Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mikkel Bjørn (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2190
3. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
265 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel
Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 265:
”Vil
ministeren redegøre for, om der var passagerer ombord på IA282 med afgang
den 10. april 2024 kl. 14.30 fra København til Erbil i Irak som modtog sociale
ydelser den 1. april 2024 og derved har pligt til at være til rådighed for det danske
arbejdsmarked, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for deres nationalite-
ter og opholdsgrundlag i Danmark?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Lufthavnstilsynet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
(STAR) årligt udfører 52 stikprøvekontroller i de danske lufthavne for at konsta-
tere, om personer under ophold i udlandet har modtaget dagpenge, kontanthjælp el-
ler andre ydelser med urette, som følge af at de ikke har stået til rådighed for ar-
bejdsmarkedet i udrejseperioden.
STAR har oplyst, at Lufthavnstilsynet ikke udførte stikprøvekontrol i Københavns
Lufthavn den 10. april 2024.
STAR har endvidere ikke lovhjemmel til at få adgang til oplysninger fra flylister,
herunder oplysninger om rejsende på bestemte flyafgange.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister