Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2880539_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 266
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mette Abildgaard (KF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2232
6. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. april stillet følgende spørgsmål nr. 266
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Mette
Abildgaard (KF) (MFU).
Spørgsmål nr. 266:
”Kan
ministeren bekræfte, at forældre, der har været mere end 2 år på tabt arbejds-
fortjeneste, i forbindelse med at de har passet eksempelvis et kræftsygt barn, mister
retten til 26 ugers sorgorlov efter barnets dødsfald, og alene har ret til 14 ugers for-
længelse af den tabte arbejdsfortjeneste?
Svar:
Det er utroligt sørgeligt og hårdt, når familier mister et barn efter mange års syg-
dom.
Vi har i barselsloven fastsat regler om forældres ret til fravær (sorgorlov), når de
mister et barn under 18 år. Det er en ret, som gradvist er udbygget inden for de se-
neste år.
For at få ret til dagpenge efter barselsloven skal man opfylde et af barselslovens be-
skæftigelseskrav. Det gælder også, når der er tale om sorgorlov. Som lønmodtager
kan man opfylde beskæftigelseskravet ved, at man senest dagen før fraværet er i ar-
bejde og har arbejdet mindst 160 timer de seneste 4 afsluttede måneder med mindst
40 timer i 3 af disse måneder.
Beskæftigelseskravet afspejler, at det er en betingelse for at kunne få dagpenge ef-
ter barselsloven, at man har en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er der-
med ikke alle forældre, som har ret til dagpenge efter barselsloven.
Som en undtagelse til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for en lønmodtager i an-
sættelse ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for
f.eks. tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet. Det be-
tyder, at en lønmodtager, som er i ansættelse og som skal på barsel eller holde
sorgorlov, kan bruge timer, der er arbejdet forud for en periode på op til 2 år med
tabt arbejdsfortjeneste, til at opfylde beskæftigelseskravet. Det betyder omvendt, at
hvis man har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et
handicappet barn i hjemmet på fuld tid i over 2 år, kan man som udgangspunkt ikke
bruge undtagelsen til at opfylde beskæftigelseskravet.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 297: MFU spm., om hvad det vil koste at finansiere retten til 26 ugers sorgorlov også for de forældre, som har været mere end to år på tabt arbejdsfortjeneste, og dermed ikke lever op til beskæftigelseskravet
Jeg vil bemærke, at man også kan opfylde beskæftigelseskravet ved, at man ville
have ret til arbejdsløshedsdagpenge. Det vil sige, at hvis man i umiddelbar forlæn-
gelse af en periode med tabt arbejdsfortjeneste ville kunne stille sig fuldt til rådig-
hed for arbejdsmarkedet og i så fald ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge,
kan man på den måde få ret til dagpenge efter barselsloven.
Til besvarelse af anden del af spørgsmålet vedrørende retten til tabt arbejdsfortje-
neste efter barnets død har jeg indhentet følgende bidrag fra Social-, Bolig og Æl-
dreministeriet:
”Ifølge
barnets lov § 87 skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18
år med betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgri-
bende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig
konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjem-
met, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer
barnet eller den unge.
Det fremgår af barnets lov § 11, at afgørelser om ophør af blandt andet hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 skal meddeles med et varsel på mindst
14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen i de tilfælde, der er omfattet af de
regler om afviklingsperioden, der er fastsat i medfør af § 87, stk. 4. Reglerne om
afviklingsperioden fremgår af bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn og
unge med handicap eller langvarig sygdom. Af § 17 i denne bekendtgørelse frem-
går det, at kommunalbestyrelsen skal udbetale hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-
tjeneste i 14 uger efter, at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet. Det
gælder dog ikke, når modtageren har truffet aftale med kommunalbestyrelsen om,
at hjælpen ydes i en på forhånd fastsat periode, eller når afviklingsperioden efter
modtagerens ønske fastsættes til en kortere periode.
I de tilfælde, hvor borgeren ikke klager over kommunens afgørelse, løber afvik-
lingsperiode og varslingsperioden parallelt. I tilfælde, hvor borgeren klager til An-
kestyrelsen, vil kommunalbestyrelsens afgørelse om ophør af tabt arbejdsfortjene-
ste dog først skulle effektueres, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet. Det
betyder, at afviklingsperioden på 14 uger i disse tilfælde først begynder at løbe ef-
ter udløbet af varslingsperioden.
Det vil sige, at en borger på tabt arbejdsfortjeneste, der mister et barn, hvor borge-
ren ikke klager over kommunens afgørelse om ophør, som udgangspunkt har ret til
tabt arbejdsfortjeneste i en afviklingsperiode på 14 uger efter, at borgeren har mod-
taget en afgørelse fra kommunen om frakendelse af den tabte arbejdsfortjeneste,
fordi betingelserne ikke længere er opfyldt. Det gælder uanset, om borgeren har
været på tabt arbejdsfortjeneste i mere eller mindre end to år. Hvis borgeren klager
over kommunens afgørelse, vil afviklingsperioden først begynde at løbe efter vars-
lingsperioden på 14 ugers udløb.”
2
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 297: MFU spm., om hvad det vil koste at finansiere retten til 26 ugers sorgorlov også for de forældre, som har været mere end to år på tabt arbejdsfortjeneste, og dermed ikke lever op til beskæftigelseskravet
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3