BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om de provenumæssige konsekvenser af at stoppe stigningstakten i alderen for de tidlige tilbagetrækningsordninger hhv. efterløn, seniorpension og tidlig pension på hhv. 2024- og 2025-niveauet

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 199

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

11. september 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 199 (Alm. del) af

27. april 2023 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren skønne over provenuvirkningerne år for år fremover ved følgende

initiativer: a) alder for tilkendelse af tidlig pension fastholdes på nuværende niveau

(inkl. fastholdelse af anciennitetskrav og opgørelsesalder), b) alder for tilkendelse

af seniorpension fastholdes på nuværende niveau, og c) efterlønsalderen fasthol-

des på nuværende niveau? Provenuvirkningerne bedes opgjort samlet og hver for

sig?

Svar

Det skal indledningsvist bemærkes, at en fastholdelse af aldersgrænserne for de

førtidige tilbagetrækningsordninger vil indebære, at perioden, en person kan være

på disse ordninger, gradvist stiger i takt med levetidsudviklingen. En person der

fødes i 2023 vil med den nuværende forventede levetidsudvikling således kunne

have mulighed for enten 16 år på seniorpension eller 13 år på efterløn eller tidlig

pension. Betydningen for den mulige ydelsesperiode for de tre ordninger fremgår

af bilagstabel 1-3 sidst i svaret.

Givet visse ikke-ubetydelige beregningsforudsætninger,

jf. nedenfor,

vurderes en

fastholdelse af aldersgrænserne for de førtidige tilbagetrækningsordninger at øge

antallet af personer på disse ordninger med ca. 21.000 personer i 2030 stigende til

mindst 145.000 personer i 2100,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning på aktivitet på ordningerne, beskæftigelse samt strukturel primær saldo og strukturel saldo

ved at fastholde efterlønsalderen og tilkendelsesaldrene for tidlig pension og seniorpension på

nuværende niveau

2030

2040

2050

2060

2070

2080

2090

2100

-- 1.000 fuldtidspersoner --

Samlet meraktivitet

- heraf tidlig pension

- heraf seniorpension

- heraf efterløn

20,9

9,2

6,3

5,4

46,6

26,5

14,0

6,2

54,6

30,5

17,9

6,3

83,4

50,2

27,4

5,8

94,7

57,3

30,8

6,6

101,9

61,8

32,9

7,2

116,0

69,2

38,4

8,4

145,5

88,7

46,5

10,3

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om de provenumæssige konsekvenser af at stoppe stigningstakten i alderen for de tidlige tilbagetrækningsordninger hhv. efterløn, seniorpension og tidlig pension på hhv. 2024- og 2025-niveauet

Side 2 af 6

-- 1.000 fuldtidspersoner --

Samlet beskæftigelsesvirkning

- heraf tidlig pension

- heraf seniorpension

- heraf efterløn

-11,7

-6,4

-1,0

-4,3

-26,5

-19,2

-2,1

-5,2

-30,2

-22,4

-2,7

-5,1

-46,2

-37,1

-4,2

-4,8

-52,5

-42,5

-4,7

-5,2

-56,2

-45,8

-5,0

-5,4

-62,9

-51,2

-5,9

-77,6

-63,7

-7,1

-6,9

-- mia. kr. 2024-niveau --

Samlet virkning på strukturel primær saldo

- heraf tidlig pension

- heraf seniorpension

- heraf efterløn

-5,5

-2,7

-0,9

-1,9

-13,5

-8,9

-1,6

-3,0

-15,1

-10,3

-1,9

-2,9

-20,4

-15,3

-2,5

-2,6

-22,8

-17,5

-2,7

-2,6

-24,1

-18,7

-2,9

-2,5

-25,4

-19,6

-3,1

-2,7

-29,8

-23,3

-3,6

-2,8

-- mia. kr. 2024-niveau --

Samlet virkning på strukturel saldo

- heraf tidlig pension

- heraf seniorpension

- heraf efterløn

-5,7

-2,7

-1,0

-2,0

-16,1

-10,4

-2,0

-3,7

-24,6

-16,3

-3,1

-5,2

-37,7

-26,9

-4,7

-6,0

-50,6

-37,0

-6,2

-7,4

-64,2

-47,5

-7,9

-8,8

-78,6

-58,3

-9,7

-10,5

-98,3

-73,7

-12,1

-12,5

Anm.: Aktivitetsvirkningen angiver den samlede virkning på aktiviteten i hver ordning i tilfælde af fastholdelse af

alderne i alle ordninger. For beskæftigelse, strukturel primær saldo og strukturel saldo er skønnene

beregningsteknisk foretaget ved først at fastholde alderen for tidlig pension, dernæst seniorpension og til

sidst efterløn. ’-

heraf tidlig pension’

angiver således effekten af alene at fastholde alderen for tidlig pension. ’-

heraf seniorpension’

angiver effekten at fastholde alderen for seniorpension efter at alderen for tidlig pension er

fastholdt. ’-

heraf efterløn’

angiver effekten af at fastholde efterlønsalderen givet, at aldrene for tidlig pension

og seniorpension er fastholdt. Grundet afrunding summer bidragene fra tidlig pension, seniorpension og

efterløn ikke nødvendigvis til den samlede effekt.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027

og egne beregninger.

Det øgede antal personer på de førtidige tilbagetrækningsordninger afspejler sig i

et skønnet fald i den strukturelle beskæftigelse på 11.700 fuldtidspersoner i 2030

stigende til 77.600 fuldtidspersoner i 2100.

Den lavere beskæftigelse medfører færre skatteindtægter imens den større aktivitet

på de førtidige tilbagetrækningsordninger medfører øgede offentlige udgifter. Som

følge heraf skønnes den strukturelle primære saldo at blive forværret med ca. 5,5

mia. kr. i 2030 stigende til ca. 30 mia. kr. i 2100. De offentlige merudgifter fører til

øgede renteudgifter, der akkumulerer over tid, og den strukturelle saldo bliver der-

for forværret med tæt på 100 mia. kr. i 2100.

Det er særligt tidlig pension, der med de anvendte beregningsforudsætninger, bi-

drager til den markante stigning i aktiviteten på ordningerne og til faldet i beskæf-

tigelsen. Således kan godt halvdelen af beskæftigelsesfaldet i 2030 stigende til godt

80 pct. i 2080 henføres til den øgede tilgang til tidlig pension. Det skal ses i sam-

menhæng med, at forslaget er fortolket således, at optjening af anciennitet er fast-

holdt, men perioden på tidlig pension, som denne anciennitet giver anledning til,

øges gradvist.

Side 3 af 6

Den relativt beskedne beskæftigelsesvirkning fra udvidelse af seniorpensionen af-

spejler, at ordningen er en visitationsbaseret ordning for personer, hvor arbejdsev-

nen er vurderet til maksimalt 15 timer pr. uge i nuværende job.

Den begrænsede virkning fra udvidelse af efterlønsordningen beror på, at det be-

regningsteknisk er lagt til grund, at antallet af personer, der vælger at være med i

efterlønsordningen, er uændret i forhold til gældende regler. Antagelsen afspejler,

at det ikke har været muligt af skønne over, hvor mange der vil tilmelde sig ord-

ningen, når den mulige ydelsesperiode forlænges. Med uændret bidragsperiode og

markant længere ydelsesperiode må det imidlertid forventes, at tilgangen til efter-

lønsordningen vil stige markant. I så fald er virkningen fra uændret efterlønsalder

langt større end angivet.

Det skal derudover understreges, at de anvendte regneprincipper ikke er designet

til at kunne håndtere så store ændringer i ordningerne, som forslaget på sigt vil

give anledning til. Det gælder i særlig grad skønnet for overlap mellem ordnin-

gerne, når virkningen deles op på hver ordning for sig, dvs. når der kun ændres i

en af ordningerne. På det lange sigt er opgørelsen således i højere grad udtryk for

en beregningsteknisk opgørelse end et egentligt skøn.

Der er nedenfor redegjort nærmere for de beregningstekniske antagelser, der er

lagt til grund.

Tidlig pension

For tidlig pension er det lagt til grund, at perioden for opgørelsen af tilknytningen

til arbejdsmarkedet (ancienniteten) vil blive fastholdt. Ancienniteten vil således

blive opgjort fra det fyldte 16. år og frem til det fyldte 61. år uafhængigt af folke-

pensionsalderen. Såfremt man har 44 års anciennitet, vil man dermed kunne mod-

tage tidlig pension fra det fyldte 64. år. Personer med 43 og 42 års anciennitet vil

kunne modtage tidlig pension fra hhv. 65 og 66 år. Personer, der har mindre end

42 års anciennitet ved opgørelsestidspunktet, vil ikke kunne modtage tidlig pen-

sion. Det er desuden lagt til grund, at ydelsesniveauet og modregningsreglerne er

uændrede.

Det er beregningsteknisk antaget, at antallet af berettigede vil være uændret rela-

tivt til grundforløbet i

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027.

Andelen, der

overgår til tidlig pension på første, andet og tredje mulige år antages at være uæn-

drede er uændret ift. grundforløbet. Tilgangen til tidlig pension er dermed parallel-

forskudt relativt til grundforløbet.

Seniorpension

For seniorpension er det lagt til grund, at man vil kunne få tilkendt fra det fyldte

61. år, uafhængigt af folkepensionsalderen, samt at arbejdsevnekravet er uændret

på maksimalt 15 timer om ugen i seneste job og at anciennitetskravet er uændret

Eksempelvis vil det for første halvårgang af 2000 gælde, at antallet af 64-årige, der er på tidlig pension i det

kontrafaktiske scenarie, vil svare til antallet af 71-årige, der er på tidlig pension i grundforløbet.

Side 4 af 6

på 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. Det er desuden lagt til grund, at ydelsesniveauet

og modregningsreglerne er uændrede.

Tilgangen til seniorpension antages beregningsteknisk at stige, når perioden for-

længes. Dette skyldes hovedsageligt, at en betydelig gruppe forventeligt vil overgå

til seniorpension frem for førtidspension, når seniorpensionsperioden forlænges.

Efterløn

For efterløn er det lagt til grund, at man vil kunne overgå til efterløn som 64-årig

uafhængigt af folkepensionsalderen. Det er lagt til grund, man kun kan optjene ef-

terlønspræmier i de sidste tre år inden folkepensionsalderen. Det er desuden lagt

til grund, at ydelsesniveauet og modregningsreglerne er uændrede. Det er tilsva-

rende antaget af alderen, ydelsesniveauet og modregningsreglerne for fleksydelse

er fastholdt.

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at antallet af personer, der er med i efter-

lønsordningen er uændret ift. grundforløbet i

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslof-

ter 2027.

Andelen, der overgår til efterløn på første, andet og tredje mulige år på

efterlønsordningen antages at være uændret ift. grundforløbet. Tilgangen til efter-

løn er således parallelforskudt. Tilgangen til fleksydelse antages at følge tilgangen

til efterløn og er dermed ligeledes parallelforskudt.

Der er ikke indregnet adfærdsmæssige virkninger ift. tilmeldelse og frafald fra ef-

terlønsordningen. Man kan frit melde sig ind i efterlønsordningen, hvorfor antallet

af efterlønsberettigede forventeligt vil ændre sig, såfremt man udvider efterlønspe-

rioden. Adfærdsændringen vil afhænge af den konkrete udformning af ordningen,

herunder regler for optjening af efterlønspræmier, modregningsregler og niveau

for efterlønsbidrag, efterlønspræmie og efterlønsydelsen.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Side 5 af 6

Bilagstabeller

Bilagstabel 1

Tilkendelsesalder og maksimal ydelsesperiode for tidlig pension, gældende regler og forslag

Folkepensionsalder

Halvårgang

1960:1

1965:1

1970:1

1975:1

1980:1

1985:1

1990:1

1995:1

2000:1

2005:1

2010:1

2015:1

2020:1

2025:1

2030:1

71,5

72,5

73,5

74,5

75,5

76,5

Tilkendelsesalder for

tidlig pension

Gældende

68,5

69,5

70,5

71,5

72,5

73,5

Med forslag

Maksimal ydelsesperiode for

tidlig pension (år)

Gældende

Med forslag

7,5

8,5

9,5

10,5

11,5

12,5

Kilde: Egne beregninger.

Bilagstabel 2

Tilkendelsesalder og maksimal ydelsesperiode for seniorpension, gældende regler og forslag

Folkepensionsalder

Halvårgang

1960:1

1965:1

1970:1

1975:1

1980:1

1985:1

1990:1

1995:1

71,5

72,5

73,5

Tilkendelsesalder for

seniorpension

Gældende

65,5

66,5

67,5

Med forslag

Maksimal ydelsesperiode for

seniorpension (år)

Gældende

Med forslag

10,5

11,5

12,5

Side 6 af 6

2000:1

2005:1

2010:1

2015:1

2020:1

2025:1

2030:1

74,5

75,5

76,5

68,5

69,5

70,5

13,5

14,5

15,5

Kilde: Egne beregninger.

Bilagstabel 3

Efterlønsalder og efterlønsperiode, gældende regler og forslag

Folkepensionsalder

Halvårgang

1960:1

1965:1

1970:1

1975:1

1980:1

1985:1

1990:1

1995:1

2000:1

2005:1

2010:1

2015:1

2020:1

2025:1

2030:1

71,5

72,5

73,5

74,5

75,5

76,5

Efterlønsalder

Gældende

68,5

69,5

70,5

71,5

72,5

73,5

Med forslag

Efterlønsperiode (år)

Gældende

Med forslag

7,5

8,5

9,5

10,5

11,5

12,5

Kilde: Egne beregninger.