Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2878136_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Nick Zimmermann (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2944
4. juni 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
299 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick
Zimmermann (DF) (MFU).
Spørgsmål nr. 299:
”Vil
ministeren, som opfølgning på svar på BEU alm. del
spørgsmål 261 og BEU
alm. del
spørgsmål 260, oplyse de samlede omkostninger for den danske stat i
forbindelse med virksomhedspraktikordningen, herunder udgifterne forbundet med
administrationen af ordningen.”
Svar:
Ved deltagelse i virksomhedspraktik beholder den ledige sin hidtidige ydelse, og
der ydes ikke tilskud eller lignende til virksomheden. Der er således ikke registreret
særskilte udgifter til virksomhedspraktik.
Med hensyn til administration af virksomhedspraktikordningen registrerer og ind-
beretter kommunerne udgifter til jobcenterdrift under ét og ikke opdelt på fx for-
skellige redskaber. Det er derfor ikke muligt at oplyse om kommunernes omkost-
ninger til tilvejebringelse af og opfølgning på tilbud om virksomhedspraktik fx
samtaler med borgere, dialog med virksomheder, bevilling af tilbud og opfølgning i
forbindelse med tilbuddet om virksomhedspraktik.
Jeg er bekendt med, at Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har
fået udarbejdet en analyse, der i større detaljeringsgrad belyser tids- og ressource-
anvendelsen i landets jobcentre. Ekspertgruppens endelige afrapportering forelig-
ger endnu ikke, men jeg forventer, at vi vil have et bedre grundlag for at besvare
dette spørgsmål, når analysen og ekspertgruppens anbefalinger offentliggøres.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister