BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om at uddybe svar på BEU alm. del spørgsmål 29, og adskilt oplyse antal og procent af borgere, der er samlevende eller gifte modtagere af kontanthjælp, som kommer i beskæftigelse

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Torsten Gejl (ALT)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 2527

3. maj 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.

262 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten

Gejl (ALT).

Spørgsmål nr. 262:

”Vil

ministeren uddybe sit svar på BEU alm. del spørgsmål 29, og adskilt oplyse

antal og procent af borgere, der er samlevende eller gifte modtagere af kontant-

hjælp, som kommer i beskæftigelse? Ministeren bedes samtidig redegøre for de

samfunds- og erhvervsmæssige fordele, hvis den gensidige forsørgelsespligt fjernes

for gifte modtagere af kontanthjælp (uden ændring af eksisterende formuekrav),

hvormed op mod 40.000-45.000 borgere potentielt vil stille sig til rådighed for ar-

bejdsmarkedet, som er kravet for at modtage kontanthjælp.”

Svar:

Spørgsmålet forstås i kontekst af BEU alm. del spørgsmål 29 af 27. november

2023, hvor det ønskes opgjort, hvad beskæftigelseseffekten er ved afskaffelsen af

den gensidige forsørgelsespligt.

I kontanthjælpssystemet har ægtefæller gensidig forsørgelsespligt. Modsat er sam-

levende ikke omfattet af den gensidige forsørgelsespligt i kontanthjælpssystemet.

Hermed vil afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt i kontanthjælpssystemet

alene have konsekvenser for ægtefæller.

Den beregnede hjælp til et ægtepar, hvor begge modtager kontanthjælp, udgøres af

det samlede beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til. I tilfælde af at ægte-

fællen har en arbejdsindkomst, sker der ikke fradrag i hjælpen for 30,37 kr. (2024-

pl) per udført arbejdstime i kontanthjælpssystemet i dag. Det bemærkes, at der med

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem

–

flere i arbejde, enklere regler og færre børn i

lavindkomst

indføres lempeligere regler for fradrag i kontanthjælpen ved arbejds-

indtægt. De nye regler forventes at træde i kraft d. 1. juli 2025.

Gældende regler om gensidig forsørgelsespligt påvirker både borgere i og udenfor

kontanthjælpssystemet,

som det fremgår af svar på BEU alm. del spørgsmål 29 af

27. november 2023.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om at uddybe svar på BEU alm. del spørgsmål 29, og adskilt oplyse antal og procent af borgere, der er samlevende eller gifte modtagere af kontanthjælp, som kommer i beskæftigelse

Såfremt den gensidige forsørgelsespligt afskaffes, kan det betyde, at borgere i kon-

tanthjælpssystemet ikke længere kan få et fradrag i kontanthjælpen pga. en ægte-

fælles arbejdsindkomst. Det resulterer i, at borgeren kan opleve en ydelsesfrem-

gang, som kan reducere incitamentet til beskæftigelse.

Hertil fremgår det af svar på BEU alm. del spørgsmål 46 af 20. december 2019, at

der i 2017 var ca. 45.500 selvforsørgede personer med ingen eller lav tilknytning til

arbejdsmarkedet, og som havde en ægtefælle med en lønindkomst på niveau med

en voksen forsørgersats eller højere. Ved afskaffelse af den gensidige forsørgelses-

pligt kan de ca. 45.500 selvforsørgede potentielt blive en del af kontanthjælpssyste-

met, hvis de har været udsat for en social begivenhed og opfylder rådighedskravene

og formuekravet. Hermed kommer flere borgere ind i kontanthjælpssystemet, som i

stedet for at være selvforsørgede modtager kontanthjælp. Incitamentet til beskæfti-

gelse er herved reduceret, hvilket kan indebære en negativ effekt på den struktu-

relle beskæftigelse.

Ægtefæller kan have et øget incitament til at øge deres arbejdstid, hvis den gensi-

dige forsørgelsespligt afskaffes, fordi der ikke længere fradrages i den samlede

hjælp til ægteparret. Det kan både være gældende for borgere i og udenfor kontant-

hjælpssystemet. Ægtefæller kan dog også have et modgående incitament til at bibe-

holde deres nuværende arbejdstid, fordi ægteparret

–

alt andet lige

–

kan have en

højere disponibel indkomst med afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt.

Hertil kan ægteparrets nuværende indkomstgrundlag opretholdes, hvis arbejdende

ægtefæller reducerer deres arbejdstid, dvs. incitamentet til at arbejde kan reduceres.

Samlet set vurderes afskaffelsen af gensidig forsørgelsespligt at have en negativ ef-

fekt på den strukturelle beskæftigelse.

Udover arbejdsudbudseffekter kan afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt

have en række øvrige konsekvenser, der bl.a. indebærer, at borgere med en ægte-

fælle kan opnå en højere disponibel indkomst. Det kan indebære, at indkomstfor-

skellene mindskes i samfundet, og antallet af voksne og børn i lavindkomstgruppen

kan falde. Derudover kan forslaget øge antallet af borgere, der stiller sig til rådig-

hed for arbejdsmarkedet, fordi antallet af borgere i kontanthjælpssystemet udvides.

Det bemærkes, at en sådan ændring vil forventes at indebære offentlige merudgif-

ter. Det afspejler, at der samlet set vil blive udbetalt mere i kontanthjælp. Dertil

forventes det, at der kan være offentlige merudgifter sfa. negativ adfærd, fordi inci-

tament til beskæftigelse og uddannelse mindskes, når flere borgere kan modtage

kontanthjælp.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister