Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2880577_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Peter Skaarup (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2883
11. juni 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
296 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 296:
”Vil
ministeren redegøre for, om regeringen vil indføre optjening på kontanthjælp
svarende til de regler, man har på folkepension, hvor perioden, man har opholdt sig
i Danmark, er afgørende for, hvor stor en andel af folkepensionen man kan mod-
tage (brøkpension)? Ministeren bedes desuden oplyse, hvilket provenu en sådan
ordning i givet fald vil kunne generere på årsbasis.”
Svar:
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har aftalt at skærpe optjeningsreg-
lerne på kontanthjælpsområdet. Det betyder, at alle borgere fremover skal opfylde
et krav om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og et
krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2�½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigel-
seskravet), før de kan overgå til en højere sats i kontanthjælpssystemet. Aftalen for-
ventes at omfatte omkring 10.000 helårspersoner, som skønnes at opleve en væ-
sentlig reduktion i deres kontanthjælp.
Lovændringen blev vedtaget den 30. maj 2024 og træder i kraft med virkning fra 1.
juli 2025. Regeringen har ikke planer om at gennemføre yderligere ændringer af
optjeningsreglerne på kontanthjælpsområdet.
Aftalen om skærpelse af optjeningsreglerne er en blandt tre aftaler på kontant-
hjælpsområdet, som regeringen har indgået med et bredt flertal i Folketinget. I det
nye kontanthjælpssystem vil de borgere, som ikke opfylder optjeningsreglerne,
modtage mindstesatsen og være omfattet af arbejdspligten. På den måde sikrer op-
tjeningsreglerne, at nytilkomne ikke kan modtage højere ydelser i kontanthjælpssy-
stemet.
I forhold til folkepension, så skal man have fast bopæl i Danmark og have haft fast
bopæl i riget i mindst 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen for at
have ret til folkepension. Dernæst gælder der et optjeningsprincip, der fra den 1.
juli 2025 indebærer, er retten til fuld folkepension er betinget af fast bopæl her i ri-
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 296: MFU spm. om regeringen vil indføre optjening på kontanthjælp svarende til de regler, man har på folkepension, hvor perioden, man har opholdt sig i Danmark, er afgørende for, hvor stor en andel af folkepensionen man kan modtage (brøkpension)
get i mindst 9/10 af optjeningsperioden mellem det fyldte 15. år og frem til folke-
pensionsalderen. Hvis en person ikke har haft bopæl her i riget i mindst 9/10 af op-
tjeningsperioden fra det fyldte 15. år og frem til folkepensionsalderen, fastsættes
pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden (brøk-
pension).
Det vil desuden være vanskeligt at overføre optjeningsreglerne for folkepension til
kontanthjælpsområdet. Det skyldes, at folkepensionen er en aldersbetinget social
ydelse, hvor optjeningsprincippet er baseret på, at man kan have optjent ret til sup-
plerende pension under ophold i andre lande. Omvendt er kontanthjælp en trangs-
bestemt ydelse, som udgør det nederste økonomiske sikkerhedsnet til personer, der
ikke kan forsørge sig selv.
Det er ikke muligt at skønne over de økonomiske konsekvenser ved at overføre op-
tjeningsreglerne fra folkepension til kontanthjælpsområdet, da det ville forudsætte
en fuld beskrevet model for, hvordan optjeningssystemet skulle indrettes, herunder
hvordan kontanthjælpen fortsat kan udgøre det nederste økonomiske sikkerhedsnet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2