BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om hvilke af de danske regler for unges arbejde, der er implementeret fra et EU-direktiv fra 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Sólbjørg Jakobsen (LA)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 20245200074

–

2024--

1648

9. april 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.

225 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sólbjørg

Jakobsen (LA).

Spørgsmål nr. 225:

”Vil

ministeren oplyse, hvilke af de danske regler for unges arbejde, der er imple-

menteret fra et EU-direktiv fra 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejds-

tilsynet, som har oplyst følgende:

”Reglerne for unges arbejde er reguleret af arbejdsmiljølovens kapitel 10 og be-

kendtgørelse nr. 1049 af 30. maj 2021 om unges arbejde (ungebekendtgørelsen),

der implementerer Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af

unge på arbejdspladsen. Arbejdsmiljølovens kapitel 10 står stort set uændret siden

lovændringerne i 1996, der gennemførte EU-direktivet.

EU-direktivet er et minimumsdirektiv og indeholder minimumskravene til imple-

menteringen af reglerne i dansk ret. Direktivet stiller en række strenge krav til be-

skyttelsen af unge på arbejdspladsen, der bl.a. vedrører krav til, hvad unge må be-

skæftiges med, og hvornår på døgnet, de må beskæftiges. Danmarks muligheder for

at udforme egne nationale regler skal ske inden for direktivets rammer.

Et eksempel herpå er, at direktivet pålægger medlemsstater at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at forbyde, at børn udfører arbejde. Direktivet giver dog mulig-

hed for ved lov eller administrative bestemmelser at fravige dette forbud bl.a. for

børn, der er fyldt 13 år, og som kan udføre lettere arbejde i et begrænset antal timer

om ugen og i bestemte arbejdskategorier, som bestemt i national lovgivning. Med-

lemsstater, der benytter sig af muligheden for at fravige forbuddet, skal fastsætte

arbejdsbetingelserne for det pågældende lettere arbejde under iagttagelse af be-

stemmelser i direktivet.

I de danske regler er ovenstående mulighed for at fravige forbuddet bl.a. udnyttet

ved arbejdsmiljølovens § 61, stk. 6, nr. 1, hvorefter unge, der er fyldt 13 år, kan

have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for arbejde og under

nærmere fastsatte betingelser og vilkår. De nærmere betingelser og vilkår herom

findes i ungebekendtgørelsens §§ 29 og 31 samt bilagene 4 og 7-9.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om hvilke af de danske regler for unges arbejde, der er implementeret fra et EU-direktiv fra 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen

Et andet eksempel herpå er direktivets regler om arbejdstid, der pålægger medlems-

stater at træffe de nødvendige foranstaltninger for at begrænse 15-17-åriges ar-

bejdstid til otte timer om dagen og 40 timer om ugen. I dette tilfælde giver direkti-

vet mulighed for, at medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra reglen i særlige til-

fælde, eller hvis dette af objektive grunde er berettiget. Medlemsstaterne er forplig-

tet til ved lov eller administrative bestemmelser fastsætte betingelser, begrænsnin-

ger og regler for sådanne undtagelser.

I de danske regler er undtagelsen indført ved arbejdsmiljølovens § 61, stk. 5, nr. 2,

hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om, i hvilket om-

fang arbejdstidsreglerne kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke læn-

gere er omfattet af undervisningspligten. De nærmere regler er fastsat i ungebe-

kendtgørelsens § 17, der nærmere beskriver, under hvilke betingelser og vilkår ar-

bejdstiden kan fraviges.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger. Herudover vil jeg bemærke, at

regeringen vil gennemføre en større satsning på fritidsjob og mindske barrierer, så

unge mennesker får bedre mulighed for at tage et fritidsjob og derigennem oplever

at være på en arbejdsplads med alle de erfaringer, det giver.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister