Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2846987_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Preben Bang Henriksen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
5. april 2024
J.nr. 24/03317 - 2024 -
1586
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
223 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben
Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 223:
”Vil ministeren kommentere vedlagte anonymiserede henvendelse, som spørgeren
har modtaget og redegøre for, hvilket regelgrundlag der gælder for arbejdsløse
m.h.t., hvor mange jobs de skal søge på
ugentlig basis?”
Svar:
En ledig dagpengemodtager skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge ar-
bejde med henblik på at komme hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse. Herunder
skal den ledige følge a-kassens vejledning om jobsøgning.
Der er ikke et generelt krav om, at alle dagpengemodtagere skal søge et fast antal
job om ugen. Men A-kassen kan vejlede om, at et medlem forventes at søge et be-
stemt antal job. Det skal i givet fald ske ud fra en konkret vurdering af medlemmets
uddannelse, erhvervserfaring og øvrige kompetencer, sammenholdt med udbuddet
af arbejde i det område, medlemmet skal stå til rådighed inden for.
A-kassens krav til det ledige medlems jobsøgning fremgår af
”Krav til jobsøg-
ning”, der vises i den lediges ”Min Plan” på Jobnet.
På denne måde sikres det, at
medlemmet forstår hvilke krav, der stilles til den aktive jobsøgning, så medlemmet
ikke senere møder krav, som pågældende ikke var bekendt med i forbindelse med
en rådighedsvurdering.
De nærmere regler om rådighed er fastsat i bekendtgørelse om rådighed, som er
fastsat i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og den tilhørende vejled-
ning, som beskriver gældende praksis på området.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister