Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2788164_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Astrid Carøe (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
27. november 2023
J.nr. 20235200269
2023
7256
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 25 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid
Carøe (SF).
Spørgsmål nr. 25:
”Vil
ministeren
i forlængelse af det åbne samråd i Beskæftigelsesudvalget den
25. oktober 2023, jf. BEU alm. del samrådsspørgsmål A
redegøre for, hvilke ju-
steringer af Arbejdstilsynets arbejdsgange, der er blevet iværksat som følge af de
sager, der blev bragt op på samrådet, herunder om ministeren vil igangsætte et ar-
bejde med at justere reglerne for Arbejdstilsynets brug af foto og videomateriale?”
Svar:
Det ligger regeringen meget på sinde, at det skal være sikkert og sundt at gå på ar-
bejde. Det gælder ikke mindst i forhold til arbejde med asbest. Der gælder derfor
skrappe regler for arbejde med asbest, som virksomhederne har ansvar for at over-
holde, så deres ansatte sikres mod udsættelse for asbeststøv under arbejdet. Des-
værre ser vi fortsat eksempler på virksomheder, som ikke følger reglerne. Her er
det afgørende, at vi har et stærkt Arbejdstilsyn, der kan reagere hurtigt på overtræ-
delser af arbejdsmiljøreglerne. Jeg har som oplyst under samrådet indskærpet, at
Arbejdstilsynet skal køre hurtigt på tilsyn, når tilsynet modtager alvorlige asbest-
klager fx via video.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har
oplyst følgende:
”Arbejdstilsynet
prioriterer klager over asbest højt.
Arbejdstilsynet vil fremover være ekstra opmærksom på, at en klage om asbest
ikke kan nedprioriteres alene fordi, det i en klage er oplyst, at arbejdet er afsluttet.
Endvidere vil tilsynet i højere grad være opmærksom på at afdække mulighederne
for at reagere, selv om asbestarbejdet er afsluttet.
I forhold til Arbejdstilsynets brug af foto og videomateriale, vil Arbejdstilsynet af-
dække mulighederne for en eventuel ændring i bestemmelsen om Arbejdstilsynets
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om hvilke justeringer af Arbejdstilsynets arbejdsgange, der er blevet iværksat som følge af de sager, der blev bragt op på samrådet om asbest, herunder om ministeren vil igangsætte et arbejde med at justere reglerne for Arbejdstilsynets brug af foto og videomateriale
særlige tavshedspligt efter arbejdsmiljøloven. Det skal samtidig ligge inden for
rammerne af ILO- konvention nr. 81 om arbejdstilsyn, hvor det indgår, at ansatte
og deres repræsentanter skal sikres fortrolighed ved klager. Arbejdstilsynet har i
den forbindelse rettet henvendelse til Sverige, Norge og Irland. De nævnte lande
har arbejdstilsyn, der kan sammenlignes med det danske Arbejdstilsyn i forhold til
tilsynet med overholdelse af arbejdsmiljøreglerne. Arbejdstilsynet har spurgt ind til
de pågældende landes regler om fortrolighed ved klager over problemer i arbejds-
miljøet og afventer svar fra dem. Arbejdstilsynet vil også inddrage oplysninger om
Erhvervsstyrelsens whistleblowerordning ved anmeldelse af snyd med covid 19-
kompensation, herunder ordningens beskyttelse af klager.”
Jeg ser frem til at modtage Arbejdstilsynets vurdering af mulighederne for eventu-
elt at ændre i bestemmelsen om Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt og dermed
mulighederne for eventuelt at udvide brugen af fotos og videomateriale modtaget
fra klager. Samtidig er jeg optaget af, at eventuelle justeringer udformes, så hensy-
net til beskyttelsen af de ansatte ikke kompromitteres. Jeg vender tilbage til udval-
get, når jeg har modtaget Arbejdstilsynets vurdering.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2