Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2885204_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 3302
21. juni 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. maj stillet følgende spørgsmål nr. 309
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 309:
”Vil ministeren redegøre for de provenumæssige effekter (umiddelbart, efter
tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd etc.), hvis perioden for barselsorlov
forlænges med hhv. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19 og
20 uger? Ministeren bedes ligeledes i svaret redegøre for arbejdsudbuds- og BNP-
effekten.”
Svar:
For at vurdere de økonomiske konsekvenser ved at udvide den maksimale
barselsorlov med 1-20 uger henvises der til svar på BEU alm. del spm. 203
(samling 2021-2022) om de provenumæssige effekter, hvis perioden med
barselsorlov med barselsdagpenge forlænges med mellem 1-20 uger.
Det fremgår af svar på BEU alm. del spm. 203 (samling 2021-2022), at en
udvidelse af barselsorloven med mellem 1-20 uger med barselsdagpenge skønnes
at medføre offentlige merudgifter til barselsdagpenge på ca. mellem 0,3 til 6 mia.
kr. om året efter skat og tilbageløb (opregnet til 2024-pl), hvis
alle
familier afvikler
alle
de ekstra uger,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af at forlænge periode med ret til
barselsdagpenge, mio. kr. (2024-pl)
Uger, der
forlænges
1
2
3
4
5
6
Udgifter til
barselsdagepenge
240
490
730
980
1.220
1.470
Tabt skat og
Økonomiske
tilbageløb konsekvenser i alt
60
110
170
230
280
340
300
600
900
1.210
1.500
1.810
Arbejdsudbud,
fuldtidspersoner
(adfærd)
-950
-1.900
-2.900
-3.850
-4.800
-5.750
BNP-virkning
-700
-1.300
-2.000
-2.700
-3.400
-4.000
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om de provenumæssige effekter (umiddelbart, efter tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd etc.), hvis perioden for barselsorlov forlænges med hhv. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19 og 20 uger
2885204_0002.png
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
1.710
1.960
2.200
2.440
2.690
2.930
3.180
3.420
3.670
3.910
4.160
4.400
4.650
4.890
400
450
510
570
620
680
740
790
850
910
960
1.020
1.080
1.130
2.110
2.410
2.710
3.010
3.310
3.610
3.920
4.210
4.520
4.820
5.120
5.420
5.730
6.020
-6.700
-7.700
-8.650
-9.600
-10.550
-11.500
-12.500
-13.450
-14.400
-15.350
-16.300
-17.300
-18.250
-19.200
-4.700
-5.400
-6.100
-6.800
-7.400
-8.100
-8.800
-9.500
-10.100
-10.800
-11.500
-12.200
-12.800
-13.500
Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt de skønnede udgifter fra BEU 203 (samling 2021-2022), der er omregnet til
2024-pl). Beregningerne tager afsæt i fødselstallet i 2021. Dette niveau svarer omtrent til seneste prognose for
antallet af fødsler i årene frem mod 2030. I tillæg til de beregningerne til BEU alm. del 203 er der regnet BNP-
virkning.
Kilde: Svar på BEU alm. del spm. 203 (samling 2021-2022) (opregnet til 2024-pl).
Regneeksemplerne tager bl.a. udgangspunkt i, at alle familier afvikler ekstra ugers
orlov med barselsdagpenge. Der er således tale om et overkantsskøn over de
økonomiske konsekvenser ved at udvide med de ekstra ugers orlov. Det vil i
særdeleshed afhænge af udnyttelsesgraden for de ekstra ugers barselsorlov, og af
hvor mange børn der blive født det pågældende år. Desuden vurderes initiativet at
have væsentlige negative arbejdsudbudseffekter,
jf. tabel 1.
Der henvises i øvrigt
til svar på BEU alm. del spm. 203 (samling 2021-2022), hvor der fremgår en række
forudsætninger bag beregningen.
Med udgangspunkt i arbejdsudbudsvirkningen er der regnet på virkningen af
strukturelt BNP, hvis perioden med barselsdagpenge forlænges mellem 1-20 uger.
Som det fremgår af tabel 1 har en udvidelse af perioden for barselsorlov med
barselsdagpenge en negativ virkning på arbejdsudbuddet og dermed også på
strukturelt BNP. Virkningen på strukturelt BNP afhænger derfor også af, hvor
mange af de ekstra ugers orlov som familierne udnytter.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2