Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Dina Raabjerg (KF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2754
23. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
285 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina
Raabjerg (KF).
Spørgsmål nr. 285:
”Vil
ministeren redegøre for udgifterne forbundet med at lade personer i fleksjob
fortsætte i fleksjobordningen efter de er nået pensionsalderen, herunder oplyse om
ministeren vurderer, at det vil have en effekt på arbejdsudbuddet?
”
Svar:
Fleksjobordningen ophører ved folkepensionsalderen i lighed med de øvrige ord-
ninger på beskæftigelsesområdet. Det skyldes, at folkepensionen sikrer borgerens
forsørgelsesgrundlag efter folkepensionsalderen.
Det er allerede i dag muligt forsat at arbejde efter folkepensionsalderen. Fra 2023
modtager borgere, der arbejder, desuden den fulde folkepensionsydelse uafhængigt
af deres arbejdsindtægt. Personer i fleksjob kan således i dag fortsætte i deres job
på ordinære vilkår og modtage folkepension ved siden af, når de udtræder af fleks-
jobordningen. En forlængelse af fleksjobordningen efter folkepensionsalderen vil
således stille personer i fleksjob bedre end øvrige modtagere af ydelser, der som
nævnt generelt ophører ved folkepensionsalderen.
Det er lagt til grund, at det
ikke
er muligt både at modtage folkepension og fleks-
løntilskud samtidigt ved en forlængelse af fleksløntilskud efter pensionsalderen. En
forlængelse af fleksjobordningen udover folkepensionsalderen vil dog give en øget
økonomisk gevinst til personer i fleksjob, idet det gennemsnitlige fleksløntilskud er
større end den gennemsnitlige folkepension.
I 2023 var der omkring 4.200 folkepensionister i beskæftigelse, som var overgået
til folkepension fra et fleksjob. Disse personer skønnes at få en gevinst svarende til
forskellen mellem folkepension og flekslønstilskuddet. Det vil i gennemsnit svare
til en gevinst på 6.400 kr. pr måned. Personer, der arbejder mere end 750 timer om
året, vil endvidere kunne vælge opsat folkepension, og vil således samlet set få en
større gevinst. Det skyldes, at de vil få den opsatte folkepension udbetalt senere.
Det er lagt til grund, at det svarer til et beløb på gennemsnitligt 10.500 kr. om må-
neden for den periode, der er opsat. Det skønnes med usikkerhed at vedrøre ca. 15
pct. af de berørte.