Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2864918_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2319
8. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
270 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 270:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange penge der hvert år bruges på jobcentrene,
herunder opgøre de samlede offentlige udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats
for det senest mulige opgørelsesår fordelt på hhv. relevante udgiftskategorier og
ydelsesgrupper? Ministeren bedes ligeledes opgøre, hvordan udgifterne har udvik-
let sig år for år de seneste 10 år.”
Svar:
En opgørelse af de samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats for 2022
på i alt 12,1 mia. kr. fremgår af
tabel 1
(2024-pl). Der vises udgifter opdelt på ud-
giftskategorier og ydelsesgrupper som anvendt i tidligere svar til folketinget.
1
I
ta-
bel 2 og tabel 3
vises udgifterne for 2013-2022 opdelt på udgiftskategorier og mål-
grupper (2024-pl).
2
I lighed med tidligere folketingssvar vises udgifterne opdelt på:
1. Udgifter til aktivering i vejledning og opkvalificering.
2. Merudgifter til løntilskud.
3. Følgeudgifter så som udgifter til mentorstøtte, hjælpemidler og befordrings-
godtgørelse.
4. Udgifter til andre beskæftigelsesordninger som fx seniorjob og personlig assi-
stance til handicappede i erhverv m.v.
5. Kommunernes registrerede udgifter til administration af jobcentrene.
6. Udgifter til særlig indsats som er udvalgte puljer med fokus på bl.a. reformun-
derstøttelse m.v.
1
I BEU (alm. del) spørgsmål 428 (samling 2021-22), som blev besvaret 1. juli 2022, vises
udgifter for 2019 og 2020 (2022-pl) og i BEU (alm. del) spørgsmål 215 (samling 2021-22),
som blev besvaret 5. april 2022, vises udgifter for 2021 (2022-pl).
2
Dermed er der anvendt samme tabelopstilling som i tidligere svar til BEU (alm. del)
spørgsmål 267 (samling 2020-21).
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om hvor mange procent af BNP Danmark bruger på den aktive beskæftigelsesindsats sammenlignet med Norge, Sverige og Tyskland
Aktiveringsudgifterne i pkt. 1-3, som udgør 5,1 mia. kr. i 2022, vises også fordelt
på målgrupper. Da det ikke er alle udgifter, som kommunerne registrerer på mål-
grupper, er der for nogle udgifter skønnet over fordelingen på målgrupper med af-
sæt i aktivitetstal.
Udgifter til løntilskud (som er under pkt. 2) samt voksenlærlinge fra ledighed og
jobrotationsvikarer (som er under pkt. 4) er opgjort som nettoudgifter, idet disse
udgifter substituerer alternative forsørgelsesudgifter.
Udgifter til andre beskæftigelsesordninger, jf. pkt. 4, og særlige indsatser, jf. pkt. 6,
registreres ikke på målgrupper, og der kan ikke foretages et sikkert skøn over for-
delingen, da der ikke er aktivitetsoplysninger, som udgifterne kan fordeles efter.
Udgifterne til administration/drift af jobcentrene, jf. pkt. 5, som blandt andet dæk-
ker over samtaler, virksomhedskonsulenter, administration, husleje, ledelse mv.,
kan heller ikke målgruppeopdeles. Det skyldes, at kommunerne registrerer og ind-
beretter deres udgifter til administration/drift af jobcentrene til fx samtaler med
borgere, dialog med virksomheder og tilvejebringelse af aktive tilbud under ét. Der
må i den forbindelse tages et vist forbehold for opgørelsen af de samlede admini-
strative udgifter. Det skyldes, at kommunerne er forskelligt organiseret. Som et ek-
sempel kan nævnes, at jobcentre beliggende i rådhuset ofte registrerer udgifter til
husleje, varme, sekretariats- og analysebetjening osv. sammen med udgifter til råd-
huset i øvrigt, mens jobcentre, der er placeret i eksterne lejemål, oftere vil have
særskilte udgifter til en husleje osv., der kan registreres som udgifter til jobcenter-
drift.
Jeg er bekendt med, at Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har
fået udarbejdet en analyse, der i større detaljeringsgrad belyser tids- og ressource-
anvendelsen i landets jobcentre. Den endelige afrapportering herpå foreligger
endnu ikke, men jeg forventer, at vi vil have et bedre grundlag for at kunne fordele
de kommunale driftsudgifter på bl.a. målgrupper, når analysen og ekspertgruppens
anbefalinger offentliggøres.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om hvor mange procent af BNP Danmark bruger på den aktive beskæftigelsesindsats sammenlignet med Norge, Sverige og Tyskland
2864918_0003.png
Tabel 1
Udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats 2022
Mio. kr. (2024-pl)
1. Udgifter til aktivering i vejledning og opkvalificering (1)
- dagpengemodtagere inkl. 6 ugers jobrettet udd./udd.puljer
- kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere
- uddannelseshjælpsmodtagere
- revalidender
- sygedagpengemodtagere
- ledighedsydelsesmodtagere
- deltagere i ressourceforløb
- deltagere i jobafklaringsforløb
2. Merudgifter til løntilskud (2)
- dagpengemodtagere
- kontant- og overgangsydelsesmodtagere
- revalidender
- ressourceforløbsydelsesmodtagere
3. Følgeudgifter
- heraf mentor
- heraf hjælpemidler til alle og befordring til ikke-forsikrede
- heraf befordring til dagpengemodtagere
- dagpengemodtagere inkl. 6 ugers jobrettet uddannelse
- kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere
- uddannelseshjælpsmodtagere
- revalidender
- sygedagpengemodtagere
- ledighedsydelsesmodtagere
- deltagere i ressourceforløb
-deltagere i jobafklaringsforløb
- følgeudgifter i øvrigt
1-3 Aktiveringsudgifter i alt
- dagpengemodtagere inkl. 6 ugers jobrettet udd./udd.puljerne
- kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere
- uddannelseshjælpsmodtagere
- revalidender
- sygedagpengemodtagere
- ledighedsydelsesmodtagere
- deltagere i ressourceforløb
- deltagere i jobafklaringsforløb
- følgeudgifter i øvrigt
4. Udgifter til andre beskæftigelsesordninger
- heraf voksenlærlinge (2)
- heraf jobrotation (2)
- heraf seniorjob
- heraf servicejob
- heraf jobpræmieordninger
2022
4.544,9
796,9
1.249,7
852,9
110,0
501,1
205,9
494,3
334,0
-35,4
-36,2
5,1
-0,6
-3,7
598,6
450,0
134,6
14,0
45,1
116,0
96,8
23,6
46,9
17,0
108,2
45,1
99,9
5.108,1
805,9
1.370,9
949,6
133,1
548,0
222,9
598,8
379,1
99,9
1.253,3
9,7
51,4
265,6
1,1
340,2
3
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om hvor mange procent af BNP Danmark bruger på den aktive beskæftigelsesindsats sammenlignet med Norge, Sverige og Tyskland
2864918_0004.png
- heraf personlig assistance til handicappede m.fl.
5. Udgifter til administration af jobcentrene (3)
6. Udgifter til særlig indsats (udvalgte puljer) (4)
I alt
585,3
5.763,8
11,2
12.136,5
Kilde: Egne beregninger på baggrund af regnskabsoplysninger fra Danmarks Statistik og aktivitetsoplysninger fra Job-
indsats.dk og særudtræk. Regnskabsoplysninger fra Danmarks Statistik var ikke offentliggjort for 2023, da be-
svarelsen blev udarbejdet.
1)
Udgifter til ordinær uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering, 6 ugers jobrettet uddannelse, samt den
regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft.
2)
Udgifter til løntilskud, voksenlærlinge fra ledighed og jobrotation vises ikke som bruttoudgifter men som merud-
gifter ift. alternative forsørgelsesudgifter. Det vil sige differencen i udgifter mellem løntilskud og udgiften såfremt
borgerne havde været på passiv forsørgelse.
3)
Udgifter til løn, husleje, IT mm. Det er ikke muligt at dekomponere udgifterne.
4)
Udgifter til udvalgte puljer med fokus på bl.a. reformunderstøttelse.
4
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om hvor mange procent af BNP Danmark bruger på den aktive beskæftigelsesindsats sammenlignet med Norge, Sverige og Tyskland
2864918_0005.png
Tabel 2
Udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats opdelt på udgiftstyper 2013-2022
Mio. kr. (2024-pl)
1-3 Aktivering i alt
1. Vejledning og opkvalificering
2. Merudgifter til løntilskud
3. Følgeudgifter
4. Andre beskæftigelsesordnin-
ger
5. Administration
6. Særlige indsatser, puljer m.v.
1-6 I alt
2013
8.936
7.039
826
1.072
2.728
4.239
290
16.192
2014
7.955
6.186
517
1.252
3.359
4.641
355
16.310
2015
7.333
5.786
65
1.482
2.708
4.798
172
15.011
2016
6.957
5.720
-186
1.424
2.510
5.167
179
14.813
2017
6.505
5.399
-117
1.223
2.674
5.318
388
14.885
2018
6.406
5.401
-127
1.132
2.564
5.529
421
14.921
2019
5.908
5.033
-103
978
2.125
5.480
412
13.926
2020
5.103
4.527
-57
633
1.769
5.668
267
12.806
2021
5.361
4.822
-71
609
1.344
5.780
227
12.711
2022
5.108
4.545
-35
599
1.253
5.764
11
12.137
Anm.: Der henvises til kilde og noter under tabel 1.
Tabel 3
Udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats opdelt på målgrupper 2013-2022
Mio. kr. (2024-pl)
A-dagpenge
1
Kontanthjælp m.v.
2
For- og revalidering
Sygedagpenge
Ledighedsydelse
Ressourceforløb
Jobafklaringsforløb
Følgeudgifter i øvrigt
3
Seks ugers jobrettet uddan-
nelse
I alt
2013
2.119
4.217
808
749
255
8
-
218
563
8.936
2014
1.545
4.011
641
764
249
142
14
142
448
7.955
2015
918
3.994
526
719
246
418
142
109
259
7.333
2016
722
3.587
428
646
233
669
271
109
292
6.957
2017
664
3.260
364
579
231
714
338
106
248
6.505
2018
698
3.132
308
561
259
762
344
112
231
6.406
2019
652
2.790
231
560
222
768
372
91
222
5.908
2020
593
2.325
196
492
211
647
308
81
249
5.103
2021
832
2.377
159
566
222
638
282
87
199
5.361
2022
659
2.320
133
548
223
599
379
100
147
5.108
Anm.: Der henvises til kilde og noter under tabel 1.
1)
Omfatter udgifter til aktivering af dagpengemodtagere, 6 ugers jobrettet uddannelse samt den regionale uddannelsespulje og
puljen til uddannelsesløft.
2)
Omfatter udgifter til aktivering af modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp samt selvforsørgelses-, hjemrejse- og over-
gangsydelse. Fra 2020 indgår målgruppens relative andel af aktiviteten i den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannel-
sesløft.
3)
Følgeudgifter kan ikke umiddelbart fordeles på målgrupper som følge af kontoplanens opbygning, så der er foretaget en forde-
ling af udgifterne ud fra målgruppernes relative andel. Mentorudgifter er fx fordelt ud fra målgruppernes relative andel af regi-
strerede mentortimer. Udgifter til følgeudgifter til andre målgrupper end de oplistede er fx hjælpemidler til personer i fleksjob
og mentorudgifter til personer i beskæftigelse og selvforsørgede.
5