Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Pia Kjærsgaard (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 1947
16. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. april stillet følgende spørgsmål nr. 276
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Pia Kjærs-
gaard (DF) (MFU).
Spørgsmål nr. 276:
”Vil
ministeren redegøre for provenukonsekvenserne af B 74 Forslag til folketings-
beslutning om at indføre bedstes første sygedag, folketingsåret 2022-23 (2. sam-
ling), eller tilsvarende, hvor arbejdstagers ret til barnets første sygedag udvides til
også at inkludere sygdom hos arbejdstagers forældre?”
Svar:
Jeg har stor forståelse for, at mange mennesker har et ønske om at kunne hjælpe for
eksempel et ældre familiemedlem til lægen, tandlægen eller undersøgelser på hos-
pitalet.
I spørgsmålet sammenligner spørgeren retten til bedstes første sygedag med den
ret, som vi kender som ret til barns første sygedag, og spørger, hvad det vil koste at
udvide retten til også at omfatte arbejdstagers forældre. Retten til barns første syge-
dag og lignende fravær er kendetegnet ved, at det er reguleret af arbejdsmarkedets
parter i de kollektive overenskomster eller i den enkeltes ansættelseskontrakt. Der
er derfor ikke en generel fraværsret ved børns sygdom, som er fastsat ved lov.
En model for en ret til bedstes første sygedag er et anliggende for arbejdsmarkedets
parter. Konsekvenserne heraf, herunder fx arbejdsgivernes omkostninger vil af-
hænge den konkrete udformning.
Siden den 2. august 2022 har der været en lovfastsat ret for alle lønmodtagere til
omsorgsorlov i 5 arbejdsdage om året som følge af det såkaldte EU-orlovsdirektiv.
Omsorgsorlov kan man fx bruge til personlig omsorg eller støtte til sine forældre.
Det kan fx være at ledsage en pårørende, der skal til udredning for en alvorlig syg-
dom.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister