BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/4-24 om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø, jf. BEU alm. del

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd J om arbejdsrelateret stress den 24.

april 2024

Det talte ord gælder.

Samrådsspørgsmål J

Vil ministeren med udgangspunkt i

analysen “Stress koster 55 mia. kr. om året” udgivet af

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med HK den 10. marts 2024, besvare

følgende spørgsmål:

a) Hvad er ministerens holdning til analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og HK,

der konkluderer, at arbejdsrelateret stress reducerer det effektive arbejdsudbud med 55.600

fuldtidsbeskæftigede, medførende et årligt velstandstab på næsten 55 mia. kr.?

b) Anerkender ministeren, at der er et arbejdsudbudspotentiale ved at mindske stress, og er

ministeren enig, at en reduktion af arbejdsrelateret stress på 20 pct. vil øge velstanden med

knap 11 mia. kr., forbedre de offentlige finanser med 1,5 mia. kr. og øge det effektive

arbejdsudbud med 11.000 fuldtidsstillinger, som det fremgår af analysen?

c) Hvad vil ministeren gøre for at sikre et bedre arbejdsmiljø, der mindsker antallet af

sygemeldte lønmodtagere, som enten må holde pause fra arbejdsmarkedet eller nedskalere

deres arbejdstid på grund af arbejdsrelateret stress?

Spørgsmålet er stillet af Karsten Hønge (SF) og Astrid Carøe (SF).

11. april 2024

J.nr. 2024 - 2100

CAPA

Indledning

•

Tak til Karsten Hønge og Astrid Carøe for at

indkalde til samråd om arbejdsrelateret stress.

Jeg vil også gerne sige tak til

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og HK for at

sætte fokus på en vigtig og alvorlig

problemstilling med analysen.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/4-24 om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø, jf. BEU alm. del - samrådsspm. J

•

Arbejdsrelateret stress og psykisk arbejdsmiljø

er et emne, som optager mig, og det er en høj

prioritet for regeringen.

Stress må ikke blive et vilkår i vores moderne

samfundsliv. Jeg vil gerne starte en samtale om,

hvordan vi kan forebygge stress. Hvordan vi kan

indrette vores samfund, vores arbejdspladser og

arbejdsliv på en måde, så vi undgår, at stressen

rammer

–

og så vi er gode til at håndtere det, når

det alligevel sker.

Jeg er blevet bedt om at forholde mig til

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse, som

blandt andet konkluderer, at arbejdsrelateret

stress medfører et årligt velstandstab på næsten

55 mia. kr.

Jeg kan ikke vurdere de konkrete tal i analysen,

og alle de forudsætninger, der ligger bag. Men

jeg anerkender fuldt ud alvoren af

arbejdsrelateret stress for den enkelte, for vores

arbejdspladser og for hele samfundet. Og jeg er

enig i, at der er samfundsøkonomiske

omkostninger forbundet med arbejdsrelateret

stress.

Tal fra Arbejdstilsynet viser, at 16 pct. af

•

Ministerens holdning til AE’s analyse

•

lønmodtagerne i Danmark siger, at de hele tiden

eller ofte har følt sig stresset de seneste to uger,

og at arbejdet er hele eller dele af årsagen.

•

Det er bekymrende, at så mange mennesker har

stress tæt inde på livet. Vi skal reagere og handle

på det, og vi skal i særdeleshed forebygge.

Det er klart og tydeligt, at vi hverken

menneskeligt eller samfundsøkonomisk har råd

til, at stress bliver et vilkår i det moderne liv og

arbejdsliv.

***

•

Jeg anerkender også, at der er et potentiale i at

mindske arbejdsrelateret stress, og det står hævet

over enhver tvivl, at der er samfundsøkonomiske

konsekvenser, når personer bliver ramt af stress.

Når stress bliver alvorligt, kan det medføre et

længere sygefravær. Nogle kommer efter

sygemeldingen helt eller delvist tilbage til det

job, de havde før. Andre kommer måske aldrig

tilbage til arbejdsmarkedet.

•

Hvad vil ministeren gøre?

•

Det helt centrale spørgsmål, som optager både

jer og mig, er, hvordan vi kan

forebygge

arbejdsrelateret stress.

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

kommer med et bud på, hvor meget det koster,

når skaden er sket. Men vi skal også have fokus

på, hvad vi kan gøre

før

skaden sker.

Nøglen ligger i at forebygge. Her har vi et fælles

ansvar. På arbejdspladsen, i samfundet, hos

arbejdsmarkedets parter og hos arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren har selvfølgelig et ansvar for, at

arbejdsmiljøet er sikkert og sundt. Lovgivningen

er klar og tydelig

–

også når det handler om det

psykiske arbejdsmiljø.

Vi politikere og arbejdsmarkedets parter har

også et stort ansvar. For problemstillingen med

stress er en bred samfundsmæssig udfordring.

Jeg synes, at vi de seneste år har taget nogle

vigtige skridt, som vi skal bygge videre på.

Vi tog nogle vigtige skridt med

arbejdsmiljøaftalen sidste år. En aftale, der blev

indgået mellem alle Folketingets partier. Her

•

blev vi bl.a. enige om en ekstra indsats for det

psykiske arbejdsmiljø.

•

Det indebærer blandt andet øget formidling fra

Arbejdstilsynet om arbejdet med psykisk

arbejdsmiljø og fortsat kompetenceudvikling af

Arbejdstilsynets tilsynsførende i forhold til

psykisk arbejdsmiljø.

Derudover arbejder Arbejdstilsynet med at

optimere udtaget af virksomheder, således at de

virksomheder der har den største risiko for

udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, kan

hjælpes godt på vej af et tilsyn.

Arbejdsmiljøaftalen har desuden et stærkt fokus

på at få ny viden om at forebygge

arbejdsrelateret stress og at formidle viden om

stress. Det skal klæde arbejdsmarkedets parter,

arbejdspladserne og os politikere på til at

understøtte og udvikle et godt psykisk

arbejdsmiljø.

Der er blandt andet oprettet en hotline til ledere

om psykisk arbejdsmiljø, hvor man kan få hjælp

og vejledning med konkrete

arbejdsmiljøudfordringer.

•

Derudover er Arbejdstilsynet i gang med at

holde temamøder om stress, der skal udbrede

viden om værktøjer til at forebygge stress.

Vi har også igangsat en afdækning af drivkræfter

og barrierer for at anvende eksisterende tilbud

om lederuddannelser i psykisk arbejdsmiljø.

Når afdækningen foreligger, skal vi drøfte den i

forligskredsen.

Med andre ord, så har vi gang i en række nye

initiativer, der kan være med til at reducere

stress, og det er noget, jeg fortsat vil følge nøje.

Der er behov for fælles løsninger, hvor vi får

tænkt hele vejen rundt om problemet, og hvor

flere aktører er en del af samtalen

–

løsningen.

Jeg er overbevist om, at stress i høj grad også er

et samfundsproblem og udtryk for nogle

strukturelle udfordringer i vores moderne

samfundsliv.

Vi kommer ikke stress til livs ved at betragte det

som enkelttilfælde eller ved at se på det, som

noget der handler om den enkelte medarbejder

og chef. Vi skal se på, hvordan vi kan indrette

•

vores arbejdspladser og organisationer på en

sund og holdbar måde, så vi undgår, at folk

bliver ramt af stress.

•

Så lad os have en samtale om, hvordan vi kan

blive bedre til at forebygge stress og indrette

vores moderne liv på en holdbar måde, hvor vi

ikke brænder ud.

Dén samtale vil jeg gerne tage initiativ til. Jeg

vil derfor indkalde forligskredsen bag

arbejdsmiljøaftalen til en drøftelse af stress.

Vi tog hul på samtalen under sidste års

arbejdsmiljøforhandlinger, og jeg synes, at den

er værd at fortsætte.

Derudover vil jeg indkalde til rundbordssamtaler

eller møder med relevante aktører. Det kan både

være eksperter og praktikere, der ved noget om

at forebygge stress og om, hvordan man kan

sikre en god tilbagevenden til arbejdspladsen,

hvis man alligevel bliver ramt. Det kan være

med nogle af dem, der har haft stress ind på

livet.

For jeg tror desværre ikke, at der er nogen

snuptagsløsninger. Jeg tror, at der er tale om et

•

langt sejt træk, og at en vigtig del er at få startet

dialogen op.

Afrunding

•

Mange mennesker bliver ramt af stress. Og det

har store konsekvenser for den enkelte,

arbejdsgiverne og hele vores samfundsmodel,

som analysen fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd i høj grad bekræfter.

Jeg glæder mig over, at vi hele tiden bliver

klogere på, hvordan stress kan forebygges. Og

denne analyse fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd er et vigtigt bidrag i den

sammenhæng.

Forhåbentlig kan det bane vejen for bedre

forebyggelse.

Tak for at sætte fokus på en vigtig dagsorden.

•