Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Katrine Robsøe (RV)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023-7480
27. november 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 26 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ka-
trine Robsøe (RV).
Spørgsmål nr. 26:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke muligheder der i dag findes for sorgorlov for
forældre til børn under 18 år, når en medforælder dør? Vil ministeren videre rede-
gøre for, hvilke muligheder Folketinget har for at indføre en sådan sorgorlov inden
for rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel? Der henvises til borgerforsla-
get ”4 måneders sorgorlov, i forbindelse med dødsfald, til den tilbageværende for-
ælder med børn under 18 år”, der er stillet den 14. september 2023
på borgerfor-
slag.dk.”
Svar:
Det er utroligt sørgeligt og hårdt, når familier oplever dødsfald i den nærmeste fa-
milie. Enten ved at man mister et barn, eller den ene forælder dør.
Vi har i barselsloven fastsat regler om forældres ret til fravær (sorgorlov), når de
mister et barn under 18 år. Det er en ret, som gradvist er udbygget inden for de se-
neste år.
Det er samtidig en rettighed, som er en undtagelse til den altovervejende hovedre-
gel om, at ret til fravær fra arbejdet aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Det er
en hjørnesten i den danske arbejdsmarkedsmodel. Og der er intet til hinder for at
indgå aftaler om sorgorlov og dermed give lønmodtagerne ret til sorgorlov i forbin-
delse med en medforælders død.
Der er af samme grund ikke i dag en generel lovreguleret ret til sorgorlov, når man
mister en pårørende.
Det er min klare forventning og opfattelse, at man generelt på arbejdspladser i Dan-
mark udviser stor hensyntagen til medarbejdere, der står i den situation, hvor de
mister deres ægtefælle. Og også at man i stor udstrækning finder løsninger lokalt,
som kan fungere for både medarbejdere og arbejdspladsen.
.