Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2871662_0001.png
FAKTA
AE-analyse af de samfundsmæssige omkost-
ninger ved arbejdsrelateret stress
22. maj 2024
J.nr. 2024-2712
BRL
AE’s hovedkonklusioner
1. Arbejdsrelateret stress reducerer hvert år det effektive arbejdsudbud med
55.600 fuldtidspersoner som følge af lavere arbejdstid og højere sygefravær.
AE finder, at stress reducerer den gennemsnitlige arbejdstid svarende til 33.000
fuldtidspersoner, mens en tidligere analyse fra NFA estimerer, at det lønnede
sygefravær øges med 22.600 fuldtidspersoner.
2. Det samfundsmæssige velstandstab ved lavere arbejdstid og højere sygefravær
relateret til stress opgøres til i alt 54,6 mia. kr. årligt med udgangspunkt i mini-
steriernes regneprincipper.
3. Året efter lønmodtagere rapporterer arbejdsrelateret stress, er deres arbejdstid i
gennemsnit seks timer pr. måned lavere end før. Det svarer til 4 pct. Effekten
aftager kun langsomt og er signifikant i mindst fire år.
Bemærkninger
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anvender overordnet set en velkendt metode, der
ofte anvendes til at identificere kausale årsagssammenhænge. Beskæftigelsesmini-
steriet har tidligere anvendt samme metode i forbindelse med skøn over samfunds-
økonomiske omkostninger af arbejdsulykker. Det er dog usikkert, om metoden kan
anvendes i den konkrete analyse af effekterne af arbejdsrelateret stress.
For at kunne anvende metoden er det en forudsætning, at udviklingen i arbejdstiden
forud for tidspunktet for selvrapportering af stress i 2018 er den samme for perso-
ner med og uden stress. Da udviklingen i arbejdstiden kun følges i to år forud for
2018, er det imidlertid usikkert, om denne betingelse er opfyldt.
Det kan desuden ikke udelukkes, at forekomsten af selvrapporteret arbejdsrelateret
stress optræder samtidigt med andre hændelser, der kan påvirke arbejdstiden. Hvis
det er tilfældet, vil den målte effekt ikke alene skyldes arbejdsrelateret stress. Disse
andre hændelser kan fx være familiemæssige hændelser så som skilsmisse eller
dødsfald, eller helbredsmæssige hændelser så som anden sygdom, der kan være
sammenfaldende med forekomsten af stress og kan påvirke arbejdstiden.
NFA’s analyse
af sygefraværet,
som indgår i AE’s beregninger,
er ikke baseret på
en metode, der kan fastslå kausale årsagssammenhænge. Det er derfor usikkert, i
hvilket omfang de estimerede effekter skyldes selvrapporteret stress eller andre for-
skelle mellem de sammenlignede personer.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om oversendelse af det metodenotat, som ministeren under samrådet refererede fra om ministeriets vurdering af analysens fund, herunder hvilke forbehold ministeriet har bemærket i denne sammenhæng
2871662_0002.png
Det er desuden en usikkerhed i begge analyser, at opgørelsen af stress baseres på
den enkeltes rapporteringer af bl.a. symptomer på stress.
Samlet set vurderes analysen at være behæftet med betydelig usikkerhed.
Om analysen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd finder, at arbejdsudbuddet i gennemsnit reduce-
res med seks timer pr. måned blandt lønmodtagere med arbejdsrelateret stress i
starten af 2018. Effekten aftager kun langsomt og er signifikant i mindst fire år.
Lønmodtagere med arbejdsrelateret stress defineres på baggrund af lønmodtagere i
NFA’s
spørgeskemaundersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018 (AH18) som løn-
modtagere, der er psykosocialt eksponerede og har stress symptomer. På baggrund
af definitionen af arbejdsrelateret stress opgøres det i AH18, at der i starten af 2018
var 232.000 lønmodtagere med arbejdsrelateret stress, svarende til en samlet effekt
på ca. 33.000 fuldtidspersoner
1
over den fireårige periode, hvor effekterne er esti-
meret.
Analysen tager ikke højde for effekten på sygefraværet for lønmodtagere med ar-
bejdsrelateret stress, der modtager løn under sygefravær. AE refererer derfor til en
analyse gennemført af NFA, hvor denne effekt skønnes at medføre en reduktion i
arbejdsudbuddet på 22.600
2
fuldtidspersoner om året. Lægges de to resultater sam-
men fås en samlet nedgang i det effektive arbejdsudbud på 55.600 fuldtidspersoner
om året.
På baggrund af den samlede nedgang i det effektive arbejdsudbud på 55.600 fuld-
tidspersoner beregnes der et samlet produktionstab som følge af arbejdsrelateret
stress til 54,6 mia. kr. årligt. Det samlede produktionstab beregnes ud fra en gen-
nemsnitlig årsløn på 453.000 kr. pr. fuldtidsansat, en gennemsnitlig pensionsindbe-
taling på 14,1 pct. og en opregningsfaktor til BNP på 1,9
3
.
1
Den gennemsnitlige månedlige effekt er opregnet til befolkningsniveau og delt med en
fuldtidsnorm på 160,33 timer.
2
https://www.sjweh.fi/show_abstract.php?abstract_id=4131
3
Faktoren angiver forholdet mellem BNP og lønsum (inkl. pension) i ADAM-modellen.
2