis 100, 200, 300, 400 og 500 kr.
En højere indbetaling til SUPP vil medføre en merudgift for staten som følge af et
højere bidrag, samt en udskydelse af indkomstbeskatning, idet førtidspensionister-
nes/seniorpensionisternes indbetalingerne til SUPP først beskattes på udbetalings-
tidspunktet.
I takt med, at personer på førtidspension og seniorpension har haft muligheden
for højere indbetalinger til SUPP i en længere perioder, hvilket vil få deres samlede
formue i SUPP til at stige, vil pensionsudbetalingerne, når de pågældende årgange
overgår til folkepension også stige og dermed også de offentlige skatteindtægter
fra disse udbetalinger. Hertil kommer en stigning i provenuet fra pensionsafkast-
skatten
1
.
Det indgår derudover i skønnet for virkningen på den offentlige saldo, at der vil ske mere modregning af
pensionstillæg til folkepensionen og den supplerende pensionsydelse som følge af en stigning i udbetalingerne
fra den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP).
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om påvirkningen af de offentlige finanser, hvis den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP) inkl. statens bidrag udvides med mulighed for yderligere frivillig indbetaling på henholdsvis 100, 200, 300, 400 og 500 kr.
2801751_0002.png
Side 2 af 2
En stigning i bidraget til SUPP medfører dermed en saldosvækkelse, som er hø-
jere på kort og mellemlang sigt end på lang sigt. Samlet set skønnes det, at en stig-
ning på 100 kr. om måneden medføre en saldosvækkelse på 99 mio. kr. i 2030,
mens en stigning på 500 kr. om måneden skønnes at medføre en saldosvækkelse
på 493 mio. kr. På lang sigt skønnes en stigning på 500 kr. om måneden at med-
føre en saldosvækkelse på 81 mio. kr.
Tabel 1
Merudgift for staten som følge af en udvidelse af SUPP, 2023-niveau
Stigning i bidrag pr.
måned
Kr. på måned
+100
+200
+300
+400
+500
Stigning i statens
bidrag pr. måned
Kr. pr. måned
67
133
200
267
333
Saldovirkning efter
Saldovirkning efter
skat og tilbageløb, skat og tilbageløb, gns.
2030
2095-2100
Mio. kr. pr. år
99
197
296
395
493
Mio. kr. pr. år
16
32
48
65
81
Ny månedssats
Kr. pr. måned
676
776
876
976
1.076
Anm.: De økonomiske konsekvenser er beregnet på baggrund af gældende regler i 2023. I beregningerne er det
antaget, at den samme andel af førtidspensionisterne fra 2024 og frem indbetaler til den supplerende
arbejdsmarkedspension (SUPP), som det er tilfældet for førtidspensionister i 2023, samt at SUPP udbetales
fra årgangen når folkepensionsalderen og 15 år frem. Dertil er det antaget, at seniorpensionister indbetaler til
SUPP i samme omfang som førtidspensionisterne. Formuen antages forrentet med 4,5 pct., hvilket svarer til
det sammenvejede (strukturelle) afkast på pensionsformuen, der normalvis anvendes i Finansministeriets
mellemfristede fremskrivninger.
Kilde: Egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister