Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2864915_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2319
8. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
272 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 272:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange ledige det er dokumenteret, at jobcentrene fik i
arbejde i 2023? Ministeren bedes videre oplyse, hvor meget det i gennemsnit ko-
stede sidste år at få én person i arbejde som en del af den aktive beskæftigelsesind-
sats?”
Svar:
I Danmark har vi et universelt forsørgelsessystem, hvor alle, der ikke kan forsørge
sig selv, har mulighed for at få en midlertidig ydelse fra det offentlige. Det er sam-
tidig en del af den danske model, at alle, som får hjælp fra det offentlige, også har
ret og pligt til at deltage i den aktive beskæftigelsesrettede indsats. I 2022 var der
således ca. 1,5 mio. personer, der i kortere eller længere tid modtog offentlig for-
sørgelse, og som derfor var tilmeldt jobcentrene.
1
I Danmark er vi også begunstiget af at have et meget dynamisk arbejdsmarked,
hvor mange hvert år skifter job. Langt de fleste af disse jobskifter sker uden om
jobcentret, fx gennem personlige netværk, private jobbanker/opslag og med hjælp
fra private rekrutteringsbureauer m.v. Det gælder også for de mange mennesker,
som midlertidigt får det offentliges hjælp til at forsørge sig selv og sin familie.
Ydelsessystemet og jobcentrets indsats kan være en hjælp i processen med at finde
et job, men det er vanskelig at afgøre, om et givent skifte fra ledighed til job skyl-
des jobcentret, ydelsessystemet eller noget helt tredje. Derfor er der heller ikke en
egentlig registrering af, om det er jobcentret, der får den ledige i arbejde.
Det fremgår dog af jobcentrenes systemer, når en ledig ikke længere modtager of-
fentlig forsørgelse eller ikke længere er tilmeldt jobcentret som ledig. På den bag-
grund er det muligt at opgøre hvor mange personer, som ikke længere er ledige,
som overgår til beskæftigelse, selvforsørgelse, uddannelse mv. I 2022 var der ca.
1,6 mio. afsluttede ydelsesforløb (der er ikke tale om unikke personer, hvormed en
1
Eksklusive personer på førtids- senior- og tidlig pension samt efterløn. Der er ikke tale om
unikke personer, hvormed en person kan godt tælle med to gange, hvis personen skifter
ydelse i løbet af året.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om hvor mange ledige det er dokumenteret, at jobcentrene fik i arbejde i 2023
person kan godt tælle med to gange, hvis personen skifter ydelse i løbet af året).
Hvis man ser på status tre måneder efter afslutningen af ydelsesforløbet, var ca. 66
pct. i beskæftigelse. Dette tal har varieret over tid, bl.a. med konjunkturerne, og det
er som sagt ikke muligt at afgøre, om en given overgang til beskæftigelse skyldes
jobcentrets indsats, andre forhold eller en kombination heraf. Men det bekræfter, at
vi har et meget dynamisk arbejdsmarked i Danmark.
Samtidig ligger det dog også fast, at vi i Danmark bruger relativt set flere penge på
den aktive beskæftigelsesindsats end de fleste af vores nabolande. Blandt andet
derfor har regeringen valgt at nedsætte en Ekspertgruppe for fremtidens beskæfti-
gelsesindsats, som skal kortlægge, undersøge og foreslå modeller for en reform af
beskæftigelsesindsatsen med fokus på større frihed, forenkling og værdighed
og
som skal målrette og prioritere udgifterne, så de reduceres med 3 mia. kr. i 2030.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2