Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 3192
25. juni 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
310 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 310:
”Som retsstillingen er i dag, kan en arbejdsgiver nægte at modtage en fuldtidsansat
lønmodtager, der ønsker delvist at genoptage arbejdet efter stress. Det er paradok-
salt, fordi det ofte er den lægefaglige anbefaling, at man vender delvist tilbage til
arbejdet og langsomt optrapper arbejdstimerne over en periode efter stress. Mener
ministeren, at arbejdsgivers mulighed for at nægte at modtage en ansat på nedsat
tid i den periode, hvor den ansatte er ved at komme sig efter stress, bør skærpes, så
arbejdsgiver skal forsøge at omlægge arbejdet eller lign., så der altid er mulighed
for delvis tilbagevenden for lønmodtageren i forlængelse af sygefravær, der skyl-
des stress?”
Svar:
Det er vigtigt, at arbejdsgiverne er åbne for, at lønmodtagere kan vende gradvist til-
bage til arbejdet i forbindelse med sygdom, herunder sygefravær som følge af
stress. Dette kan understøtte, at lønmodtageren kan komme sig helt efter sygdoms-
forløbet og fastholdes i sit job. En langsom optrapning af arbejdstimerne vil ofte
være den bedste løsning, både for den enkelte lønmodtager og for arbejdsgiveren.
Hvis en delvis tilbagevenden til arbejdet i alle tilfælde skulle kunne ske imod ar-
bejdsgivers ønske, ville det være nødvendigt at lovgive herom. Det mener jeg ikke,
vil være hensigtsmæssigt, idet forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere i
Danmark navnlig er reguleret ved aftale. Hvis der kan opnås enighed herom mel-
lem arbejdsgiver- og lønmodtagersiden, vil det være muligt at fastsætte bestemmel-
ser om delvis tilbagevenden til arbejdet i en kollektiv overenskomst.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister