Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Nick Zimmermann (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
21. juni 2024
J.nr. 2024-2609/2024-3217
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
312 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 312:
”Finder ministeren det rimeligt, at borgere, der søger om seniorpension, kan få af-
vist deres ansøgning med henvisning til medicinske behandlingsmuligheder, hvil-
ket står i modsætning til ansøgere til førtidspension, fleksjob og sygedagpenge,
hvor der ikke stilles samme krav om medicinsk behandling? Ministeren bedes des-
uden oplyse, om ministeren vil tage initiativ til at sikre, at lovgivning og praksis
stemmer overens, så borgere, der ansøger om seniorpension, ikke påtvinges medi-
cinering for at kunne blive tilkendt seniorpension. Der henvises til Beskæftigelses-
udvalget alm. del – bilag 167.”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at det for personer, der søger om seniorpension,
ikke kan tillægges betydning for retten til seniorpension, hvis pågældende afviser at
modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret
medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter. Der gælder såle-
des de samme regler, som der gælder ved tilkendelse af førtidspension mv. Det føl-
ger af § 18 a i lov om social pension.
Reglerne for tilkendelse af såvel førtidspension og seniorpension forudsætter, at
alle behandlingsmuligheder skal være udtømt. Det gælder for behandling i bred
forstand, herunder også behandling hos fx fysioterapeut, samtaleforløb eller psyko-
logbehandling.
Det kan dog ikke tillægges betydning ved vurderingen af en persons ret til førtids-
pension eller seniorpension, hvis personen afviser behandling foretaget af en læge i
form af operation, lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende ind-
gribende karakter. Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet af
retten til at sige nej til behandling. Det kan eksempelvis være operation for diskus-
prolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling. Behandlings-
typer som samtaleforløb, behandling hos psykolog og fysioterapeut mv., betragtes
ikke som lægebehandling i snæver forstand.