Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2857971_0001.png
TALE
Samråd J om arbejdsrelateret stress den 24.
april 2024
Det talte ord gælder.
Samrådsspørgsmål J
Vil ministeren med udgangspunkt i
analysen “Stress koster 55 mia. kr. om året” udgivet af
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med HK den 10. marts 2024, besvare
følgende spørgsmål:
a) Hvad er ministerens holdning til analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og HK,
der konkluderer, at arbejdsrelateret stress reducerer det effektive arbejdsudbud med 55.600
fuldtidsbeskæftigede, medførende et årligt velstandstab på næsten 55 mia. kr.?
b) Anerkender ministeren, at der er et arbejdsudbudspotentiale ved at mindske stress, og er
ministeren enig, at en reduktion af arbejdsrelateret stress på 20 pct. vil øge velstanden med
knap 11 mia. kr., forbedre de offentlige finanser med 1,5 mia. kr. og øge det effektive
arbejdsudbud med 11.000 fuldtidsstillinger, som det fremgår af analysen?
c) Hvad vil ministeren gøre for at sikre et bedre arbejdsmiljø, der mindsker antallet af
sygemeldte lønmodtagere, som enten må holde pause fra arbejdsmarkedet eller nedskalere
deres arbejdstid på grund af arbejdsrelateret stress?
Spørgsmålet er stillet af Karsten Hønge (SF) og Astrid Carøe (SF).
11. april 2024
J.nr. 2024 - 2100
CAPA
Indledning
Tak til Karsten Hønge og Astrid Carøe for at
indkalde til samråd om arbejdsrelateret stress.
Jeg vil også gerne sige tak til
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og HK for at
sætte fokus på en vigtig og alvorlig
problemstilling med analysen.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/4-24 om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø, jf. BEU alm. del - samrådsspm. J
Arbejdsrelateret stress og psykisk arbejdsmiljø
er et emne, som optager mig, og det er en høj
prioritet for regeringen.
Stress må ikke blive et vilkår i vores moderne
samfundsliv. Jeg vil gerne starte en samtale om,
hvordan vi kan forebygge stress. Hvordan vi kan
indrette vores samfund, vores arbejdspladser og
arbejdsliv på en måde, så vi undgår, at stressen
rammer
og så vi er gode til at håndtere det, når
det alligevel sker.
Jeg er blevet bedt om at forholde mig til
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse, som
blandt andet konkluderer, at arbejdsrelateret
stress medfører et årligt velstandstab på næsten
55 mia. kr.
Jeg kan ikke vurdere de konkrete tal i analysen,
og alle de forudsætninger, der ligger bag. Men
jeg anerkender fuldt ud alvoren af
arbejdsrelateret stress for den enkelte, for vores
arbejdspladser og for hele samfundet. Og jeg er
enig i, at der er samfundsøkonomiske
omkostninger forbundet med arbejdsrelateret
stress.
Tal fra Arbejdstilsynet viser, at 16 pct. af
2
Ministerens holdning til AE’s analyse
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/4-24 om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø, jf. BEU alm. del - samrådsspm. J
lønmodtagerne i Danmark siger, at de hele tiden
eller ofte har følt sig stresset de seneste to uger,
og at arbejdet er hele eller dele af årsagen.
Det er bekymrende, at så mange mennesker har
stress tæt inde på livet. Vi skal reagere og handle
på det, og vi skal i særdeleshed forebygge.
Det er klart og tydeligt, at vi hverken
menneskeligt eller samfundsøkonomisk har råd
til, at stress bliver et vilkår i det moderne liv og
arbejdsliv.
***
Jeg anerkender også, at der er et potentiale i at
mindske arbejdsrelateret stress, og det står hævet
over enhver tvivl, at der er samfundsøkonomiske
konsekvenser, når personer bliver ramt af stress.
Når stress bliver alvorligt, kan det medføre et
længere sygefravær. Nogle kommer efter
sygemeldingen helt eller delvist tilbage til det
job, de havde før. Andre kommer måske aldrig
tilbage til arbejdsmarkedet.
3
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/4-24 om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø, jf. BEU alm. del - samrådsspm. J
Hvad vil ministeren gøre?
Det helt centrale spørgsmål, som optager både
jer og mig, er, hvordan vi kan
forebygge
arbejdsrelateret stress.
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
kommer med et bud på, hvor meget det koster,
når skaden er sket. Men vi skal også have fokus
på, hvad vi kan gøre
før
skaden sker.
Nøglen ligger i at forebygge. Her har vi et fælles
ansvar. På arbejdspladsen, i samfundet, hos
arbejdsmarkedets parter og hos arbejdsgiveren.
Arbejdsgiveren har selvfølgelig et ansvar for, at
arbejdsmiljøet er sikkert og sundt. Lovgivningen
er klar og tydelig
også når det handler om det
psykiske arbejdsmiljø.
Vi politikere og arbejdsmarkedets parter har
også et stort ansvar. For problemstillingen med
stress er en bred samfundsmæssig udfordring.
Jeg synes, at vi de seneste år har taget nogle
vigtige skridt, som vi skal bygge videre på.
Vi tog nogle vigtige skridt med
arbejdsmiljøaftalen sidste år. En aftale, der blev
indgået mellem alle Folketingets partier. Her
4
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/4-24 om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø, jf. BEU alm. del - samrådsspm. J
blev vi bl.a. enige om en ekstra indsats for det
psykiske arbejdsmiljø.
Det indebærer blandt andet øget formidling fra
Arbejdstilsynet om arbejdet med psykisk
arbejdsmiljø og fortsat kompetenceudvikling af
Arbejdstilsynets tilsynsførende i forhold til
psykisk arbejdsmiljø.
Derudover arbejder Arbejdstilsynet med at
optimere udtaget af virksomheder, således at de
virksomheder der har den største risiko for
udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, kan
hjælpes godt på vej af et tilsyn.
Arbejdsmiljøaftalen har desuden et stærkt fokus
på at få ny viden om at forebygge
arbejdsrelateret stress og at formidle viden om
stress. Det skal klæde arbejdsmarkedets parter,
arbejdspladserne og os politikere på til at
understøtte og udvikle et godt psykisk
arbejdsmiljø.
Der er blandt andet oprettet en hotline til ledere
om psykisk arbejdsmiljø, hvor man kan få hjælp
og vejledning med konkrete
arbejdsmiljøudfordringer.
5
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/4-24 om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø, jf. BEU alm. del - samrådsspm. J
Derudover er Arbejdstilsynet i gang med at
holde temamøder om stress, der skal udbrede
viden om værktøjer til at forebygge stress.
Vi har også igangsat en afdækning af drivkræfter
og barrierer for at anvende eksisterende tilbud
om lederuddannelser i psykisk arbejdsmiljø.
Når afdækningen foreligger, skal vi drøfte den i
forligskredsen.
Med andre ord, så har vi gang i en række nye
initiativer, der kan være med til at reducere
stress, og det er noget, jeg fortsat vil følge nøje.
Der er behov for fælles løsninger, hvor vi får
tænkt hele vejen rundt om problemet, og hvor
flere aktører er en del af samtalen
og
løsningen.
Jeg er overbevist om, at stress i høj grad også er
et samfundsproblem og udtryk for nogle
strukturelle udfordringer i vores moderne
samfundsliv.
Vi kommer ikke stress til livs ved at betragte det
som enkelttilfælde eller ved at se på det, som
noget der handler om den enkelte medarbejder
og chef. Vi skal se på, hvordan vi kan indrette
6
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/4-24 om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø, jf. BEU alm. del - samrådsspm. J
vores arbejdspladser og organisationer på en
sund og holdbar måde, så vi undgår, at folk
bliver ramt af stress.
Så lad os have en samtale om, hvordan vi kan
blive bedre til at forebygge stress og indrette
vores moderne liv på en holdbar måde, hvor vi
ikke brænder ud.
Dén samtale vil jeg gerne tage initiativ til. Jeg
vil derfor indkalde forligskredsen bag
arbejdsmiljøaftalen til en drøftelse af stress.
Vi tog hul på samtalen under sidste års
arbejdsmiljøforhandlinger, og jeg synes, at den
er værd at fortsætte.
Derudover vil jeg indkalde til rundbordssamtaler
eller møder med relevante aktører. Det kan både
være eksperter og praktikere, der ved noget om
at forebygge stress og om, hvordan man kan
sikre en god tilbagevenden til arbejdspladsen,
hvis man alligevel bliver ramt. Det kan være
med nogle af dem, der har haft stress ind på
livet.
For jeg tror desværre ikke, at der er nogen
snuptagsløsninger. Jeg tror, at der er tale om et
7
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/4-24 om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø, jf. BEU alm. del - samrådsspm. J
langt sejt træk, og at en vigtig del er at få startet
dialogen op.
Afrunding
Mange mennesker bliver ramt af stress. Og det
har store konsekvenser for den enkelte,
arbejdsgiverne og hele vores samfundsmodel,
som analysen fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd i høj grad bekræfter.
Jeg glæder mig over, at vi hele tiden bliver
klogere på, hvordan stress kan forebygges. Og
denne analyse fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd er et vigtigt bidrag i den
sammenhæng.
Forhåbentlig kan det bane vejen for bedre
forebyggelse.
Tak for at sætte fokus på en vigtig dagsorden.
8