Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2869263_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Betina Kastbjerg (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2514
17. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
278 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina
Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 278:
”Mener
ministeren, at det er udtryk for en effektiv offentlig administration, når Ar-
bejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) i 2022 brugte 9,8 millioner kr. på
administration for at udbetale 100.000 kr. til de ansatte i to udenlandske virksom-
heder? Der henvises til artiklen ”Plads til forbedring?” bragt på udbudsmedia.dk
den 8. april 2024.”
Svar:
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) er oprettet for at bidrage til, at
arbejde i Danmark udføres på ordentlige vilkår, da fondens formål er at sikre uden-
landske lønmodtageres krav på løn i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i
Danmark.
AFU er oprettet ved lov som en selvejende institution efter forslag fra arbejdsmar-
kedets parter, og det er bestyrelsen for AFU, der har det overordnede ansvar for
driften og styringen af AFU, som administreres af ATP. Bestyrelsen består af re-
præsentanter fra arbejdsmarkedets parter. AFU er finansieret gennem bidrag fra ar-
bejdsgiverne. Driften og administrationen af Arbejdsmarkedets Fond for Udstatio-
nerede (AFU) er ikke underlagt instruktion fra Beskæftigelsesministeriet.
Fonden skal holde udenlandske virksomheder ansvarlige, hvis de ikke overholder
danske overenskomster og ikke udbetaler løn til udstationerede ansatte. Fonden har
dermed også et præventivt formål, idet den giver et økonomisk incitament til at
overholde gældende overenskomster.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet svarbidrag fra ATP, som oplyser:
”AFU
har faste administrationsomkostninger, der er delvist uafhængige af aktivitetsni-
veauet i fonden. Omkostningerne dækker bl.a. håndtering af bidrag og udbetalin-
ger, IT, rapportering og revision samt sagsbehandling og kundeservice. Heri indgår
også omkostninger i forbindelse med AFU’s pligt til at forfølge krav i udlandet. De
faste omkostninger har ligget på omtrent samme niveau siden AFU’s oprettelse.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra ATP.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om ministeren mener, at det er udtryk for en effektiv offentlig administration, når Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) i 2022 brugte 9,8 millioner kr. på administration for at udbetale 100.000 kr. til de ansatte i to udenlandske virksomheder
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2