Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
18. december 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 31 (Alm. del) af
31. oktober 2023 stillet efter ønske fra Nikoline Erbs Hillers-
Bendtsen (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse påvirkningen af de offentlige finanser ved en forhøjelse af
fradragsbeløbene for indtægter ud over arbejdsindtægter (både pensionistens egne
og en ægtefælles indtægter) for folkepension og førtidspension, svarende til de fra-
dragsændringer der blev vedtaget med lovforslag L 19 Forslag til lov om ændring
af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v. og lov om en skattefri seniorpræmie, folketingsåret
2019-20? Svaret bedes opgjort med udgangspunkt i gældende regler i 2023.
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at ikke alle fradragsændringer i det lovforslag,
som der henvises til i spørgsmålet, er udtryk for gældende regler. Egen arbejdsind-
komst fører ikke længere til modregning i folkepensionens grundbeløb og pensi-
onstillæg, mens en partners arbejdsindkomst ikke længere fører til modregning i
social pension.
Derudover står det umiddelbart ikke helt klart, hvilke fradragsændringer, der refe-
reres til i spørgsmålet. Lovforslag L 19 om ændring af lov om social pension, lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og
lov om en skattefri seniorpræmie fra folketingsåret 2019-20, indeholder flere æn-
dringer:
•
•
Bundfradraget for folkepensionisters indtægt ved personligt arbejde blev
forhøjet fra 100.008 kr. til 122.004 kr. om året.
Aftrapningen blev lempet for folkepensionister og førtidspensionister på
gammel ordning (med tilkendelse før 2003), der er gift eller samlevende
med en ikke-pensionist, fra 50 procent af indtægten op til 307.700 kr. til
54 procent af hele indtægten uden loft.
Det maksimale fradrag på 236.728 kr. i pensionistens indtægtsgrundlag for
ikke-pensioneret ægtefælle og samlevers indtægter blev forhøjet med
13.000 kr. til 249.728 kr. (2019-niveau).
Den skattefrie seniorpræmie blev øget fra 30.000 kr. til 42.000 kr.
•
•
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K