Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mette Abildgaard (KF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2232
6. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. april stillet følgende spørgsmål nr. 266
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Mette
Abildgaard (KF) (MFU).
Spørgsmål nr. 266:
”Kan
ministeren bekræfte, at forældre, der har været mere end 2 år på tabt arbejds-
fortjeneste, i forbindelse med at de har passet eksempelvis et kræftsygt barn, mister
retten til 26 ugers sorgorlov efter barnets dødsfald, og alene har ret til 14 ugers for-
længelse af den tabte arbejdsfortjeneste?
”
Svar:
Det er utroligt sørgeligt og hårdt, når familier mister et barn efter mange års syg-
dom.
Vi har i barselsloven fastsat regler om forældres ret til fravær (sorgorlov), når de
mister et barn under 18 år. Det er en ret, som gradvist er udbygget inden for de se-
neste år.
For at få ret til dagpenge efter barselsloven skal man opfylde et af barselslovens be-
skæftigelseskrav. Det gælder også, når der er tale om sorgorlov. Som lønmodtager
kan man opfylde beskæftigelseskravet ved, at man senest dagen før fraværet er i ar-
bejde og har arbejdet mindst 160 timer de seneste 4 afsluttede måneder med mindst
40 timer i 3 af disse måneder.
Beskæftigelseskravet afspejler, at det er en betingelse for at kunne få dagpenge ef-
ter barselsloven, at man har en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er der-
med ikke alle forældre, som har ret til dagpenge efter barselsloven.
Som en undtagelse til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for en lønmodtager i an-
sættelse ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for
f.eks. tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet. Det be-
tyder, at en lønmodtager, som er i ansættelse og som skal på barsel eller holde
sorgorlov, kan bruge timer, der er arbejdet forud for en periode på op til 2 år med
tabt arbejdsfortjeneste, til at opfylde beskæftigelseskravet. Det betyder omvendt, at
hvis man har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et
handicappet barn i hjemmet på fuld tid i over 2 år, kan man som udgangspunkt ikke
bruge undtagelsen til at opfylde beskæftigelseskravet.