BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om ministerens holdning til, at kontanthjælpen er blevet udhulet, så kontanthjælpsmodtagere i dag er langt fattigere end resten af befolkningen, og at dette går udover lønarbejderes styrkeposition, når der skal forhandles løn med arbejdsgiverne

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 2380

17. maj 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. april stillet følgende spørgsmål nr. 279

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 279:

” Af rapporten ”Udhuling af kontanthjælpen –

En analyse af kontanthjælpens ud-

vikling gennem 30 år” udgivet af CEVEA den 20. februar 2024, fremgår det, at

kontanthjælpen siden 90’erne er blevet udhulet i en sådan grad, at kontanthjælps-

modtageres indkomst efter skat skulle være 30 pct. højere i dag, hvis den skulle

have fulgt med udviklingen i lønindkomsten efter skat. Det betyder, at kontant-

hjælpsmodtagere i dag er blevet markant fattigere end resten af det danske sam-

fund, og at indkomsttabet, hvis man rammes af arbejdsløshed eller falder ud af dag-

pengesystemet, er blevet meget større. Hvad er ministerens holdning til, at kontant-

hjælpen er blevet udhulet, så kontanthjælpsmodtagere i dag er langt fattigere end

resten af befolkningen, og at dette går udover lønarbejderes styrkeposition, når der

skal forhandles løn med arbejdsgiverne?”

Svar:

Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, der udgør det nederste økonomiske sikker-

hedsnet, og skiftende politiske flertal har i løbet af den 30-årige periode foretaget

ændringer i kontanthjælpssystemet med henblik på at understøtte politiske priorite-

ringer.

Cevea har belyst udviklingen i kontanthjælpen for enlige kontanthjælpsmodtagere

uden børn over en periode på 30 år. Niveauet for kontanthjælp for 30 år siden kan

dog ikke betragtes som en rettesnor for, hvor ydelsesniveau for forskellige familie-

typer skal ligge i dag. Men det er korrekt, at udviklingen i kontanthjælpssatsen for

ikke-forsørgere over 30 år ikke har fulgt med lønudviklingen i den analyserede pe-

riode. Det skyldes bl.a., at der i årene frem til og med 2019 har været et fradrag i

reguleringen på op til 0,3 pct.-point til satspuljen, samt at der i perioden fra 2016-

2023 har været en samlet mindreregulering på 5,2 pct.-point som følge af Skatteaf-

talen fra 2012.

I forhold til udviklingen i kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere over 30 år kan

det bemærkes, at realværdien af ydelsen er steget over den betragtede periode.

Ydelsesniveauet er således steget mere end forbrugerpriserne. Ifølge analysen fra

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om ministerens holdning til, at kontanthjælpen er blevet udhulet, så kontanthjælpsmodtagere i dag er langt fattigere end resten af befolkningen, og at dette går udover lønarbejderes styrkeposition, når der skal forhandles løn med arbejdsgiverne

Cevea er realværdien af kontanthjælpen til ikke-forsørgere over 30 år over perio-

den steget med knap 2 pct. opgjort før skat og ca. 6�½ pct. opgjort efter skat. En til-

svarende opgørelse baseret på Økonomiministeriets familietypemodel kommer

frem til omtrent samme udvikling i realværdien af kontanthjælpen til ikke-forsør-

gere over 30 år.

Over den betragtede periode er der foretaget forbedringer i mulighederne for at

opnå en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, mens personen er på kontanthjælp.

Eksempelvis er det beløb i timelønnen, der ses bort fra når lønindtægt modregnes i

kontanthjælpen, forhøjet flere gange over perioden.

Tilsvarende er det økonomiske incitamentet til beskæftigelse styrket på skattesiden

i form af bl.a. indførelse af et beskæftigelsesfradrag og et jobfradrag, som begge in-

debærer en lempelse af skatten på arbejdsindkomst. Dette har bidraget til den sti-

gende forskel i disponibel indkomst, som Ceveas analyse viser.

I forhold til ændringer i kontanthjælpssystemet kan det endvidere bemærkes, at der

i oktober 2023 er indgået et bredt forlig om en ny kontanthjælpsreform, hvor der

blandt andet er fokus på at holde hånden under børnefamilierne og hjælpe flere

børn ud af lavindkomst. Eksempelvis indføres der et særskilte tillæg til forsørgere,

der indføres et fritidstillæg og børn af kontanthjælpsmodtagere vil få adgang nød-

vendig medicin. Desuden indføres et lempet indkomstfradrag, således at modtagere

af kontanthjælp kan tjene op til 2.500/5.000 pr. måned uden modregning i kontant-

hjælpen.

Der er også løbende foretaget andre initiativer, som påvirker kontanthjælpsmodta-

geres økonomiske råderum, fx permanentgørelsen af det sociale frikort. Derudover

er der mulighed for at søge om supplerende økonomisk hjælp, hvis man er i en van-

skelig økonomisk situation og har rimeligt begrundede udgifter.

Fsva. ændringer i kontanthjælpsmodtageres ydelse og lønarbejderes forhandlings-

position, når der skal forhandles løn med arbejdsgiverne, vil jeg bemærke, at dan-

ske lønmodtagere har en lovbaseret og delvist statsfinansieret mulighed for at for-

sikre sig mod ledighed via dagpengesystemet. Det kan i forlængelse heraf bemær-

kes, at der med aftale om

En ny reformpakke for dansk økonomi

fra januar 2022

blev indført et ekstra tillæg til dagpengeniveauet i de første tre måneder som ledig.

Værdien af alternative indkomstmuligheder er blot ét ud af flere aspekter i lønfor-

handlinger, hvor den højere dagpengesats fortsat optræder som et indkomstalterna-

tiv.

Samlet set er det derfor min opfattelse, at ydelsessystemet udgør et rimeligt forsør-

gelsesgrundlag, hvor der også er og skal være en økonomisk gevinst ved at tage et

arbejde eller en uddannelse.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister