BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om de provenumæssige konsekvenser af at stoppe stigningstakten i alderen for de tidlige tilbagetrækningsordninger hhv. efterløn, seniorpension og tidlig pension på hhv. 2024- og 2025-niveauet

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

22. april 2024

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af

25. marts 2024 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser af at stoppe stig-

ningstakten i alderen for de tidlige tilbagetrækningsordninger hhv. efterløn, senior-

pension og tidlig pension på hhv. 2024- og 2025-niveauet? Provenuet bedes op-

gjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Prove-

nuet bedes videre opgjort for de enkelte år i perioden 2024-2030, i varig virkning

og opgjort på de forskellige ordninger. Der bedes anvendt 2024-niveau og 2024-

priser. Ministeren bedes endvidere opgøre, hvor mange mennesker, der vil blive

berørt af tiltaget og fordelingsvirkningerne opgjort som virkningen på disponibel

indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 ind-

komstdeciler.

Svar

Man kan tidligst overgå til tidlig pension og efterløn tre år før ens folkepensionsal-

der, mens man tidligst kan overgå til seniorpension seks år før ens folkepensions-

alder. Den tidligste alder for overgang til efterløn og tidlig pension er således 64 år

i både 2024 og 2025. For seniorpension er den 62 år i begge år.

Som følge af, at folkepensionsalderen stiger til 68 år i 2030, vil den tidligste alder

for overgang til efterløn og tidlig pension stige til 65 år i 2027. Da folkepensions-

alderen endvidere stiger til 69 år i 2035, vil den tidligste alder for overgang til ef-

terløn og tidlig pension stige til 66 år i 2032, mens den tidligste alder for overgang

til seniorpension vil stige til 63 år i 2029.

En fastholdelse af alderen for efterløn og tidlig pension på 64 år vil således med-

føre en lempelse på ét år fra 2027 til 2032, hvorefter lempelsen vil vokse. Perioden

man kan modtage hhv. efterløn og tidlig pension vil med tiltaget således være op

til hhv. fire år fra 2027 og fem år fra 2032. En fastholdelse af seniorpensionsalde-

ren på 62 år indebærer en lempelse på ét år i 2029 og 2030, hvor seniorpensionsal-

deren ellers ville være 63 år som følge af forhøjelse af folkepensionsalderen. Seni-

orpensionsperioden vil således være op til syv år fra 2029. Betydningen for aldrene

for de førtidige tilbagetrækningsordninger fremgår for udvalgte årgange i bilagsta-

bel 1 sidst i svaret.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om de provenumæssige konsekvenser af at stoppe stigningstakten i alderen for de tidlige tilbagetrækningsordninger hhv. efterløn, seniorpension og tidlig pension på hhv. 2024- og 2025-niveauet

Side 2 af 5

Det bemærkes, at en fastholdelse af aldersgrænserne for de førtidige tilbagetræk-

ningsordninger vil indebære, at perioden, en person kan være på disse ordninger,

gradvist stiger i takt med levetidsudviklingen. En person, der fødes i 2024, vil med

den nuværende forventede levetidsudvikling have en folkepensionsalder på 77 år,

og vil således kunne have mulighed for op til 15 år på seniorpension eller 13 år på

efterløn eller tidlig pension.

Givet en række beregningsforudsætninger,

jf. nedenfor,

vurderes en fastholdelse af

aldersgrænserne for de førtidige tilbagetrækningsordninger at øge antallet af perso-

ner på disse ordninger med ca. 16.400 helårspersoner i 2030 og mere end 140.000

i 2100,

jf. tabel 1.

Det øgede antal personer på de førtidige tilbagetrækningsordnin-

ger skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et fald i den strukturelle beskæf-

tigelse på 11.100 fuldtidspersoner i 2030 stigende til ca. 77.000 fuldtidspersoner i

2100. Beskæftigelsesvirkningen stammer hovedsageligt fra efterløn og tidlig pen-

sion, hvilket skal ses i lyset af, at personer, der overgår til tidlig pension eller efter-

løn, i overvejende grad overgår fra beskæftigelse.

Tabel 1

Virkning på aktivitet på ordningerne, beskæftigelse og strukturel saldo ved at fastholde aldrene for

tidlig pension, efterløn og seniorpension

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2050

2100

-- 1.000 helårspersoner --

Samlet meraktivitet

- heraf tidlig pension

- heraf efterløn

- heraf seniorpension

3,0

1,0

2,0

0,0

8,4

3,9

4,5

0,0

12,7

7,1

5,1

0,5

16,4

9,2

5,4

1,7

50,8

30,5

6,3

14,0

140,9

88,7

10,3

41,8

-- 1.000 fuldtidspersoner --

Samlet beskæftigelsesvirkning

- heraf tidlig pension

- heraf efterløn

- heraf seniorpension

-2,1

-0,8

-1,3

0,0

-5,9

-2,9

-3,1

0,0

-8,9

-5,0

-3,8

-0,1

-11,1

-6,4

-4,4

-0,3

-29,6

-22,4

-5,3

-2,0

-76,9

-63,7

-7,1

-6,2

-- mia. kr. 2024-niveau --

Samlet virkning på strukturel primær saldo

- heraf tidlig pension

- heraf efterløn

- heraf seniorpension

-1,1

-0,3

-0,8

0,0

-2,4

-1,2

0,0

-3,8

-2,2

-1,5

0,0

-4,8

-2,8

-1,8

-0,1

-14,3

-10,4

-2,7

-1,1

-28,2

-23,2

-2,2

-2,9

Anm.: Aktivitetsvirkningen angiver den samlede virkning på aktiviteten i hver ordning i tilfælde af fastholdelse af

aldrene i alle ordninger. Den strukturelle primære offentlige saldo svarer til den strukturelle saldo ekskl.

strukturelle nettorenteindtægter. For beskæftigelse og strukturel primær saldo er skønnene beregningsteknisk

foretaget ved først at fastholde alderen for tidlig pension, dernæst efterløn og til sidst seniorpension.

’-

heraf

tidlig pension’

angiver effekten af alene at fastholde alderen for tidlig pension. ’-

heraf efterløn’

angiver effekten af

at fastholde efterlønsalderen givet, at alderen for tidlig pension er fastholdt.

’-

heraf seniorpension’

angiver effek-

ten af at fastholde seniorpensionsalderen givet, at aldrene for tidlig pension og efterløn er fastholdt. Grundet

Side 3 af 5

afrunding summer bidragene fra tidlig pension, efterløn og seniorpension ikke nødvendigvis til den samlede

effekt.

Der er ikke taget højde for afledte virkninger på antallet af medlemmer af efterlønsordningen.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027

og egne beregninger.

Tiltagets virkning afspejler grundlæggende en adfærdsvirkning, idet der uden æn-

dret tilbagetrækning ikke er nogen virkning på de offentlige finanser, og der er så-

ledes ingen umiddelbar virkning på de offentlige finanser. Den lavere beskæfti-

gelse medfører færre skatteindtægter, mens den højere aktivitet på tidlig pension

og efterløn medfører øgede offentlige udgifter. Som følge heraf skønnes den

strukturelle saldo at blive forværret med ca. 4,8 mia. kr. i 2030 stigende til ca. 28,2

mia. kr. i 2100. Tiltaget medfører en forværring af holdbarhedsindikatoren på ca.

0,8 pct. af BNP, hvilket svarer til en negativ varig virkning på ca. 22 mia. kr.

(2024-niveau).

Der er ikke opgjort fordelingsvirkninger af tiltaget, idet ændringen i den dispo-

nible indkomst stammer fra ændret tilbagetrækningsadfærd. Dertil bemærkes det,

at der generelt set ikke opgøres fordelingsvirkninger af tiltag, der alene påvirker

den disponible indkomst gennem ændret arbejdsmarkedstilknytning, og dermed

blandt andet modsvares af en ændret arbejdsindsats,

jf. svar på Beskæftigelsesudvalgets

spørgsmål nr. 50 (alm. del) af 22. oktober 2020 og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344

(alm. del) af 15. maj 2017.

De beregningstekniske antagelser forudsat i beregningerne er redegjort nedenfor

og følger

svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 199 (alm. del) af 27. april 2023.

Tidlig pension

For tidlig pension er det lagt til grund, at perioden for opgørelsen af tilknytningen

til arbejdsmarkedet (ancienniteten) vil blive fastholdt. Ancienniteten vil således

blive opgjort fra det fyldte 16. år og frem til det fyldte 61. år uafhængigt af folke-

pensionsalderen. Såfremt man har 44 års anciennitet, vil man dermed kunne mod-

tage tidlig pension fra det fyldte 64. år. Personer med 43 og 42 års anciennitet vil

kunne modtage tidlig pension fra hhv. det 65. og det 66. år. Personer, der har min-

dre end 42 års anciennitet ved opgørelsestidspunktet, vil ikke kunne modtage tid-

lig pension.

Det er desuden lagt til grund, at ydelsesniveauet, modregningsreglerne og antallet

af berettigede vil være uændret relativt til grundforløbet i

2030-planforløb: Grundlag

for udgiftslofter 2027.

Andelene, der overgår til tidlig pension på første, andet og

tredje mulige år, antages at være uændrede ift. grundforløbet. Tilgangen til tidlig

pension er dermed parallelforskudt relativt til grundforløbet.

Det bemærkes, at det i beregningen af holdbarhedsindikatoren beregningsteknisk lægges til grund, at den

opgjorte virkning i år 2100 gælder for alle efterfølgende år. Da virkningen af tiltaget vokser, i takt med at den

gennemsnitlige levetid vokser, kan virkningen potentielt fortsat vokse efter år 2100. I så fald vil den skønnede

virkning på holdbarhedsindikatoren være højere end angivet.

Side 4 af 5

Seniorpension

For seniorpension er det lagt til grund, at man vil kunne få tilkendt fra det fyldte

62. år, uafhængigt af folkepensionsalderen, samt at arbejdsevnekravet er uændret

på maksimalt 15 timer om ugen i seneste job, og at anciennitetskravet er uændret

på 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. Det er desuden lagt til grund, at ydelsesniveauet

og modregningsreglerne er uændrede.

Tilgangen til seniorpension antages beregningsteknisk at stige, når perioden for-

længes. Dette skyldes hovedsageligt, at en betydelig gruppe forventeligt vil overgå

til seniorpension frem for førtidspension, når seniorpensionsperioden forlænges.

Efterløn

For efterløn er det lagt til grund, at man vil kunne overgå til efterløn som 64-årig

uafhængigt af folkepensionsalderen. Det er lagt til grund, man kun kan optjene ef-

terlønspræmier i de sidste tre år inden folkepensionsalderen. Det er desuden lagt

til grund, at ydelsesniveauet og modregningsreglerne er uændrede. Det er tilsva-

rende antaget af alderen, ydelsesniveauet og modregningsreglerne for fleksydelse

er fastholdt.

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at antallet af personer, der er med i efter-

lønsordningen er uændret ift. grundforløbet i

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslof-

ter 2027.

Andelen, der overgår til efterløn på første, andet og tredje mulige år på

efterlønsordningen antages at være uændret ift. grundforløbet. Tilgangen til efter-

løn er således parallelforskudt. Tilgangen til fleksydelse antages at følge tilgangen

til efterløn og er dermed ligeledes parallelforskudt.

Der er ikke indregnet adfærdsmæssige virkninger ift. tilmeldelse og frafald fra ef-

terlønsordningen. Man kan frit melde sig ind i efterlønsordningen, hvorfor antallet

af efterlønsberettigede forventeligt vil ændre sig, såfremt man udvider efterlønspe-

rioden. Adfærdsændringen vil afhænge af den konkrete udformning af ordningen,

herunder regler for optjening af efterlønspræmier, modregningsregler og niveau

for efterlønsbidrag, efterlønspræmie og efterlønsydelsen.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Side 5 af 5

Bilagstabeller

Bilagstabel 1

Alder for folkepension, efterløn, tidlig pension og seniorpension på tværs af årgange

Folkepensionsalder

Halvårgang

1960:1

1960:2

1961:1

1961:2

1962:1

1962:2

1963:1

1963:2

1964:1

1964:2

1965:1

1965:2

1966:1

1966:2

1967:1

1967:2

1968:1

1968:2

1969:1

Gældende regler

Efterløns- og tidlig pensionsalder

Gældende regler

Med forslag

Seniorpensionsalder

Gældende regler

Med forslag

Anm.: Aldersgrænser, der afviger fra grundforløbet, er markeret med mørkegråt.

Kilde: Egne beregninger.