BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om de provenumæssige konsekvenser af at stoppe stigningstakten i alderen for de tidlige tilbagetrækningsordninger hhv. efterløn, seniorpension og tidlig pension på hhv. 2024- og 2025-niveauet

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2016-17

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344

Beskæftigelsesudvalget 2023-24

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 250

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 22. marts 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 (Alm. del) af 15. maj

2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse virkningen (umiddelbart) af nedenstående reformer på

indkomstfordelingen opgjort på deciler efter disponibel indkomst. Ministeren

bedes for hver reform opgøre virkningen på decilernes gennemsnitlige indkomst (i

procentvis vækst) og på decilernes indkomstandel (ændring i procentpoint). Virk-

ningen bedes opgjort ved fuld indfasning for hver reform.



Forårspakke 2.0 (2009)

Genopretningsaftale (2010)

Tilbagetrækningsreform(2011)

Førtidspension og fleksjob (2012)

Skattereform (2012)

SU-reform (2013)

Kontanthjælpsreform (2012)

Sygedagpenge (2013)

Jobreform

–

fase I (2015)

Dagpengeaftale (2015)

Svar

Nedenfor er de umiddelbare fuldt indfasede fordelingsvirkninger for otte af de ti

anførte reformer illustreret ved virkningen på den disponible indkomst fordelt på

deciler. Der er ikke opgjort en fordelingsvirkning af Tilbagetrækningsreformen fra

2011 og af Dagpengeaftalen fra 2015. Det skal ses i lyset af, at disse reformers

indvirkning på den disponible indkomst optræder via en ændret arbejdsmarkeds-

tilknytning og dermed bl.a. modsvares af en øget arbejdsindsats. Der er således

ikke tale om en umiddelbar virkning på den disponible indkomst. Reformen af

førtidspension og fleksjob har ligeledes primært indvirkning via ændret arbejds-

markedstilknytning. I svaret indgår de umiddelbare virkninger som følge af sats-

ændringer.

Reformeffekterne er på nær et par undtagelser ikke genberegnet, men baseret på

opgørelserne i forbindelse med reformernes udformning. Virkningerne af Forårs-

pakke 2.0 og Genopretningsaftalen er baseret på en opdateret beregning i forbin-

delse med

Reformpakke 2020

–

Kontant sikring af Danmarks velfærd,

Finansministeriet,

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om de provenumæssige konsekvenser af at stoppe stigningstakten i alderen for de tidlige tilbagetrækningsordninger hhv. efterløn, seniorpension og tidlig pension på hhv. 2024- og 2025-niveauet

Side 2 af 5

april 2011. Den anden undtagelse er Jobreform fase I, hvor opgørelsen er opdate-

ret til seneste datagrundlag.

Når effekterne for de øvrige reformer ikke er opdateret til nyere grundlag skyldes

det flere forhold. Herunder særligt, at det kan være svært at opgøre virkningen ex

post. For reformen af førtidspension er det fx svært at opgøre, hvem af dem, der i

dag ikke modtager førtidspension, som ville have modtage førtidspension, hvis

ikke reglerne var blevet ændret. I dette tilfælde kan det være mere retvisende at

opgøre virkningen med udgangspunkt i de personer, der rent faktisk var modtage-

re af førtidspension før reformen.

Forårspakke 2.0 er den reform, der har medført den største direkte relative stig-

ning i de disponible indkomster. Ved den efterfølgende aftale om genopretning af

dansk økonomi blev en del af lempelsen dog neutraliseret som følge af annullering

af den automatiske regulering af beløbsgrænser i skattelovgivningen,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Gennemsnitlig ændring i disponibelindkomst fordelt på indkomstdecil for anførte reformer.

Indkomstdeciler

Alle

Procent

Forårspakke 2.0

Genopretningsaftalen

Førtidspension og fleksjob

Skattereform 2012

SU-reform

Kontanthjælpsreform

Sygedagpengereform

Jobreform fase I

1,40

-1,70

-0,11

-1,00

-1,68

-0,58

0,03

-1,53

1,80

-1,10

-0,29

0,10

-0,33

-0,18

0,04

-0,82

1,80

-1,00

-0,44

0,30

-0,17

-0,21

0,03

-0,09

1,70

-1,00

-0,37

0,40

-0,14

-0,19

0,03

-0,04

1,80

-1,00

-0,28

0,60

-0,09

-0,14

0,02

-0,01

1,90

-1,00

-0,18

0,90

-0,07

0,02

-0,01

2,10

-1,00

-0,15

1,10

-0,05

0,01

-0,01

2,50

-1,10

-0,14

1,30

-0,03

-0,02

0,01

0,00

2,90

-1,10

-0,12

1,40

-0,01

0,00

0,01

0,00

4,50

-1,00

-0,07

1,20

-0,01

0,00

2,60

-1,10

-0,18

0,90

-0,12

-0,08

0,02

-0,11

Anm.: Ændringerne i de disponible indkomst er lavet med udgangspunk i forskellige beregningstekniske

forudsætninger, specifikt for de enkelte reformer. For uddybning af disse henvises til de tidligere svar, der er

er lagt til grund for tabellen, jf. note 1-5. Der er ikke indregnet umiddelbare fordelingsmæssige virkninger af

Tilbagetrækningsreformen og Dagpengeaftalen i 2015, da disse reformer ikke indeholder en direkte

omfordeling.

Note: 1) Reformpakken 2020, april 2011, tabel 7.8, (2019-regler, 2011-niveau).

2) Egne beregninger p.b.a grundlag for svar på finansudvalgets spørgsmål nr. 246 af 22. marts 2013.

3) Svar på skatteudvalgets spørgsmål nr. 778 af 29. juni 2012, (fuldt indfaset i 2023).

4) Egne beregninger p.b.a. grundlag for svar på finansudvalgets spørgsmål nr. 165 af 22. december 2014.

5) Egne beregninger p.b.a. grundlag for svar på finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 5. oktober 2016..

Kilde: Egne beregninger,

jf. dog note 1-4.

De beregnede effekter af reformerne strækker sig over en periode på 6 år fra 2011

til 2017. Da der i perioden er sket en del forskydninger i de enkelte deciler, både i

de berørte personer og i de indkomstniveauer, der afgrænser decilerne, er de op-

gjorte virkninger af de enkelte reformer således kun tilnærmelsesvist sammenlig-

nelige og kan ikke summeres.

Side 3 af 5

Effekterne af de anførte reformer udtrykker ikke den samlede udvikling i ind-

komstforskellene i perioden. Indkomstfordelingen, herunder også fordelt på deci-

ler, er i perioden påvirket af en række andre faktorer. Det gælder fx den demogra-

fiske udvikling, udviklingen i uddannelsesmønstret, udviklingen på arbejdsmarke-

det, forskelle i indkomstudviklingen for forskellige grupper, samt gennem lovæn-

dringer i forbindelse med de årlige finanslove og anden lovgivning.

De gennemsnitlige indkomststigninger i de enkelte deciler udgør en samlet effekt

for decilerne som helhed. Nogle personer, der har fået indkomstgevinster, kan

således blive opvejet af andre personer med indkomstfald i samme decil, ligesom

nogle personer kan skifte til et lavere eller højere indkomstdecil. Dette medfører,

at de gennemsnitlige ændringer for de enkelte deciler ikke nødvendigvis følger

udviklingen i de samlede indkomstforskelle.

Det er desuden ikke de samme personer, som befinder sig i de enkelte deciler i

gennem hele perioden, således vil personer i særligt første indkomstdecil typisk

kun befinde sig her i en relativ kort periode. Dette gør sig eksempelvis særligt gæl-

dende i forbindelse med SU-reformen, hvor en stor del forventeligt vil befinde sig

i et højere indkomstdecil efter afsluttet uddannelse og gennem deres arbejdsliv.

Reformerne er opgjort hver for sig, og krydseffekter indgår som udgangspunkt i

de kronologisk set efterfølgende reformer. Virkning af reformerne på personernes

inddeling i indkomstdeciler fra den ene reform til den næste indregner dog kun

den del, som er observeret i data mellem de enkelte beregningstidspunkter.

I fordelingsberegningerne af Reform af førtidspension og fleksjob er der taget

udgangspunkt i, at der i 2020 forventes at være ca. 37.000 færre førtidspensioni-

ster som følge af reformen. Reformen skønnes derudover at give anledning til et

lille fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, som ikke er indregnet i fordelings-

beregningerne, idet ressourceforløbsydelsen for disse skønnes omtrent at svare til

deres nuværende kontanthjælp. Indregnes adfærdsvirkninger skønnes en mindre

del på 2.700 personer at komme i beskæftigelse, hvilket bidrager til en reduktion i

den opgjorte fordelingsvirkning.

I fordelingsberegningerne af Fleksjobtilskuddet er der taget udgangspunkt i reduk-

tionen i fleksjobtilskuddet i 2020 indregnet som et fald i indkomsten, der er pro-

portional med lønindkomsten for de nuværende fleksjobbere, idet der dog tages

højde for hvor stor en del af året, fleksjobydelsen vedrører,

jf. Svar på finansudvalgets

spørgsmål nr. 246 af 22. marts 2013.

I vurderingen af Skattereformen i 2012 er der medtaget de ændringer, der direkte

påvirker husholdningerne, når elementerne i reformen er fuldt indfaset i 2023. På

skattesiden omfatter ændringerne forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, det ekstra

beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, forhøjelsen af topskattegrænsen, ned-

sættelse af loft over rejsefradrag samt øget beskatning af fri bil. Hertil kommer på

overførselssiden indførelse af aftrapningen af børne- og ungeydelsen for familier

med høje indkomster, den afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne i

perioden 2016-2023, forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck-

Side 4 af 5

en) og forhøjelsen af pensionstillægget for folkepensionister. Endelig er der ind-

regnet virkning fra ændringer som påvirker værdien af den disponible indkomst

og som derfor kan betragtes som en ækvivalent ændring i indkomsten. Det gælder

indekseringen af visse afgifter, ophævelse af fradrag for grundforbedringer, forhø-

jelsen af udligningsafgiften for dieselbiler samt øget efterrettelighed,

jf. Svar på

skatteudvalgets spørgsmål nr. 778 af 29. juni 2012.

SU-reformen indeholder en række ikke indregnede initiativer, der øger incitamen-

tet til en tidligere studiestart og til hurtigere færdiggørelse. En tidligere studiestart

giver ikke i sig selv en varig ændring i antallet af studerende, men vurderes at på-

virke indkomstfordelingen, idet perioden før studiestart typisk er forbundet med

lavere indkomst end perioden efter endt uddannelse. En tidligere studiestart vil

således bidrage til lavere forskelle i de årlige indkomster.

Tilsvarende bidrager en hurtigere færdiggørelse til mindre indkomstforskelle, idet

en større del af den årlige indkomst udgøres af lønindkomst i det år, den stude-

rende afslutter sin uddannelse.

Med reformen ændres den årlige regulering af SU’en fra at blive reguleret i takt

med lønudviklingen til i en periode at blive reguleret svarende til satsregulerings-

procenten minus den afdæmpede regulering i medfør af skattereformen fra juni

2012 fremrykket 2 år. I fordelingsberegningerne er den ændrede regulering bereg-

ningsteknisk opgjort som en engangsreduktion

i SU’en. Hertil kommer ændringen

af ydelserne til hjemmeboende, samt bidrag fra reformens øvrige initiativer, her-

under loftet over antallet af ungdomsuddannelser med SU og den øgede målret-

ning af SU til gymnasiale suppleringskurser. Det skal bemærkes, at proportionale

ændringer i niveauet for SU (som fx en afdæmpet regulering) skønnes at være

omtrent fordelingspolitisk neutrale opgjort i et livsperspektiv,

jf. Svar på

finansudvalgets spørgsmål nr. 246 af 22. marts 2013.

Kontanthjælpsreformen indebærer, at uddannelsesparate unge, der før modtog

passiv kontanthjælp, i stedet får en uddannelseshjælp på niveau med SU. Med i

indkomstforskellene er endvidere medtaget en udvidelse af den gensidige forsør-

gerpligt til også at gælde samlevende, denne del blev efterfølgende afskaffet fra

2016. I fordelingsberegningerne er indregnet, at disse grupper af kontanthjælps-

modtagere vil opleve lavere ydelser som følge af reformen. Hvis det beregnings-

teknisk indregnes, at en andel af de berørte kommer i beskæftigelse frem mod

2020, skønnes det at give anledning til en reduktion i de opgjorte indkomstforskel-

le,

jf. Svar på finansudvalgets spørgsmål nr. 246 af 22. marts 2013.

Vurderingen af de fordelingsmæssige konsekvenser af Sygedagpengereformen er ba-

seret på de i reformaftalen forudsatte provenuændringer samt en række beregnings-

tekniske forudsætninger,

jf.

Svar på spørgsmål 165 til Finansudvalget, januar 2015

. Over-

ordnet er den samlede virkning af Sygedagpengereformen på indkomstforskellene

opdelt i en direkte virkning på de disponible indkomster som følge af ydelsesredukti-

onen samt en virkning på de såkaldte udvidede forbrugsmuligheder, idet borgerne får

stillet mere og bedre offentlig service til rådighed.

Side 5 af 5

Virkningerne af Jobreform I omfatter 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet og

integrationsydelsen. Disse er beregnet med udgangspunkt i registerdataoplysninger

fra 2014. For ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet er der på baggrund af

deres karakteristika vedrørende alder, civilstatus og forsørgerpligt, opholdstid i

Danmark og ydelser fra boligstøtte og særlig støtte beregnet, om de vil blive be-

rørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. Hvis de omfattes af kontant-

hjælpsloftet eller integrationsydelsen beregnes deres nye ydelse og herefter bereg-

nes konsekvenserne af at afskaffe kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Ved

beregning af konsekvenserne af 225 timers reglen er det lagt til grund, at gennem-

snitligt 17.900 ydelsesmodtagerne i kontanthjælpssystemet hver måned er sat ned i

ydelse som følge af reglen,

jf. Svar på spørgsmål 3 til Finansudvalget, oktober 2017.

For yderligere beregningsforudsætninger henvises til tidligere svar,

jf. kildehenvisnin-

ger.

Tabel 2 viser ændringerne i decilernes indkomstandel målt i forhold til decilforde-

lingen i året for indgåelse af de enkelte reformer. De ændrede indkomstandele er

regnet i forhold til decilfordelingen før ændringerne og er målt relativt, således at

de samlede ændringer summer til 0.

Tabel 2

Gennemsnitlig ændring i indkomstandelen fordelt på indkomstdecil for anførte reformer i de enkelte reform

år.

Indkomstdeciler

Forårspakke 2.0

Genopretningsaftalen

Førtidspension og fleksjob

Skattereform 2012

SU-reform

Kontanthjælpsreform

Sygedagpengereform

Jobreform fase I

-0,03

-0,02

0,00

-0,06

-0,05

-0,02

0,00

-0,05

0,00

-0,01

-0,05

-0,01

0,00

-0,04

-0,06

0,01

-0,02

-0,04

0,00

-0,01

0,00

-0,07

0,01

-0,01

-0,04

0,00

-0,01

0,00

0,01

-0,07

0,01

-0,01

-0,03

0,00

-0,01

0,00

0,01

-0,07

0,01

0,00

0,01

0,00

0,01

-0,05

0,01

0,00

0,02

0,01

0,00

0,01

-0,01

0,00

0,01

0,05

0,01

0,00

0,01

0,04

0,00

0,01

0,07

0,01

0,00

0,01

0,37

0,02

0,03

0,06

0,03

0,02

0,00

0,03

Alle

0,00

Anm.: Se anmærkning til tabel 1.

Note 1) Ændringerne i indkomstandelen er regnet i forhold til decilfordelingen før ændringerne.

Kilde: jf. tabel 1, samt egne beregninger på stikprøver af befolkningen for 2009 til 2015.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister