Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2380
17. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. april stillet følgende spørgsmål nr. 280
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 280:
”
Medgiver ministeren, at udhulingen af kontanthjælpen er en forringelse af det so-
ciale sikkerhedsnet og lønarbejdernes rettigheder? Der henvises til rapporten ”Ud-
huling af kontanthjælpen
–
En analyse af kontanthjælpens
udvikling gennem 30 år”
udgivet af CEVEA den 20. februar 2024.
”
Svar:
Jeg mener ikke, at der er tale om en udhuling af kontanthjælpen, når købekraften
for personer, der modtager kontanthjælp, er steget i den valgte periode.
Som det fremgår af mit svar på BEU-spørgsmål 279 (samling 2023-24) har danske
lønmodtagere en lovbaseret og delvist statsfinansieret mulighed for at forsikre sig
mod ledighed via dagpengesystemet. Som det også fremgår af besvarelsen har skif-
tende politiske flertal foretaget ændringer i kontanthjælpssystemet. Det afgørende
er, at kontanthjælpen udgør et rimeligt forsørgelsesgrundlag, hvor der samtidig er
en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde eller en uddannelse.
Hertil skal det nævnes, at grundsatsen i det nye kontanthjælpssystem, som får virk-
ning fra 1. juli 2025, er fastlagt med SU som pejlemærke for at styrke incitamentet
til at tage en uddannelse. Den forhøjede sats er tilsvarende fastlagt ud fra det pejle-
mærke, at en kontanthjælpsmodtager maksimalt skal have en disponibel indkomst
på 85 pct. af den overenskomstmæssige mindsteløn for ufaglærte på HK-området
med henblik på at bevare tilskyndelsen til at tage et arbejde eller en uddannelse.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister