Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2850137_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Charlotte Munch (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 1739
11. april 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
230 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Char-
lotte Munch (DD).
Spørgsmål nr. 230:
”
Vil ministeren oversende en liste over lønmodtagere eller stillingsbetegnelser der,
på linje med arbejdende familiemedlemmer, vil kunne undtages fra arbejdstidsdi-
rektivet? Der henvises til lov nr. 89 af 30. januar 2024 (Lov om ændring af lov om
gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter).”
Svar:
Registreringskravet
–
og muligheden for at undtage visse lønmodtagere herfra
–
udspringer af arbejdstidsdirektivet som fortolket af EU-Domstolen i dommen C-
55/18, CCOO, om registrering af arbejdstid.
Der har været nedsat en arbejdsgruppe, bestående af arbejdsmarkedets parter, under
Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg, der bl.a. har set på, hvordan
dommen kan implementeres i Danmark. Arbejdsgruppen afrapporterede i juni
2023, og herefter blev der mellem FH, Akademikerne og DA indgået en aftale om,
hvordan dansk lovgivning på hensigtsmæssig vis kan ændres, så der heri bliver ta-
get højde for praksis fra EU-Domstolen om arbejdstidsdirektivet. Afrapporteringen
og den nævnte aftale samt det tilknyttede forståelsespapir er oversendt til Folketin-
gets Beskæftigelsesudvalg og kan ses på Folketingets hjemmeside,
www.ft.dk.
Lov nr. 89 af 30. januar 2024 om ændring af lov om gennemførelse af dele af ar-
bejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter tager afsæt i
den ovennævnte partsaftale.
I lovens forarbejder henvises der til, at det på side 54 f. i Kommissionens fortolk-
ningsmeddelelse om arbejdstidsdirektivet fra 2023 (Com. 2023, 969) er anført, at
Kommissionen mener, at ”undtagelsen
kunne omfatte visse højtstående ledere, hvis
arbejdstid som helhed ikke måles eller fastsættes på forhånd, eftersom de ikke er
forpligtet til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter, men selvstændigt
kan bestemme deres tidsplan. Den vil ligeledes finde anvendelse på visse eksperter,
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om at det vil være muligt at undtage visse eksperter, erfarne advokater i et ansættelsesforhold eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid fra kravene i lov nr. 89 af 30. januar 2024
erfarne advokater i et ansættelsesforhold eller akademikere, der har betydelig fri-
hed til at bestemme deres arbejdstid.”
Kommissionen anfører samtidig i Com. 2023, 969, at artikel 17, stk. 1, skal fortol-
kes således, at bestemmelsens ”rækkevidde
begrænses til det, der er strengt nød-
vendigt for at varetage de interesser, som disse undtagelser giver adgang til at be-
skytte”,
og at Kommissionen er ”af
den opfattelse, at en sådan undtagelse ikke kan
fortolkes bredt og gælde en hel kategori af arbejdstagere”.
Endelig fastslår Kom-
missionen, at ”undtagelsen
ikke finder anvendelse på arbejdstagere, hvis arbejdstid
kun delvist ikke måles eller fastsættes på forhånd eller kun delvist kan fastsættes af
arbejdstagerne selv”.
Som også anført i forarbejderne til loven, er det Beskæftigelsesministeriets vurde-
ring på baggrund af EU-Domstolens praksis, som Kommissionen henviser til, at
bestemmelsens rækkevidde beror på en konkret vurdering af, hvad der er gældende
i forhold til arbejdstilrettelæggelsen i det enkelte ansættelsesforhold.
Det er derfor ikke muligt at opliste lønmodtagere eller stillingsbetegnelser, der om-
fattes af undtagelsesbestemmelsen i den nævnte lov, så det eksempelvis ikke er
nødvendigt at registrere de pågældendes daglige arbejdstid. Årsagen hertil er, at det
beror på en konkret vurdering af, hvordan arbejdstiden er tilrettelagt for den en-
kelte lønmodtager, om undtagelsesmuligheden er anvendelig.
Det er således ikke tilstrækkeligt, at en lønmodtager falder ind under en bestemt
stillingsbetegnelse eller stillingskategori, herunder arbejdende familiemedlemmer,
for at undtagelsesmuligheden er anvendelig. Vurderingen af, om arbejdstidens
længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsæt-
tes på forhånd, eller om lønmodtageren selv kan fastsætte den, må foretages i rela-
tion til den enkelte lønmodtagers ansættelsesforhold.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2